Skip til primært indhold

Cochlear Implant

COCHLEAR IMPLANT (CI) er et avanceret høreapparat, som kan give svært hørehæmmede og døve mulighed for at opfatte lyd.

Din operation er planlagt til d. ____________

 

Den sidste hverdag før operationen vil vi ringe dig op i tidsrummet fra kl. 14-16.

Såfremt du ikke har fået en tid kl. 16, skal du

selv ringe på tlf. 65412802 inden kl. 18, for at få oplyst mødetid.

 

Her skal du møde på operationsdagen

På operationsdagen skal du møde på Øre-Næse-Halskirurgisk sengeafdeling F2, som ligger på 9. sal i det centrale højhus (Indgang 20).

 

Du kan forvente enten at komme hjem samme dag eller dagen efter operationen. Du må ikke selv køre bil i et døgn efter operationen og vi anbefaler derfor, at du får venner eller familie til at hente dig efter operationen.

Dine forberedelser før operationen

  • Hvis du ryger, bør du ophøre med rygning, så snart du har fået en operationsdato. Rygning forsinker opheling og øger risikoen for betændelse.
  • Vi anbefaler, at du indkøber smertestillende håndkøbsmedicin - for eksempel Paracetamol (Panodil, Pinex, Pamol) - til brug efter hjemkomsten.

 

Naturlægemedicin og kosttilskud

Hvis du tager naturlægemedicin eller kosttilskud eksempelvis Gingo Biloba, hvidløg, E-vitamin, fiskeolie eller ingefær, skal du stoppe med at

tage det 14 dage før din operation, da det kan

påvirke kroppens evne til at stoppe blødning.

 

Information

Vi anbefaler, at du downloader app´en: Mit Sygehus som findes i Appstore og

playbutikken. Du kan også gå ind på mit.rsyd.dk

på en computer. I app´en kan du forberede dig, ved at se små film med CI brugere og personale, der fortæller om det forløb du skal igennem. Du kan også skrive til os under "Meddelelser".

 

Forløbet findes under:

  • Odense Universitetshospital
  • F - Øre- Næse- Halskirurgisk Afdeling
  • Cochlear Implant

 

Faste før operation

Når du skal bedøves skal din mavesæk være helt tom. Dette for at forhindre, at mad eller væske kastes op og derved kommer i lungerne. Derfor er det vigtigt, at du følger disse regler for faste:

 

  • Indtil 6 timer før mødetidspunktet må du

spise, som du plejer. Herefter må du ikke

spise noget eller drikke mælkeprodukter.

  • indtil 2 timer før mødetidspunktet må du drikke vand, saft, sodavand, kaffe eller te. Der må komme op til 2 spiseskefulde mælk i din kaffe eller te.

 

TIP: Det er en god idé at drikke noget sødt indtil 2 timer før dit mødetidspunkt, da det kan give

øget velvære og mindsker sult og tørst.

 

Vask dig grundigt

Af hygiejniske årsager skal at du tage et bad, vaske hår, ansigtet og ørerne om morgenen inden operationen. Du må ikke bære make-up, neglelak, smykker eller piercinger.

 

Operationen

Operationen foregår i fuld bedøvelse og varer ca. 2 timer. Der opereres en lille elektrode ind i det indre øre, som står i forbindelse med en lille boks, der ligger under huden (se billede). Du får

antibiotika under operationen, for at forebygge betændelse i operationssåret.

 

Du kan få en forbinding rundt om hovedet.

Hvis du får en forbinding på, fjernes den dagen

efter operationen.

 

Efter operationen

Efter operationen bliver du kørt på opvågningen, hvor du opholder dig i ca. 2 timer, inden du bliver kørt tilbage til sengeafsnittet, hvor du kommer fra. Sengen skal have hævet hovedgærde, for at mindske hævelse i operationsområdet. Der kan være en vis kortvarig påvirkning af ansigtsnerven.

