Skip til primært indhold

Gonorré

Behandling af Gonorré

Gonorré er en kønssygdom, der skyldes infektion med bakterier, der kaldes gonokokker (Neisseria

gonorrhoeae). Gonokokker kan give betændelse i urinrøret, livmoderhalsen, endetarmen og svælget.

 

Gonorré smitter ved sex. Der er også risiko for smitte ved oralsex.

 

Der går typisk 3-7 dage, fra man er smittet, til man oplever symptomer.

Symptomerne kan være gult udflåd og svie ved vandladning.

 

Det er dog ikke alle, der oplever at have symptomer på gonorré.

Behandlingen

Gonorré behandles med antibiotika, der skal gives som indsprøjtning i musklen i ballen.

 

Bivirkninger

Du kan forvente at blive øm omkring indstiksstedet, hvor vi har givet dig medicinen. Du kan også opleve at få diarré.

 

 

Kontrolbesøg

For at sikre at behandlingen har virket, skal vi se dig efter 4 uger.

 

Her vil vi tage nye prøver, der hvor vi har fundet bakterien.

 

Du må ikke dyrke sex, før vi har svar på din kontrol prøve.

 

For at mindske risikoen for smitte med gonorré, er det vigtigt, at du fortæller dine seksual partnere, at du har gonorré, og opfordrer dem til at blive undersøgt ved lægen.

 

 

APPFWU01V