Før operationen - indlagte
Indlæggelse og operation på Afdeling A i Odense og Svendborg
Ved operation i Odense bliver du indlagt på A1 eller A2. Ved operation i Svendborg bliver du indlagt på A4. Før udskrivelsen får du vejledning om, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem.
Faste
Når du skal bedøves til operation eller undersøgelse, er det vigtigt, at du er godt informeret om, hvad der skal ske - særligt i forhold til faste.
I patientinformationen "Når du skal bedøves" er beskrevet, hvad der er værd at vide, når du skal i fuld bedøvelse eller lokalbedøves.
Hygiejne
For at mindske risikoen for infektion i forbindelse med operation, er det vigtigt, at du overholder følgende anvisninger på operationsdagen:
- Du skal du tage brusebad og vaske dig grundigt med sæbe på hele kroppen samt vaske hår.
- Du skal vaske/rense navlen grundigt med vatpinde.
- Du må ikke anvende hudlotion, neglelak eller make-up.
- Du må ikke bære smykker og piercinger.
Hårfjernelse
Af hygiejniske årsager er det vigtigt, at alt hår i operationsområdet er fjernet inden operationen. Du skal fjerne hårene så tæt på operation som muligt. Det betyder, at du tidligst må gøre det dagen før operationen.
For ikke at beskadige huden, er det vigtigt, at du bruger en elektrisk klipper til at fjerne hårene med. Hvis ikke du har en elektrisk klipper, kan du låne på sygehuset i forbindelse med indlæggelsen. Det grå felt på billedet nedenfor viser det område, hvor hårene skal fjernes.
Billedet viser det grå felt fra under brystet og ned til skridtet.
Din vanlige medicin på operationsdagen
Du skal tage din vanlige morgenmedicin undtaget:
- Vanddrivende medicin
- Diabetesmedicin
- Blodfortyndende medicin
Hvis du får blodfortyndende medicin, skal det inden indlæggelsen være aftalt med lægen, om du skal holde pause med medicinen, og om der evt. skal gives anden blodfortyndende medicin. Du skal medbringe din vanlige medicin ved indlæggelsen.
Hvis du har diabetes, skal du medbringe dit blodsukkerapparat.
Smertestillende medicin
Vi anbefaler, at du har smertestillende medicin derhjemme i form af:
- Tablet Paracetamol (Pamol, Pinex eller Panodil) á 500 mg
Til nogle operationer anbefaler vi også
- Tablet Ibuprofen (Ipren, Ibumetin) á 200 mg
- aftal med sygeplejersken eller lægen om det gælder for dig.
Har du problemer med mavesår eller mavesyre, skal du undlade Ibuprofen.
Begge præparater er håndkøbsmedicin.
Vi anbefaler, at du køber 50 stk. af hvert præparat før operation/indlæggelse til brug efter udskrivelse.
Værdigenstande
Afdelingen kan ikke stilles til ansvar for de værdigenstande, som du selv ønsker at medbringe og opbevare på afdelingen. Denne opbevaring sker udelukkende på dit eget ansvar.
Vi anbefaler, at du ikke tager værdigenstande med, og vi ser helst at pårørende opbevarer værdigenstande under operationen.
Tøj og toiletartikler
Du skal selv medbringe toiletsager/sandaler/ barbergrej og hjemmesko. Du må maks. medbringe, hvad der kan rummes i en kabinekuffert/lille taske.
Besøgstider
Pårørende er velkommen mellem kl. 8 og 22. Eventuelle ændringer kan aftales med plejepersonalet.
Der skal tages hensyn til dit (patientens) behov for hvile og søvn.
Forventet udskrivelsesdato
Vi forventer, at du bliver udskrevet
Den _____________________ kl. 10:00.
Ændring af mødetid eller
mødested
Udfyldes ved ændring i mødetid eller mødested:
Du skal møde på afdeling _________________
Den ______________ kl. _________________
|
Kontakt Kirurgisk Afdeling A Tlf. 65 41 51 90 Skriv til os på www.ouh.dk/post-kir |
|
pinfoOUH-1478274423-721 188296 | 11.06.2026 |