Glycopyrrolat
Lægemiddel til behandling af aktivitet i kroppens kirtler
Glycopyrrolat er et antikolinergikum.
Dette lægemiddel nedsætter aktiviteten af kirtler i kroppen.
Virkningen udnyttes blandt andet til behandling af hyperhidrose (øget svedproduktion).
Glycopyrrolat er beslægtet med andre antikolinerge lægemidler fx Ercoril.
Virkning og eventuelle bivirkninger er derfor ofte lignende, men der kan være variationer.
Hvordan tages medicinen?
Det anbefales generelt, at du indtager medicinen i lavest mulige, effektive dosis.
Den skal tages på tom mave, dvs. 1 time før eller 2 timer efter et måltid.
Som udgangspunkt anbefales nedenstående dosering.
- Uge 1: 1 tablet om dagen
- Uge 2: 2 tabletter om dagen
- Uge 3: 3 tabletter om dagen
NB: Maksimal dosis er 3 tabletter dagligt, men du behøver ikke nødvendigvis at øge dosis til 3 tabletter dagligt.
Har du tilstrækkelig effekt af lavere dosering, kan denne dosis fastholdes.
Hvem kan behandles?
Du må ikke indtage Glycopyrrolat, hvis du lider af grøn stær (glaukom), urinretention, alvorlige mave-tarmsygdomme (fx paralyse eller svær colitis ulcerosa), myastenia gravis eller blødningsbetinget hjertesygdom
Bivirkninger
Bivirkninger som mundtørhed, forstoppelse, træthed, synsforstyrrelser, hudtørhed, hovedpine m.m. er dosisafhængige og oftest forbigående. Opstår der andre eller alvorlige bivirkninger, skal du søge læge.