Skip til primært indhold

Gastroskopi og koloskopi  

Kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk, tolvfingertarm og tyktarm - NEDSAT NYREFUNKTION (GANGIDEN)

Du er indkaldt til kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk, tolvfingertarm og tyktarm.

 

Forberedelse til undersøgelsen

Du skal kontakte endoskopienheden på telefonnummer 6541 5190, hvis:

 

  • Du får blodfortyndende medicin (Magnyl/Hjertemagnyl undtaget).
  • Hvis du har stomi.

 

Medicin

Du skal tage din vanlige morgenmedicin på undersøgelsesdagen med mindre andet er aftalt ved ovenstående kontakt til endoskopienheden.

 

Blodfortyndende

Følg aftalen med endoskopienheden.

 

Sukkersyge

Hvis du tager Insulin, skal du måle dit blodsukker hyppigere sidste døgn før og på undersøgelsesdagen. Det kan være nødvendigt at tage lidt mindre Insulin.

 

Ved tvivl kontakt egen læge. Efter undersøgelsen må du spise og drikke normalt. Medbring din Insulin til undersøgelsen.

 

Hvis du tager tabletter for sukkersyge, skal du blot holde pause på undersøgelses-dagen, indtil undersøgelsen er overstået.

 

Jerntabletter må ikke indtages sidste 5 dage før undersøgelsen.

 

Udtømning og kost

For optimal undersøgelse er det vigtigt at tarmen er udtømt.

 

Du skal følge nedenstående vejledning og ikke den som er i Gangiden pakningen.

Er du dialysepatient skal du følge din vanlige væskerestriktion. Du må ud over den vanlige væske gerne indtage den væske, der er nødvendig for at drikke Gangiden, som beskrevet i nedenstående.

 

Har du tendens til træg mave, kan du i dagene op til undersøgelsen indtage Magnesia 500 mg, 2 gange dagligt (håndkøbsmedicin).

 

Fra 5 dage før undersøgelsen

Du må spise næsten, hvad du plejer, men du skal indtage "kernefri" kost, fx undgå kernebrød, fuldkornsbrød, vindruer, tomater, kiwifrugt, hørfrø o.l.

 

Dagen før undersøgelsen

Indtil kl. 16 må du spise kernefri kost. Dette kan bestå af kogt, lyst kød (kylling, fisk), pasta, kogte kartofler, lyst brød uden kerner (toast), kogt æg.

 

Efter kl. 16 må du ikke spise fast føde eller mælkeprodukter. Du må indtage tynde væsker uden "fyld", indtil 2 timer før mødetid. Herefter

skal du faste.

 

Udtømningen giver diarré, men kan også medføre kvalme, hovedpine og kulde-fornemmelse.

 

Tynde væsker:

  • Klare supper/bouillion uden fyld
  • Saftevand
  • Sodavand
  • Juice (uden frugtkød)
  • Vand
  • Sådan udtømmer du tarmen:

Om morgenen skal du blande 8breve GANGIDEN

i 1 liter vand, og stille

det i køleskabet.Kl. 08.00: Tag 2 tabletter Dulcolax á 5 mgKl. 15.00: Tag 2 tabletter Dulcolax á 5 mgKl. 18.00: Tag en tablet Primperan á 10 mg mod kvalme.Kl. 19.00: GANGIDEN-blandingen drikkes i løbet af 45 - 60 minutter.

 

I løbet af dagen vil afføringen blive mere og mere vandig, hvilket er helt normalt.

Afføringen skal være vandtynd for, at udtømningen er fuldstændig.

 

Er dette ikke tilfældet, skal du drikke yderligere tynde væsker.

 

Vi anbefaler, at du opholder dig i hjemmet i forbindelse med udtømningen.

 

Undersøgelsesdagen

Du må drikke tynde væsker indtil 2 timer før mødetid. Herefter skal du faste. Du skal ikke forvente at kunne arbejde denne dag.

 

Inden undersøgelsen lægges et tyndt plastikkateter i en blodåre i hånden. Kateteret kan anvendes til at give smertestillende og beroligende medicin.

 

Undersøgelsen

Gastroskopi (kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm):

Før undersøgelsen gives lokalbedøvelse i svælget med en spray, hvilket betyder, at du ikke må spise eller drikke to timer efter undersøgelsen.

 

Koloskopi (kikkertundersøgelse af tyk- og endetarm):

Det er nødvendigt at blæse lidt luft ind i tarmen, og der kan være steder som er vanskelige at passere. Dette kan forbigående give ubehag og smerter. Her kan gives medicin. Der kan smertefrit tages vævsprøver og fjernes polypper.

 

Undersøgelsen varer 1/2 - 1 time.

 

Med forberedelse og efterfølgende

 

 

observationstid kan der gå 2-4 timer, inden

du er klar til at komme hjem.

 

Du skal være opmærksom på, at der kan være ventetid mellem mødetidspunkt og selve undersøgelsen.

 

Du kan ikke forvente at have pårørende med til undersøgelsen.

 

Efter undersøgelsen

Hvis du har fået medicin, skal du hvile lidt, og du må ikke køre bil eller betjene maskiner de første 12 timer efter under-søgelsen.

Derfor skal du arrangere at komme hjem enten med bus og eller aftale at blive hentet.

 

Du får besked om resultatet af under-søgelsen.

 

Er der fjernet polypper eller taget vævsprøver, kan der komme lidt blod med afføringen efterfølgende.

 

Risiko og komplikationer ved undersøgelsen

Komplikationer er meget sjældne, men de kan opstå.

 

Der kan opstå blødning, infektion og i sjældne tilfælde kan der gå hul på tarmen.

 

Ved problemer i det første døgn efter undersøgelsen

Du skal kontakte sygehuset og bede om at tale med vagthavende læge på Kirurgisk Afdeling A, som kan vejlede dig.

 

Svendborg Sygehus telefon 6320 2000

Odense Universitetshospital telefon 6611 3333

 

 

Ved problemer senere i forløbet

 

  • Du skal kontakte din egen læge eller vagtlæge, hvis du inden for den første uge får:
  • Svære

       

APPFWU02V