Fødevareprovokation - børn
I skal komme til fødevareprovokation i Allergicentret for at få be- eller afkræftet allergi overfor en fødevare hos jeres barn.
Vær opmærksom på
Barnet skal være rask. Barnet må ikke være forkølet, hoste, have feber, maveinfluenza eller lignende. Der må ikke være opblussen i eksem.
Barnet må ikke være i behandling med antibiotika.
Ring på telefon 6541 362, hvis I er i tvivl.
Provokationen
Når I møder, vil barnet blive undersøgt af læge.
Barnet skal indtage stigende mængder af den fødevare, vi skal undersøge, om det tåler. Dette gives med 30 minutters interval, indtil den aftalte mængde er nået. Dette varer ca. 4 timer.
Herefter skal barnet observeres i 2 timer for eventuelle reaktioner.
Barnet må under provokationen ikke spise anden mad, og må kun drikke vand.
Hvis der kommer reaktion under provokationen, vil vi naturligvis afbryde denne og behandle symptomerne.
Barnet skal observeres under hele forløbet og må derfor ikke forlade Allergicentret.
Det er en god idé at medbringe læsestof eller anden underholdning.
Det er ligeledes en god idé at medbringe forplejning til efter provokationen.
Allergicentret kan tilbyde kaffe og te.
Parkering
Hvis barnet er patient på hospitalet, kan I parkere gratis på hospitalets parkeringspladser.
Når bilen er parkeret, skal man registrere bilens registreringsnummer på en skærm i afdelingen.
Det kan være svært at finde en parkeringsplads. Kom derfor i god tid.
Husk at melde afbud hvis I bliver forhindret i at møde.
Jeres barn skal holde pause med følgende medicin forud for provokationen:
Antihistaminer:
3 dage før provokationen.
F.eks.: Aerius, Telfast, Alnok, Benadryl, Clarityn, Cetirizin og Xyzal
______________________________________________________________________________________
Astmamedicin af typen langtids- og kortidsvirkende beta-2-agonister (LABAog SABA) samt Singulair (Montelukast) må ikke anvendes 12 timer førprovokationen, dvs. må ikke tages om morgenen før provokationen.
F.eks.: Bricanyl, Airomir, Ventoline, Buventol, Formo, Serevent og Oxis
______________________________________________________________________________________
Smertestillende medicin i form at typen acetylsalicylsyre og NSAID ("gigtmedicin"):
24 timer før provokationen
F.eks.: Ipren, Ibuprofen, Burana, Diclofenac, Kodimagnyl, Treo. Man må godt tage Hjertemagnyl og Hjerdyl op til 150 mg samt Paracetamol.
______________________________________________________________________________________
Hjertemedicin i form af betablokkere
F.eks.: Propranolol, Sotalol og Carvedilol - skiftes til anden medicin forud for provokationen.
Andre typer betablokkere tages som vanligt.
______________________________________________________________________________________
Andre lægemidler:

Hvis jeres barn får ny medicin, inden I kommer til provokation, bedes I kontakte afdelingen.