 

Du kan være svimmel efter operationen. Dette

forsvinder normalt i løbet af et par dage.

Ligeledes kan der være svage synke og sårsmerter, som kan behandles med lettere smertestillende medicin fx paracetamol.

 

Efter operationen kan der ved kraftig

næsepudsning presses luft op omkring implantatet på siden af hovedet. Dette øger risikoen for infektion i området. Det er derfor vigtigt, at du, de første tre måneder efter operationen, undlader at pudse næse kraftigt og du må også undlade, at puste luft op til

ørerne ved at holde for næsen.

 

 

De følgende dage

Der skal gå 24 timer efter operationen, inden såret må blive vådt og du kan gå i brusebad. Du må gerne være oppegående. Du skal fortsat sove med hovedgærdet let hævet den første uges tid.

 

Trådene/clipsene i såret fjernes hos egen læge eller i F-ambulatoriet ca. 10 dage efter operationen. Du skal forvente at være sygemeldt i ca. 1 uge, hvis du har et mere stillesiddende arbejde/skole og 3-4 uger, hvis du har et hårdt fysisk arbejde, eller arbejder i et snavset miljø.

 

Du skal vente 4 uger med at at tage et karbad, gå i svømmehallen eller bade i havet af hensyn til risiko for betændelse i operationssåret.

 

Generel information

Du bør undgå flyvning og dykning i de første 4 uger efter operationen. I forbindelse med flyvning kræver visse luftfartselskaber, at man ikke anvender elektroniske apparater under start og landing. I sådanne situationer, må man slukke for sit CI.

 

CI kan påvirkes af stærke magnetfelter. Dette skal du være opmærksom på ved kontrol i lufthavne samt ved tyverialarmer i butikker. CI kan i nogle tilfælde udløse en alarm. Sker dette, skal du blot vise hvor CI-et sidder og eventuelt gøre opmærksom på, at en anden del ligger under huden.

 

Hvis du på et senere tidspunkt skal have lavet en MR-skanning, skal den læge der bestiller undersøgelsen gøres opmærksom på, at du er CI-bruger, da visse typer MR-skanning kan ødelægge CI-et. CT-skanning påvirker ikke CI-et.

 

Taleprocessoren er udviklet til at fungere, når det er koldt og varmt. Når det er koldt, er

din kropsvarme normalt tilstrækkelig til at holde processoren varm, så den fungerer korrekt. Bær en hat eller et hovedbånd over processoren, når det er meget koldt. Efterlad ikke processoren på meget varme steder (f.eks. i direkte sollys i et vindue, i en bil, etc.), når du ikke bærer den.

 

 

 

Radio- og TV-master samt tyverialarmer og metaldetektorer i lufthavne kan forbigående give forvrænget lyd. Det tilrådes at slukke for

taleprocessoren, når du er i nærheden af sådanne installationer.

 

Statisk elektricitet kan beskadige de elektriske komponenter eller forstyrre programmet i taleprocessoren. Når du har været udsat for statisk elektricitet, kan du neutralisere dette ved at røre ved metal (stiger du for eksempel ud af en bil, så rør ved døren eller karmen). Visse mobiltelefoner kan forvrænge lyden i CI-et.

Du kan godt sove med dit CI, man må blot ikke ligge på det. CI-et tåler, ligesom andre høreapparater, ikke vand. Høreklinikken vil instruere dig grundigt i brugen af CI, når du

kommer til tilpasning 4-6 uger efter

operationen.

 

Komplikationer

Hvis der kommer tegn på betændelse i operationsområdet (smerter, hævelse, rødme, feber), skal du straks kontakte sengeafdelingen på telefon 65412802, for at aftale om der er behov for, at en læge ser på det.

 

Du er også velkommen til at ringe til os på tlf. nr. 65412802, maile på www.ouh.dk/odef, eller skrive i "Meddelelser" i Mit Sygehus, hvis du er i tvivl om noget.

 

 

APPFWU02V