Skip til primært indhold

Undersøgelse af nyrerne

Renografi

Du skal have lavet en renografi. Formålet er at undersøge nyrernes funktion, og om urinen løber frit fra nyrerne. Der er ingen smerter, bivirkninger eller andet ubehag ved undersøgelsen.

Sådan forbereder du dig

Det er vigtigt, at du forbereder dig inden undersøgelsen. Kontakt os, hvis du har spørgsmål.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, skal du kontakte os inden undersøgelsen.

Drik rigeligt

24 timer før undersøgelsen

Drik meget væske i døgnet op til undersøgelsen.

1 time før undersøgelsen

Drik 0,75 liter vand i løbet af den sidste time før din undersøgelse.

Sådan foregår undersøgelsen

Du får en indsprøjtning med et radioaktivt sporstof i armen. Sporstoffet indeholder en lille mængde radioaktivitet, som svarer til den mængde stråler, man bruger ved en almindelig røntgenundersøgelse.

Vi tager derefter billeder, mens du ligger ned. Du skal ligge stille i cirka 25 minutter. I nogle tilfælde giver vi vanddrivende medicin i forbindelse med undersøgelsen. Den vanddrivende medicin og dit ekstra væskeindtag kan betyde, at du tisser mere i nogle timer efter undersøgelsen.

Undersøgelsen varer cirka 45 minutter.

Efter undersøgelsen

Du får svar af den læge eller afdeling, der har henvist dig til undersøgelsen.

Kontakt

Nuklearmedicinsk Afdeling

65 41 29 80

Skriv til os på www.ouh.dk/post-nuk


pinfoOUH-809872878-90 106594   |   10.06.2026

APPFWU01V