Gemcitabin
Information om kemoterapi
Du skal nu i gang med behandling med gemcitabin.
I Afdeling X bestræber vi os på, at du og dine pårørende skal føle jer inddraget i behandlingen. Vi ved,
at mange patienter gerne vil vide mere om, hvad de selv kan gøre undervejs i behandlingen. Flere
steder i pjecen vil du møde dette symbol
. Her finder du anvisninger på, hvad du selv kan være
opmærksom på, eller forslag til hvad du selv kan gøre for at forebygge bivirkninger eller forberede dig
på behandlingen. Symbolet
gør dig opmærksom på de bivirkninger, du kan opleve.
Hvis du og dine pårørende læser dette forud for behandlingen, får I et godt overblik over
forløbet.
Venlig hilsen
Personalet på Hæmatologisk Afdeling X
Kort om behandlingen
Gemcitabin er kemoterapi, som påvirker og hæmmer kræftcellers vækst.
Du får behandlingen i drop, og det tager 30 minutter at få behandlingen. Du får behandlingen på dag 1, 8 og 15 og den gentages hver 4. uge.
Du møder i vores ambulatorium, X4, hvor du får udleveret kvalmestillende medicin, som du skal tage en time, før behandlingen begynder.
En sygeplejerske giver dig behandlingen i drop. Du får målt dit blodtryk, puls og temperatur inden behandlingen. Kemoterapien løber ind over 30 minutter.
Bagefter får du fjernet dit drop og får udleveret kvalmestillende medicin, som du skal tage derhjemme.
bivirkninger
Træthed
En af de hyppigste og mest invaliderende bivirkninger ved behandlingen er træthed. Trætheden kan
have mange årsager det kan være den medicinske påvirkning af din krop, men det kan også være den
psykiske belastning ved et alvorligt sygdomsforløb.
Trætheden kan påvirke dit humør, så du bliver mere irritabel eller hurtigere bliver ked af det. Trætheden
aftager normalt, når du er færdig med din behandling.
Det kan du selv gøre for at afhjælpe trætheden:
Tag hvilepauser i løbet af dagen. Men hvil ikke hele tiden.
Sørg for at røre dig. Gerne i frisk luft det kan give en mere normal form for træthed.
Sæt forventningerne ned. Accepter, at du ikke kan det samme som før, du blev syg.
Bed familie og venner om hjælp til praktiske gøremål.
I nogle tilfælde oplever vores patienter, at trætheden ikke aftager, når behandlingen er overstået.
Kontakt os, hvis din træthed bliver ved efter afsluttet behandling.
Kvalme og opkast
En del patienter oplever kvalme og opkast. Derfor vil du også få kvalmestillende medicin sideløbende
med din behandling.
Det er vigtigt, at du fortsætter med at tage din kvalmestillende medicin i den aftalte periode, også
selvom du ikke oplever kvalme.
Fortæl os, hvis du er meget generet af kvalme. Vi kan hjælpe dig med at justere din medicin, så den
virker bedre.
Du kan modvirke kvalme ved at:
Spise hver gang du er sulten gerne mange små måltider om dagen
Drikke rigeligt - gerne ca. 40 ml pr. kg. kropsvægt
Sidde op og spise
Spise let fordøjelig mad, eksempelvis frugt, desserter, kiks og lignende
Anrette maden pænt
Hvile dig i løbet af dagen
Bevæg dig hver dag og få frisk luft i løbet af dagen
Brug evt. et Seaband armbånd
Lyt gerne til musik, du kan lide det kan måske aflede din kvalme
Hårtab
I forbindelse med behandlingen vil du helt eller delvist tabe håret på hovedet og andre steder på
kroppen. Håret vil vokse ud igen, når behandlingen er afsluttet. Det kan være anderledes i farve og
struktur, når det kommer igen.
Tal med os, hvis du ønsker at søge tilskud til paryk eller hat.
Diarre
Diarre betyder, at du har mere end 3 løse/vandige afføringer om dagen. Hvis du får svær eller langvarig
diarre, kan du miste vigtige salte og væske. Det kan blive nødvendigt at give dig væske og salte i en
blodåre under indlæggelse og eventuelt også stoppende medicin.
Hvad kan du selv gøre ved diarre?
Drik mindst 3L for at erstatte den mistede væske.
Spis bananer, dåsefrugt, supper og sportsdrikke for at holde saltbalancen.
