Udskrivelse fra Afsnit A3
Udskrivelse fra Sengeafsnit A3, Kirurgisk Afdeling A, OUH
Smertestillende medicin
Efter udskrivelse må du tage tablet 500 mg paracetamol (f.eks. Pamol, Pinex, Panodil).
Du må tage 2 tabletter, 4 gange dagligt (dvs. makimalt 8 tabletter dagligt). Vær opmærksom på, at der skal gå 4 timer mellem hver gang du indtager medicinen.
Medicinen kan købes i håndkøb.
Såfremt dette er aftalt med læge i afdelingen, må du også tage tablet 200 mg Ibuprofen (f.eks. Ipren, Ibumetin).
Du må tage 1-2 tabletter, 3 gange dagligt (dvs. makimalt 6 tabletter dagligt). Vær opmærksom på, at du ikke må indtage Ibuprofen, hvis du er plaget af mavesyre eller har haft et mavesår med mindre, det er aftalt med læge.
Medicinen kan købes i håndkøb.
Plastre og sårpleje
Hvis du har været til et indgreb, hvor der er påsat plastre efterfølgende, skal du lade plastret sidde i 24 timer efter påsættelsen. Dette er for at holde området sterilt, så infektionsrisikoen minimeres.
Ved gennemsivning af plastret inden der er gået 24 timer, må du forsigtigt fjerne plastret og påsætte et nyt sterilt plaster uden at røre ved indstiksstedet/operationssåret.
Husk grundig håndhygiejne inden du skifter plastret.
Efter 24 timer må du tage plastret af. Såfremt det ikke siver med væske eller blod fra indstiksstedet/operationssåret, er det ikke nødvendigt at påsætte et nyt plaster.
Kontakt din praktiserende læge, hvis du observerer infektionstegn i hudområdet.
Infektionstegn kan være følgende:
- Varme
- Rødme
- Hævelse
- Ømhed
- Feber
- Sivning med betændelse
Sutur (tråd)
Hvis du har været til et indgreb hvor du er blevet syet med sutur(tråd) eller agraffer(klips), skal du forholde sig på følgende måde:
Sutur: Fjernes hos egen læge 10-12 dage efter indgrebet.
Selvopløselige sutur: Skal ikke fjernes hos egen læge, men opløser sig selv i løbet af nogle uger.
Agraffer: Fjernes hos egen læge 10-12 dage efter indgrebet. Du vil inden udskrivelse få udleveret en agraftang, som du bedes medbringe hos egen læge.
Bevægelse efter udskrivelse
Du må som udgangspunkt bevæge dig til smertegrænsen med mindre, lægen eller plejepersonalet har informeret dig om restriktioner, som gælder særligt for dig.
Kost efter udskrivelse
Du må som udgangspunkt drikke og spise som du har lyst med mindre, lægen eller plejepersonalet har informeret dig om restriktioner, som gælder særligt for dig.
Opfølgende tider/svar på undersøgelse
_________________________________________
_________________________________________
_________________________________________
Til patienter med diabetes
Efter udskrivelse tager du din insulin/tabletter som du plejer. Vær opmærksom på, at du i dagene efter operation/undersøgelse kan have et behov for mere insulin pga. et øget stresshormoniveau.
Vi anbefaler, at du måler dit blodsukker ca. hver 3. time til dagen efter udskrivelse, da en stigning i dit blodsukker kan være tegn på infektion.
Såfremt dit blodsukker er højere en 12 mmol 24 timer efter udskrivelse, bør du kontakte din praktiserende læge eller det lokale diabetesambulatorium.
Kontakt til afdelingen efter udskrivelse
Skulle du opleve at få tiltagende smerter, feber eller på anden måde utilpashed efter udskrivelse, skal du forholde dig på følgende måde:
- Under 24 timer efter udskrivelse, skal du tage kontakt til afdeling A3 (daghospital) i tidrummet 6:30-18:00 og A1/A2 (sengeafsnit) i tidsrummet 18:00-06:30.
- Over 24 timer efter udskrivelse skal du tage kontakt til din praktiserende læge, alternativt vagtlæge uden for din praktiserende læges åbningstid.
Hvis du af andre årsager har behov for at kontakte afdelingen, er du naturligvis altid
velkommen til at rette henvendelse.
A1 (sengeafsnit for sygdomme i spiserør, mavesæk, lever, galdeveje, tolvfingertarm og bugspytkirtel).
Tlf: 65 41 22 44.
A2 (sengeafsnit for sygdomme i tyndtarm, tyktarm og endetarm).
Tlf. 65 41 22 42.
A3 (daghospital og ambulatorie).
Tlf. 65 41 22 43.