Skip til primært indhold

Lymfe-drænage: Højre Ben

Øvelserne lindrer og forebygger gener fra dit lymfødem. Du får mest ud af det, hvis du laver dem dagligt i den her rækkefølge. Det tager ca. 15 minutter.

Brug en flad hånd, når du laver de stående cirkler.

Stående cirkler

I beskrivelserne af øvelserne vil du møde begrebet "stående cirkler". Det betyder, at hånden står fast det samme sted på huden, mens du laver cirkelbevægelser med hånden. Cirkelrytmen skal være langsom og blid.

Du kan tælle "21 - 22 - 23" i stedet for "1 - 2 - 3", når du tæller antallet af cirkelbevægelser. Så rammer du et fornuftigt tempo.

Afløbsretningen går op langs din højre side.

Trykfase og afløbsretning

Når du laver stående cirkler, skal der være en trykfase og en afspændingsfase. Du trykker lidt hårdere i trykfasen og løsner i afspændingsfasen.

Trykfasens retning skal altid være i afløbsretningen. Vi nævner trykretningen ved hver øvelser.

 

Afløbsretningen er markeret på billedet til højre.

Dyb vejrtrækning

Start øvelsesprogrammet med dybe vejrtrækninger, enten liggende eller siddende.

Gentag vejtrækningen fem gange.

  • Liggende

Læg din hænder på maven og følg din vejrtrækning. Giv et let tryk, når du ånder ud.

  • Siddende

Lad dine hænder hvile i skødet. Løft skuldrene på indånding og sænk på udånding.

Kryds armene som på tegningen og brug begge hænder til at trykke på begge sider af halsen samtidig.

Hals
  • Find fordybningen bag dine kraveben og lav 5 cirkelbevægelser i fordybningen.

  • Lav 5 blide cirkelbevægelser over kravebenet med trykretning mod midten af halsen.

  • Lav 5 blide cirkelbevægelser lige under øret.

  • Gentag ovenstående 3 gange.

Højre armhule
  • Sæt din venstre hånd ind i højre armhule. Lav 15 stående cirkler og hold et let tryk i armhulen.

Brug de punkter, din terapeut har markeret på tegningen.

Højre talje til højre armhule
  • Lav 15 stående cirkler i taljen med trykretning mod højre armhule.

  • Lav 5 stående cirkler på 2 punkter langs kroppens højre side fra taljen til armhulen.

Højre hofte til højre armhule
  • Lav stående cirkler løbende efter hinanden fra din hofte og hele vejen op langs højre side, indtil du når din armhule. Cirklerne må gerne overlappe hinanden.

 

Gentag 3 gange.

Brug de punkter, din terapeut har markeret på tegningen.

Lår - bagside
  • Læg dig halvt ned på ryggen godt understøttet af puder med din højre hæl på dit venstre knæ.

  • Lav 5 stående cirkler med begge hænder på 3 punkter på bagsiden af dit lår med trykretning mod din balde. Start ved balden og slut ved knæhasen.

Gentag 3 gange.

Brug de punkter, din terapeut har markeret på tegningen.

Lår - forside
  • Lav 5 stående cirkler på 3 punkter på forsiden af låret med din højre hånd. Tryk mod ydersiden af låret og start ved lysken og slut ved knæet.

Gentag 3 gange.

Brug de punkter, din terapeut har markeret på tegningen.

Knæ og underben
  • Lav 15 stående cirkler med begge hænder i knæhasen.

  • Lav stående cirkler på 3 punkter med én hånd på læggen og én hånd på skinnebenet. Trykretningen er mod knæet. Lav 5 gentagelser på hvert punkt.

Højre underben til højre armhule
  • Lav stående cirkler hele vejen op langs din højre side: Underben, lår, hofte og talje med trykretning mod armhulen.

APPFWU01V