Skip til primært indhold

Operation på hornhinden med laser (PRK)

Information til patienter som skal opereres med PRK

Sådan forbereder du dig til operation:

Kom i god tid.

Du skal ikke faste før operationen som foregår i lokalbedøvelse.

Medbring øjendråber fra apoteket (recepten er sendt elektronisk efter forundersøgelsen).

Brug ikke øjenmakeup i 4 dage før operationen.

Hold pause med kontaktlinser 2 døgn før operationen.

Du har ved forundersøgelsen fået udleveret en beroligende pille, som du skal tage 1,5 time før operationstidspunktet.

Hele forløbet inkl. operationen varer ca. 45 min.

Du kan ikke selv køre bil efter operationen.

 

Recept på øjendråber efter operationen

Bemærk, selvom medicinen står som pauseret i din receptoversigt, så er recepten gyldig og medicinen kan udleveres på apoteket.

 

Efter operationen:

Det er vigtigt, at du drypper som aftalt.

Du vil have varierende irritation og tåreflåd fra det opererede øje, og synet bliver sløret de følgende dage. Dette er normalt. Dæmpet belysning og solbriller hjælper på generne. Ved vedvarende eller tiltagende smerter eller tiltagende rødt øje skal du kontakte vagthavende på øjenafdelingen.

Du kan ikke regne med at passe dit arbejde på operationsdagen eller de følgende 4-5 dage. Sygemeldingens varighed afhænger af dit arbejde. Du kan først bruge øjet til at se skarpt med, når såret på overfladen er helet.

 

Kontrol:

Du skal kontrolleres på Øjenafdelingen 4-7 dage efter operationen. Eventuel kontaktlinse fjernes ved kontrollen.

Du skal kontrolleres igen på Øjenafdelingen 6 uger og 3 måneder efter operationen.

 

Forholdsregler:

- Undgå at gnide eller få støv og snavs i øjet- Undlad hård fysisk aktivitet f.eks. kampsport samt at gå i svømmehal de første 4 uger

- Almindelig sportsaktivitet må genoptages efter 2 uger

- Undlad makeup de første 2 uger

- Undlad at bruge kontaktlinse i opererede øje de første 3 måneder efter

operationen

 

Kontakt:

Hvis du har spørgsmål eller problemer i dagene efter operationen, kan du ringe til vagthavende sygeplejerske på tlf. 65 41 28 01 i tidsrummet kl. 7.30 - 22.00. Udenfor åbningstiden kan Sygehusinformationen kontaktes på tlf. 65 41 16 66.

 

Har du spørgsmål vedr. kontroltider eller lignende, kan du på hverdage kontakte Øjenafdelingen kl. 08.00 - 15.00 på tlf. 65 41 27 88.

 

 

Venlig hilsen

Øjenafdeling E

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dryppeplan for det opererede øje:

 

- Dråbe Oftaquix x 4 dagligt indtil ugekontrol (forebyggende mod betændelse)

- Dråbe Monopex x 4 dagligt i 2 uger, herefter x 2 dagligt i 2 uger

- Fugtende øjendråber f.eks. Viscotears/Thealoz Duo/HYLO-gel 4-6 x dagligt i

mindst 3 måneder

 

Herudover kan man supplere med tbl. Paracetamol 1000

mg ved behov, max. 4 gange dagligt mod smerter, samt tbl. Ibuprofen 400

mg ved behov, max 3 gange dagligt.

APPFWU02V