Skip til primært indhold

Behandling med Canthacur

Canthacur er et kraftigt virkende middel mod vorter, der kun anvendes ved speciallæge.

 

Dine vorter beskæres til hudniveau, og der påføres Canthacur, som efterfølgende dækkes til med plaster.

 

Du skal tage plastret af 4-6 timer efter behandlingen og afvaske behandlingsområdet med vand og sæbe.

 

Hvis der opstår smerte før de 4-6 timer, skal Canthacur vaskes af før.

 

 

 

 

Forholdsregler:

 

Du kan forvente, at der kommer rødme, svie og blæredannelse i efterforløbet.

Hvis blæren bliver generende, kan den punkteres forsigtigt med en steril nål. Når blæren er bristet, vil der være et sår, som skal holdes rent med vand og sæbe.

Dæk med plaster, hvis såret væsker.

 

Det er vigtigt at være opmærksom på tegn på betændelse.

Hvis såret bliver rødt, varmt, ømt og hævet, skal du kontakte læge.

 

Behandlingen med Canthacur skal ofte gentages.

 

Du må ikke behandles med Canthacur, hvis du har sukkersyge, er gravid eller ammer.

APPFWU01V