Behandling med Cellcept eller Myfenax
Om behandling med Cellcept og Myfenax
I denne folder finder du generel information om Cellcept. Læs indlægssedlen i pakken for flere oplysninger.
Form
Cellcept gives som tabletter eller kapsler.
Virkning
Cellcept hæmmer kroppens immunceller og dæmper på den måde betændelses-reaktioner.
Cellcept bruges oftest til behandling af bindevævssygdomme, men bruges også til at behandle betændelsesreaktioner i øjnene, især i øjets årehinde. Virkningen indtræder langsomt og ses ofte først efter 3 måneder.
Mest almindelige bivirkninger
De fleste patienter tåler behandlingen uden særlige bivirkninger. Cellcept kan dog give kvalme, nedsat appetit, diarré, hovedpine og kramper i benene. Medicinen kan endvidere påvirke leverens funktion og give øget risiko for infektioner, lav blodprocent og blødninger. Ved kraftig infektion, høj feber eller diarré skal du kontakte din læge.
Forholdsregler
Når du får Cellcept, skal du regelmæssigt have taget blodprøver som led i
kontrolforløbet.
Du vil få udleveret/tilsendt medicinen via sygehusapoteket.
Hvis du ikke har flere kapsler, skal du kontakte Øjenafdelingen hurtigst muligt, så vi kan fremsende flere kapsler.
Cellcept og anden medicin
Når du får ordineret ny medicin, skal du nævne, at du er i behandling med Cellcept. Jerntabletter og syrepumpehæmmer (pantoloc) kan nedsætte mæng-den af Cellcept i blodet.
Graviditet og amning
Kvinder må ikke blive gravide under behandlingen, og alle patienter (både kvinder og mænd) skal anvende sikker svangerskabsforebyggelse under behandlingen og i mindst 6 uger efter ophør.
Amning frarådes under behandling med Cellcept.
Kontakt altid lægen, hvis du har spørgsmål vedrørende din medicin.
Venlig hilsen
Øjenafdeling E