Udvidelse af legemspulsåren (EVAR)

Velkommen til Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T, OUH

Formålet med denne information er at oplyse dig om det typiske forløb i forbindelse med den operation, du skal have udført.

Du bliver indlagt med henblik på anlæggelse af en endoprotese (en protese inde i blodåren) for en udposning på legemspulsåren.

Ud over at beskrive det sædvanlige forløb, giver denne pjece en række oplysninger om den operation, du skal gennemgå, og hvad du selv kan gøre for at komme godt over den. Visse sygdomme hos den enkelte patient kan bevirke, at der kan forekomme afvigelser fra det skitserede.

Beskrivelser af sygdommen

Udposningen opstår på grund af en svækkelse i pulsårevæggen med deraf følgende ophævelse af væggens elasticitet. Pulsårevæggen kan derfor give efter for blodtrykket og langsomt udvide sig (som en ballon), der ubehandlet kan ende med at briste. Udposningen findes i den nederste del af legemspulsåren, men kan også medinddrage en eller begge bækkenpulsårer.

Udposningen giver sjældent gener i starten og findes ofte ved et tilfælde. Hvis udposningen vokser, kan den give gener med smerter i maven eller ryggen. Når udposningen af legemspulsåren er mindre end 5-5,5 cm, er der en meget lille risiko for, at pulsåren brister.

Når udposningen er over 5-5,5 cm, stiger risikoen for, at udposningen kan briste, og derfor er du tilbudt en forebyggende behandling.

Behandling

Der findes to metoder til at behandle udvidelser på den nederste del af legemspulsåren.

Den ene form for behandling er en operation, hvor bugvæggen åbnes , og der indsættes en kunstig pulsåre i stedet for den udvidede pulsåre.

Hos nogle patienter er det muligt at behandle den udvidede pulsåre på en mindre belastende måde. Behandlingen består i at indføre en sammenfoldet kunstig åre, en såkaldt endoprotese, via den ene eller begge lyskepulsårer. Den kunstige åre har en indbygget mekanisme, der får den til at folde sig ud og sætte sig fast i legems- og bækkenpulsårerne. Da denne operation er betydelig mindre belastende end den sædvanlige operation, betyder det, at du kommer dig hurtigere og kan udskrives efter få dage.

Hvordan foregår et forløb med indsættelse af endoprotese?

Du kaldes ind i Karkirurgisk Ambulatorium til forambulant undersøgelse.

Du taler med en læge, der optager journal og en sygeplejerske, der laver indlæggelsessamtale.

Du får taget blodprøver og hjertediagram (ekg).

Du taler med en narkoselæge om bedøvelse.

Kirurgen fortæller om selve indgrebet, herunder hvilke komplikationer, der kan opstå. I tager i fællesskab beslutning om operationen.

Du bliver bedt om at give samtykke til bedøvelse og operation.

Du vil få udpeget en sundhedsfaglig kontaktperson, oftest den læge, der skal operere dig. Din kontakt-person vil være behjælpelig med yderligere information, hvis du har spørgsmål vedrørende din sygdom og behandling under det aktuelle indlæggelsesforløb. Afdelingens personale vil oplyse dig om, hvornår og hvordan du kan komme i kontakt med vedkommende. Du kan evt. få udleveret et visitkort med lægens navn.

Dagen før operationen

Du skal møde på afdeling T3 om aftenen, hvor du får taget en blodprøve.

Du kan herefter enten overnatte hjemme, på Patienthotellet eller hvis det er nødvendig på Afdeling T3.

For at undgå årebetændelse i benenes blodårer som følge af sengelejet, får du en blodfortyndende indsprøjtning hver aften fra dagen før operationen og til selve udskrivelsen.

Du skal sørge for at drikke rigeligt med væske i døgnet op til operationen (ca. 2 liter), da du får noget kontraststof sprøjtet ind i din blodåre, som kan belaste dine nyrer.

Du skal faste 6 timer før operationen (gælder mad og tobak) og du må ikke drikke mælkeholdige væsker indtil 2 timer før operationen.

På operationsdagen

Du må IKKE tage vanlig medicin om morgenen. Plejepersonalet giver dig det medicin, du skal have.

Du skal møde på T-Daghospital (Du får at vide dagen før på T3, hvornår du skal møde og nogenlunde hvad tid, du skal opereres).

Du får barberet hårene væk i lyskerne og på maven og skal i bad.

Afhængigt af dine blodprøver skal du muligvis have noget medicin og ekstra væske ind i blodåren for at beskytte nyrerne for det kontraststof, du får under selve operationen.

Behandlingen foregår på en særlig stue på operationsgangen eller på røntgenafdelingen som et samarbejde mellem karkirurger og røntgenlæger. Du bliver bedøvet af narkoselægen. Du får et snit i den ene eller begge lysker, så lægen kan frilægge din pulsåre. Igennem denne indfører lægerne den kunstige åre og placerer den ved hjælp af et specielt udstyr i din hovedpulsåre. Korrekt placering

kontrolleres med røntgenstråler og kontraststof i pulsårerne.

Efter behandlingen

Du vil komme på opvågningen de første timer efter operationen. Typisk må du bevæge dig med det samme. I enkelte tilfælde skal du ligge fladt i sengen i 4 timer. Plejepersonalet ved besked om dette.

Du kan spise og drikke normalt.

Du skal regne med at være indlagt 1-2 dage efter operationen.

Du skal have fjernet trådene i lysken hos din egen læge 12-14 dage efter operationen.

Du skal kun udføre lette aktiviteter de første 2 uger efter operationen som f.eks. gåture, herefter kan du genoptage dagligdagsaktiviteter. Dette er for at skåne lysken til den er helet.

Du skal kontrolleres med ambulante CT-scanninger henholdsvis 3 og 12 måneder efter indgrebet og herefter 1 gang årligt.

Hvis du er ryger, må vi stærkt anbefale ophør med dette for at nedsætte risikoen for komplikationer.

Hvilke komplikationer kan der være?

Mulige komplikationer kan være betændelse i såret, ændret følesans på indersiden af låret samt en sjælden gang betændelsesreaktion omkring den kunstige åre.

Der er ligeledes en lille risiko for, at endoprotesen lækker eller forskubber sig. Du skal derfor jævnligt røntgenkontrolleres.

Hyppigheden af komplikationer er ca. 2 %, men er større, hvis du har andre sygdomme eller ryger.

Som led i afdelingens bestræbelser for at sikre en konstant høj kvalitet, bliver alle operationer og eventuelle komplikationer registreret i en landsdækkende database: karbase. Data bruges udelukkende statistisk (se www.karbase.dk)