Gamle husråd som revet æble, havresuppe, hvidt brød, kartoffelmos og ris kan muligvis afhjælpe
diarreen.
bivirkninger
Påvirkning af blodceller
Kemoterapien nedsætter dit antal af blodceller betydeligt i en periode. Det kalder vi at have lave tal.
Tallene når det lave niveau en uges tid efter kemoterapien. De vil forblive lave i ca. 1-2 uger, hvorefter de vil stige gradvist igen. De lave tal kan give dig lav blodprocent. Du kan opleve træthed, hovedpine,
svimmelhed og føle dig kuldskær. Får du meget lav blodprocent, giver vi dig en blodtransfusion.
Du kan risikere at bløde i perioder af behandlingen, fordi dit antal af blodplader kan falde. Blodplader
Du kan også få et lavt antal hvide blodlegemer, så din krop bliver mindre modstandsdygtig over for
infektioner.
Kontakt os, hvis du får feber eller føler dig generelt utilpas. Du kan have brug for en transfusion,
eller du kan have fået en infektion, der skal behandles med antibiotika.
Du skal især være opmærksom ved:
temperatur over 38,5C
almen utilpashed og kulderystelser
Hold dagligt øje med om du har:
belægninger i munden eller synkesmerter
hoste eller åndenød
svie ved vandladning
smerter eller rifter ved endetarmen
sår med tegn på betændelse i huden
herpes (forkølelsessår) eller andet udslæt på huden
Kontakt os, hvis du oplever nogle af førnævnte symptomer
Lægen vurderer, om du skal indlægges og behandles med antibiotika i en blodåre, eller om du kan være
hjemme og få antibiotika som tabletter.
Du minimerer risikoen for infektion ved at:
have god håndhygiejne - vask hænder efter toiletbesøg og før måltider
oprethold god personlig hygiejne, herunder mundhygiejne
undgå kontakt med personer der hoster, er forkølede eller har feber
drik rigeligt med væske for at undgå blærebetændelse
undgå forstoppelse. Det sænker risikoen for, at rifter og hæmorider ved endetarmen opstår eller
forværres
Påvirkning af slimhinder
En sjælden bivirkning er irritation af slimhinden i blæren eller munden.
Drik rigeligt, så blære og urinveje gennemskylles grundigt.
Vær ekstra opmærksom på din mundhygiejne.
Kontakt os med det samme, hvis du:
Får sår, blærer eller belægninger i mund og svælg
Oplevet mundtørhed
Får sejt spyt
Har øget slimdannelse
Har synkesmerter eller problemer med at tygge maden
Smerter eller blødning i forbindelse med vandladning.
bivirkninger
Samliv og seksualitet Din lyst til seksuelt samvær kan blive påvirket. Dette kan skyldes, at du er i en både fysisk og psykisk belastet situation. Der udskilles kun ubetydelige mængder kemoterapi via skedens slimhinder og gennem sæd. Du kan derfor have samleje uden at skade din partner.
Kemoterapi kan dog skade et foster, så du eller din partner skal bruge et svangerskabsforebyggende middel som kondom, spiral eller p-piller under behandlingen og indtil 6 måneder efter behandlingens ophør.
Til mænd Kemoterapi kan nedsætte sædkvaliteten. Tal med lægen, hvis du ønsker at deponere sæd.
Til kvinder Kemoterapi kan medføre, at menstruationen bliver uregelmæssig eller ophører, hvilket kan påvirke evnen til at få børn. Vedvarende ophør af menstruationen er tegn på, at du er gået i overgangsalderen tidligere end ellers. Tal med os, hvis du har spørgsmål til din fertilitet.
Sådan kontakter du os
Hæmatologisk afdeling X
Telefon: 65 41 11 52.
Telefontid: Hele døgnet.
Kontakt altid afdelingen med det samme, hvis du oplever:
- Temperaturstigning over 38,5 C og generel utilpashed
- Andre tegn på infektion
- Blødning.
Sikker digital post:
www.ouh.dk/odex
Du kan skrive til os via Den Digitale Postkasse, hvis du har brug for:
1. Ændring af tid i ambulatoriet
1. Kontakt til hjemmeenheden
2. Kontakt til patientforløbsvejleder.
Afdeling X kan desværre ikke tilbyde mailkonsultation og svar på prøver og lignende via mail. Vi
anbefaler i stedet sundhed.dk.
Patientforløbsvejleder
Telefon: 65 41 11 72.
Telefontid: Mandag - fredag: 8.30-14.00.
Transportbestilling
Tlf.: 70 11 31 11.
Mandag-fredag: kl. 8.00-15.00.
Du kan tidligst bestille 14 dage før
