Medfødt CMV

Forældreinformation om medfødt cytomegalovirus og hørenedsættelse

Hvad er CMV?

Medfødt CMV-infektion kan medføre døvhed og tab af balancefunktion hos ellers raske børn.

CMV står for CytoMegaloVirus. Denne virus er meget almindelig over hele verden, og de fleste af os har haft CMV inden 40 års-alderen. Indimellem forårsager CMV forkølelse eller influenzalignende sygdom, men oftest ses ingen symptomer, og man mærker derfor ikke, at man er inficeret.

CMV kan dog forårsage sygdom hos alle med et svagt immunforsvar, blandt andet ufødte

babyer. CMV-infektion hos et ufødt barn kaldes medfødt CMV, og netop dette er årsagen til døvhed samt nedsat balancefunktion hos børn i ca. 10-20 % af tilfældene.

Der findes ingen vaccine mod medfødt CMV, men der forskes meget i dette.

Hvis man får CMV, som barn eller voksen, kaldes det erhvervet CMV, og dette medfører ikke høretab.

Hvordan smitter CMV?

CMV smitter på følgende måder:

Fra person til person gennem kropsvæsker som spyt, blod, urin, afføring, tårer, modermælk, sæd og

vaginalsekret.

Fra moderen til det nyfødte barn via modermælken eller under fødslen, dette kaldes ligeledes

erhvervet CMV og medfører ikke døvhed eller tab af balancefunktion.

Fra moderen til det ufødte barn via moderkagen. Dette kaldes medfødt CMV og kan forårsage døvhed og tab af balancefunktion.

Hvad sker der i kroppen, når man smittes med CMV?

Første gang vores krop møder CMV, laver vores immunforsvar en reaktion, som bekæmper virussen.

CMV findes i kropsvæsker og smitter fra person til person.

Et barn, der har medfødt CMV, har ofte virus i urin og i spyt i op til et par år. Herefter vil virussen ligge sovende (inaktiv) i kroppen og kan senere aktiveres. Hvis virus igen bliver aktiv, vil man ikke få symptomer eller føle sig syg, men virussen vil igen befinde sig i kropsvæskerne, og dermed kunne smitte fra person til person.

Er CMV hyppig?

CMV er den hyppigste infektion, der kan passerer fra den gravide til det ufødte barn. Ca. 1 ud af 200 nyfødte er smittet med CMV.

90 % af børn med medfødt CMV er uden symptomer, asymptomatisk CMV.
10 % af børn med medfødt CMV har symptomer, symptomatisk CMV.
1 ud af 10 børn med medfødt CMV vil have høretab og eventuel påvirkning af balancen.

Symptomer på medfødt CMV

Én eller en kombination af nedenstående:

Lav fødselsvægt
Lille hoved
Små røde prikker under huden
Stor lever og milt
Gul i huden og øjnene
Krampeanfald
Kalkaflejringer i hjernen
Øjenproblemer
Høretab og tab af balancefunktion

Hvordan diagnosticeres CMV?

Man kan teste, om der findes antistoffer mod CMV i fx urin, spyt eller blod.

Der anvendes hyppigst urin, når babyer testes. Urinprøven skal helst tages inden for 3 uger fra fødslen, så man kan være sikker på, at barnet blev smittet FØR fødslen.

Tages prøven senere end 3 uger efter fødslen, kan man ikke være sikker på, om barnet er smittet under graviditeten eller senere.

Urin- og spytprøve tages på barnet, hvis man har mistanke om medfødt CMV-infektion.

Mistanken er, fx hvis den neonatale hørescreening ikke er gået igennem på et eller begge ører.

Hvis moderen, til et barn med høretab, ikke har antistoffer mod CMV i blodet, kan man ligeledes udelukke, at CMV er årsag til barnets døvhed eller påvirkede balancefunktion.

Alle nyfødte i Danmark tilbydes en hælblodprøve for at undersøge for forskellige sjældne sygdomme, som fx nedsat stofskifte.

Denne prøve tages, når barnet er 5-7 dage gammelt. Man tager 4 dråber blod og sætter på et specielt kort, blodet testes, og herefter gemmes kortet i en årrække.

Netop disse kort kan senere anvendes til at undersøge for CMV, hvis man får mistanke om medfødt CMV.

Hvis man ikke finder antistoffer (IgG) med CMV hos barnet, skyldes døvheden ikke CMV.

