Skip til primært indhold

Klapbehandling -træning af det dovne øje (amblyopi)

Hvad er amblyopi?

Ved dagens undersøgelse har vi fundet ud af, at dit barn har et dovent øje. Derfor vil vi starte klapbehandling for at lære det dovne øje at se bedre. Øjenklappen skal sidde på det gode øje, så det dovne øje trænes til et bedre syn.

 

Der kan være mange årsager til et dovent øje, men oftest skyldes det skelen eller stor forskel i brillestyrke. Det kan også skyldes , at der er noget, der dækker for synet for det ene øje, for eksempel grå stær eller et hængende øjenlåg.

Når der ikke kommer lige gode billeder til hjernen fra de to øjne, kan den vælge at undertrykke synsindtrykket fra det ene øje. Det betyder, at hjernen ikke lærer at se med dette øje, og øjet bliver "dovent".

 

 

 

Hvordan foregår behandlingen?

Vi anbefaler øjenplaster, da øjenplaster har den fordel, at det slutter helt tæt og gør det sværere for barnet at kigge ved siden af. En øjenklap vil kunne skubbes til side.

 

Hvis dit barn ikke tåler klæbemidlet på øjenplastret, kan man købe stofklapper til at sætte på brillen.

 

Øjenplaster kan købes på apoteket, hos optikeren eller på nettet.

 

Bær altid øjenplasteret sammen med briller eller kontaktlinser, hvis dit barn bruger dette.

 

Gode råd

Når dit barn går med øjenplaster, er det en god ide at lave nærarbejde med barnet (f.eks. perleplader, tegne, puslespil, Ipad, smartphone m.m.). Det kan være lettere at få barnet til at beholde øjenplastret på, hvis det samtidig har gang i en spændende aktivitet.

 

Specielt i starten kan det være svært for barnet at acceptere øjenplastret. Det kræver god afledning, opmuntring og forklaring af, hvorfor det er vigtigt at bruge øjenplastret. I takt med at det dovne øje trænes til at se bedre, bliver det nemmere for barnet at acceptere øjenplastret.

 

Det kan være en fordel at bruge øjenplastret, når barnet er mest frisk f.eks. om formiddagen. Nogle familier har gode erfaringer med at bruge øjenplastret, når barnet er i daginstitution, hvor der er mange, afledende aktiviteter, men det er vigtigt at gøre det, der fungerer bedst muligt i netop jeres familie.

 

Varighed og effekt

Når det dovne øje er blevet bedre til at se, kan man begynde at nedtrappe behandlingen. Det betyder, at klapbehandlingens varighed og de timer, dit barn skal have øjenplastret på, kan blive ændret i forbindelse med kontroller i Øjenambulatoriet. Behandlingen kan strække sig over måneder til år afhængig af effekten.

 

Efter behandlingen

Det dovne øje bliver sjældent helt lige så godt som det gode øje. Når man træner, er det for at have et godt reserveøje, hvis der skulle ske noget med det gode øje.

 

Når behandlingen stoppes, ser man ofte, at synet falder lidt igen på det trænede, dovne øje. Det er helt normalt. Skulle der ske noget med det gode øje, ser man så, at det dovne øje oftest genvinder det syn det havde, da træningen blev stoppet.

 

 

 

 

Kontrol

Behovet for kontrol er individuelt og vil blive aftalt fra gang til gang.

 

 

Behandlingsplan:

 

Dit barn skal have klap på det

 

____ højre øje ____ venstre øje

 

____ timer

 

____ dage om ugen

 

 

 

Bemærkninger:

 

__________________________________________

 

__________________________________________

 

__________________________________________

 

__________________________________________

 

 

 

 

Har du spørgsmål, kan du på hverdage kontakte Øjenafdelingen mellem kl.8.00-15.00 på tlf. 65 41 27 88

 

Venlig hilsen

Øjenafdeling E

APPFWU01V