Otezla (Apremilast)
Hvad er Otezla?
Otezla er et biologisk lægemiddel til behandling af bl.a. psoriasis og psoriasisgigt. Otezla anvendes til de patienter, der ikke må få vanlig biologisk behandling.
Hvordan virker Otezla?
Otezla er et immundæmpende lægemiddel, der virker specielt på en lille del i immunsystemmet. Otezla hæmmer et specielt enzyms virkning.
Otezla er mindre effektiv end de biologiske midler, vi vanligvis anvender.
Hvor hurtigt virker Otezla?
Virkningen indtræder i løbet af de første måneder, men er først maksimal efter ca. 24 uger, måske længere. Hvis behandlingen stoppes, kommer psoriasis sædvanligvis tilbage i løbet af nogle uger.
Før behandlingen
Før behandlingen opstartes skal der tages.
- Blodprøver inkl. test for tuberkulose, skoldkopper og HIV
- Røntgenbillede af lungerne
- Urinstiks gøres i afdelingen ved opstart.
Ligeledes bør du overveje, om du skal vaccineres før opstart med behandlingen. Husk friske blodprøver ugen inden planlagt opstart.
Vær OBS ved nedsat nyrefunktion.
Vaccinationer
Influenzavaccination anbefales 1 gang årligt til alle i immundæmpende behandling.
Der anbefales pneumokokvaccination før opstart af behandling. Den bør gives mindst 2 uger inden opstart af behandling.
Ikke-levende vacciner (f.eks. influenza og pneumokok) kan gives under behandling, der kan være reduceret effekt af vaccinen.
Vaccination med såkaldte levende vacciner må ikke gives under behandling med biologisk behandling. Det gælder eksempelvis vaccination mod f.eks. gul feber og skoldkopper. Du bør overveje om særlige vaccinationer er relevante inden opstart. De bør gives mindst 4 uger inden opstart i behandling.
Tal med din egen læge om dette.
Hvis ikke du har fulgt det danske børnevaccinationsprogram, skal du gøre opmærksom på dette.
Hvordan anvendes Otezla?
Otezla tages som tabletter. Synkes hele. Tabletterne udleveres fra afdeling I.
Der findes tabletter på 10 mg, 20 mg og 30 mg.
Opstarten følger dette skema.
Herefter fortsat 1 tablet (á 30 mg) 2 gange daglig med ca. 12 timer mellemrum (morgen og aften).
Glemt dosis tages hurtigst muligt. Hvis det er nær ved tidspunkt for næste dosis, skal glemt dosis ikke tages.
Hvilke bivirkninger kan forekomme?
De fleste har ingen bivirkninger.
- De mest almindelige bivirkninger er gener fra mavetarmkanal, som kvalme og diarre. Disse gener forsvinder oftest efter nogle ugers behandling. Andre almindelige bivirkninger kan være luftvejsinfektioner eller hovedpine.
- Der er desuden set patienter med påvirket humør - Vær opmærksom på dette. Patienter med kendt depression bør konsultere egen læge/egen psykiater inden opstart.
- Vægttab kan også ses. Otezla kan reducere din appetit. Vær OBS på dette og er du undervægtig, bør du følges med vægtkontrol.
- Ligesom andre biologiske lægemidler påvirker Otezla dit immunforsvar. Det kan betyde, at du har en øget risiko for infektion. Derfor skal du være særlig opmærksom på dit velbefindende, og om du evt. har feber. Har du mistanke om en infektion, skal du kontakte din praktiserende læge og evt. din hudlæge. Alt efter infektionens alvorlighed kan en midlertidig pause i behandlingen være nødvendig. Du skal ikke pause Otezla ved mindre infektioner.
Bloddonor
Du kan ikke være bloddonor, når du er i behandling med biologisk medicin.
Graviditet og amning
Må ikke anvendes.
Kontrol af behandlingen
I starten skal du have taget blodprøver og møde til lægekontrol hver 3. måned, på længere sigt hver 6. måned. Her taler vi om din sygdom og behandling samt måler blodtryk, vægt og urinstiks. Ved disse besøg udleveres medicin til næste kontrol.
Senere, når du er i stabilt forløb, kan du ses ved sygeplejerskekonsultation eller videokonsultation ved hvert 2. besøg. Medicin kan efter aftale sendes til lokalt sygehus, hvor du kan afhente din medicin.
For yderligere henvises til www.medicin.dk
Spørgsmål
Kontakt gerne hudafdeling I hvis du har spørgsmål eller mange bivirkninger.
Hudafdeling I
Odense Universitetshospital
Telefon 65412705
Alle hverdage kl. 8-15