Testen er dog ikke 100 % sikker, da man i nogle tilfælde ikke kan identificere virussen i den lille bloddråbe.

Hvor mange med medfødt CMV får hørenedsættelse?

Ca 50 % af nyfødte med symptomer på den medfødte CMV får hørenedsættelse. Blandt nyfødte, der ikke har symptomer på medfødt CMV, får ca. 10 % høretab. Overordnet set vil størstedelen af børnene, hvis høretab skyldes CMV, ikke have haft symptomer ved fødslen.

Hvornår opstår høretabet?

Halvdelen af børnene, der har høretab pga. medfødt CMV, har høretab fra fødslen og opdages ved hørescreeningen af nyfødte. Den anden halvdel vil udvikle høretab senere i livet og har derfor haft en hørescreening, som er bestået. Høretabet kan udvikle sig omkring 3 års-alderen og kan således påvirke tale- og sprogudviklingen. Hos enkelte udvikler høretabet sig senere. Det er vigtigt, at børn med kendt medfødt CMV, følges tæt med hyppige høreprøver, så man kan følge forandringerne i hørelsen og igangsætte hjælp tidligt.

Hvilken slags høretab kan CMV medføre?

Høretabet, der opstår efter medfødt CMV, kaldes sensorineuralt, dvs. at det er en påvirkning af

høresneglen. Denne form for hørenedsættelse kan opstå på ét eller begge ører og er permanent.

Hos halvdelen af børn med høretab, der skyldes CMV, vil høretabet blive værre med tiden (progredierende høretab). Høretabet kan også være svingende.

Høretab på baggrund af CMV kan variere fra mildt høretab på det ene øre, til svært eller total døvhed på begge ører. Desuden kan medfødt CMV påvirke barnets balance og ikke mindst hørenerven på en sådan måde, at det kan påvirke barnets evne til at forstå og omsætte lyd. Dette kaldes på engelsk for auditory processing disorder (APD).

Hvorfor er det vigtigt, at finde årsagen til høretabet?

Hvis man finder ud af, at årsagen til et barns høretab er medfødt CMV, er det usandsynligt, at der ligger en arvelig lidelse til grund for høretabet.

Risikoen for, at kommende børn har hørenedsættelse, er altså reduceret. Derudover vil forældre og læger være opmærksomme på, at barnets hørelse, balance og syn skal følges tæt, så eventuelle problemer kan afhjælpes tidligt.

Behandling af medfødt CMV

Børnelægerne tilbyder idag behandlingen af medfødt CMV. Det er antiviral behandling, som gives på børneafdelingen. Målet med behandlingen er blandt andet at forbedre hørelsen og forhindre, at høretabet bliver værre.

Audiologisk opfølgning

For at identificere høretabet tidligt, anbefales det, at børn med medfødt CMV skal have undersøgt hørelsen regelmæssigt indtil skolealderen. Når man kender sværhedsgraden af høretabet, kan høreapparatbehandling sættes i værk med det samme. Dette er meget vigtigt for barnets udvikling.

En stor gruppe af professionelle personer vil stå klar til at hjælpe. Denne gruppe involverer bl.a. audiologer, audiologopæder, audiologiassistenter, talepædagoger samt læger med speciale i høretab hos børn.

Hørenedsættelse behandles med høreapparater. Men hvis høretabet er tilpas stort, kan almindelige høreapparater ikke afhjælpe høretabet tilstrækkeligt, og i de tilfælde bliver der behov for behandling med cochlear implant for at sikre barnets udvikling.

Børn med nedsat balancefunktion henvises til børnefysioterapeutisk træning.

Forebyggelse og forholdsregler

CMV-infektion er meget hyppig hos børn. Gravide og personer med et svækket immunforsvar kan undgå smitte ved god hygiejne.

Vaske hænder med vand og sæbe efter bleskift og efter kontakt med barnets spyt.
Undgå at dele bestik, glas, mad, tandbørster og lignende med børn.
Ikke kysse børn på munden
Ansatte i børneinstitutioner bør anvende handsker ved bleskift
Vaske legetøj med sæbevand regelmæssigt.

Fremtidige graviditeter

Risikoen for at næste barn også vil blive smittet med CMV under graviditeten er formentlig under 1%. Risikoen er meget lille, fordi moderens antistoffer beskytter det ufødte barn.