Skip til primært indhold

Fotodynamisk terapi

PDT

Du skal have fotodynamisk terapi til behandling af hudkræft.

Hvad er PDT

Fotodynamisk terapi (PDT) er en international anerkendt metode til behandling af hudkræft.

Når området belyses, sker der en reaktion, så kræftcellerne ødelægges. Den raske, omkringliggende

hud påvirkes ikke.

Under selve belysningen kan der opstå en fornemmelse af varme og smerter. Her findes forskellige

lindrende metoder, som kan afvendes ved behov.

Der gives som udgangspunkt to behandlinger, hvor begge behandlingstider udleveres samlet.

På sygehuset

Sådan foregår første del af behandlingen

Forud for behandling fjernes evt. skorper, og derefter påføres en speciel creme (Metvix), der optages i

de skadede celler i huden.

Cremen tildækkes med en tætsluttende forbinding, hvorefter du skal vente i 3 timer, mens cremen

virker.

Du er velkommen til at vente i afdelingen/på sygehuset, men du må også tage hjem eller andetsteds i

de 3 timer. Det er dog vigtigt, at du ikke opholder dig uden for, hvis det er koldt.

Sådan foregår anden del af behandlingen

Efter de 3 timer, møder du op til selve belysningen.

Forbindingen fjernes, og cremen tørres af.

Det behandlede område belyses med rødt lys i ca. 10 min.

For at beskytte øjnene mod det stærke lys får du udleveret beskyttelsesbriller.

Hvis området, der skal behandles, er tæt på øjet, kan det være nødvendigt at lægge et øjenskjold.

Behandlingen er herefter slut. Her vurderes om der er behov for at forbinde det behandlende område.

Efter behandlingen

Det anbefales, at du opholder dig indendørs resten af dagen, samt beskytter dig mod solen de

efterfølgende dage, da sollys kan have samme effekt som det røde lys fra lampen.

Opholder du dig udendørs, skal huden dækkes med tøj, og ansigtet smøres med solfaktor 50 - også

selvom du sidder i skyggen

Når du kommer hjem

Der vil forekomme udtalt rødme på det behandlede område, og efter en eller flere dage kan der danne

sig blærer og sår i huden. Ved behov kan sårene beskyttes med plaster.

Huden kan også blive opsvulmet, hvilket er en normal reaktion.

Sårhelingen tager ca. 1-3 uger i alt.

Kontakt

Hudafdeling I og Allergicentret

J. B. Winsløws Vej 4

5000 Odense C

65412705

Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odei


pinfoOUH-1579952041-430|17.04.2026

APPFWU02V