Skip til primært indhold

Hyperventilationstest

Formålet med testen

Testen skal påvise en eventuel sammenhæng mellem anstrengelse og astma. Hyperventilationstest anvendes specielt hos eliteidræts-udøvere, hvor påvisning af astma bruges til udstedelse af antidoping certifikater.

 

Sådan forbereder du dig

På undersøgelsesdagen må du ikke drikke kaffe, te, cola eller spise chokolade eller andet der indeholder koffein.

 

Du skal undgå svær anstrengelse og rygning 4 timer før testen.

 

Hvis du får en infektion i luftvejene indenfor de sidste 14 dage før testen, skal den udsættes. Det er derfor vigtigt, at du kontakter os, hvis du får en forkølelse, influenza eller anden luftvejsinfektion.

 

Der er visse typer lungemedicin, som påvirker testen og kan medføre aflysning. Du skal derfor holde pause med din astma- og allergimedicin som det fremgår af bagsiden.

Kontakt os venligst, hvis dette giver problemer.

 

Hvis lægen har givet andre anvisninger, skal

disse følges.

 

Vær opmærksom på at tage bekvemt tøj på.

 

Så længe varer testen

Selve testen tager ca. 1 time. Hvis du skal til en efterfølgende lægesamtale, skal du beregne ca. 2 timer.

 

 

 

 

Sådan foregår testen

Det er en undersøgelse, hvor man indånder luft med ekstra CO2 mens man hyperventilerer. Det vil sige, at man sidder ned og har en maske på. Man trækker vejret så dybt og hurtigt man kan i 6 minutter. Der tages en almindelig lungefunktionstest før og flere gange bagefter. Der er tilsat 5% CO2 i luften for at undgå svimmelhed mens man hyperventilerer. Testen omfatter desuden måling af blodtryk, puls og iltindhold i blodet.

 

Resultat af testen

Hvis lungefunktionen falder mindst 10% er testen positiv. Fald mellem 20% og 30% viser moderat anstrengelsesudløst astma, mens fald på over 30% viser svær anstrengelsesudløst astma.

Du skal ikke altid forvente at få svar på testen samme dag, da resultatet skal vurderes af en læge.

 

Du kan ringe til os, hvis du har spørgsmål angående testen.

 

Venlig hilsen

Personalet

Lungemedicinsk Afdeling J

Telefon: 65 41 27 27 ml kl 08.00-15.00

Tider for pause med astma- og allergimedicin

 

6 uger før:

Pulmicort

Spirocort

Symbicort

Flixotide

Flutiform

Seretide

AirFluSal

Relvar

Giona

Bufomix

Miflonide

DuoResp

Beclomet

Aerobec

Innovair

Alvesco

Asmanex

Trelegy

Trimbow

Enerzair

 

1 uge før:

Spiriva

Braltur

Spiolto

Seebri

Ultibro

Eklira

Duaklir

Incruse

Anoro

 

3 dage før:

Alle antihistaminer (allergipiller) som f.eks.:

Cetirizin

Zyrtec

Alnok

Telfast

Kerstine

Loratadin

Mildin

Clarityn

Benadryl

m.fl.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

48 timer før:

Serevent

Formo

Oxis

Delnil

Foradil

Striverdi

Onbrez

 

 

24 timer før:

Atrovent

Berodual

Montelukast

Singulair

 

8 timer før:

Ventoline

Buventol

Airomir

Airsalb

Salamol

Bricanyl

 

 

 

 

Kontakt os venligst, hvis det giver problemer med din vejrtrækning at holde pause med din inhalationsmedicin!

 

 

 

 

 

 

APPFWU01V