Skip til primært indhold

Opfølgning i onko-gynækologisk ambulatorie

- efter behandling for livmoderkræft

Du er nu blevet opereret for livmoderkræft. I den forbindelse skal der udarbejdes en individuel plan for opfølgning for dig, og det er vigtigt, at denne plan afstemmes med dine forventninger.

 

Sundhedsstyrelsen og Regionerne har i 2016 ændret på retningslinjerne for kontrolforløb for kvinder med gynækologisk kræft. Den nye anbefaling er, at den første opfølgning finder sted 4 måneder efter endt behandling. Hvor længe du herefter skal gå til opfølgning afhænger af dine individuelle behov samt hvilken undertype af livmoderkræft du har haft.

 

Man har ikke kunnet vise, at rutinemæssige scanninger eller kliniske undersøgelser forlænger overlevelsen efter operation for livmoderkræft.

Din opfølgningsplan skal sikre en tryghed for dig og sikre en hensigtsmæssig tilbagevenden til et liv i vante rammer.

Hensigten er, at du skal hjælpes til bedre at kunne håndtere såvel de fysiske som de psykiske følger efter en kræftdiagnose- og behandling.

Der vil derfor være fokus på en individuel behovsvurdering i forhold til eksempelvis behandling af eventuelle senfølger efter kræftbehandlingen og støtte til egenomsorg.

Sammen med dig vil vi afdække, hvad der dit behov og dine ønsker for opfølgning. Dette kan f.eks. være behov for rehabilitering eller behov for psykisk støtte.

 

Vores viden er stadig mangelfuld på dette område, og vi vil i forbindelse med planlægning af dit opfølgningsforløb gerne tale med dig om, hvad der er vigtigt for dig i forhold til eventuelle opfølgningsbesøg.

 

Det er vigtigt for os, at du føler dig tryg og medinddraget i de beslutninger, der tages i forbindelse med dit opfølgningsforløb.

 

Hvis du har behov for, eller er interesseret i fastlagte kontroller på hospitalet, vil du i opfølgningsperioden få mulighed for hurtig adgang til hospitalet, hvis du skulle få symptomer på tilbagefald af din kræftsygdom, eller hvis du af andre årsager gerne vil ses.

 

Symptomer på tilbagefald kan være:

 

  • Ændret udflåd eller blødning fra skeden
  • Vedvarende eller nyopståede smerter i underlivet eller lænden
  • Nyopstået hævelse af et eller begge dine ben
  • Symptomer fra tarmsystemet - for eksempel ændringer af dit afføringsmønster
  • Uønsket vægttab
  • At du føler dig alment dårligt tilpas

 

Ovenstående er symptomer, som du skal reagere på, og du bør kontakte os, så du hurtigt kan få en tid hos en læge.

 

Vi har planlagt en samtale med en sygeplejerske cirka 3 uger din operation. Denne sygeplejerske er specielt erfaren i at håndtere følger efter en operation for gynækologisk kræftsygdom. Hvis du har spørgsmål til operationen eller til efterforløbet, er det en god ide at tale med sygeplejersken om det der.

 

Cirka 4 måneder efter operationen har vi planlagt en samtale med dig og en gynækologiske kræftlæge. I den forbindelse vil vi gerne tale med dig om dine ønsker for, hvordan dit opfølgningsforløb skal se ud. Som en hjælp til samtalen ved denne 4 måneders opfølgning er der på næste side plads til, at du kan notere dine ønsker, behov og tanker.

Opfølgning i onko-gynækologisk ambulatorie

Individuel opfølgningsplan:

 

Aftales og udfyldes sammen med patienten 4 måneder efter operationen.

Aftalen skannes ind i journalen og kopi sendes elektronisk til patient og egen læge.

Aftalerne kan ændres over tid.

Opfølgning varetages af Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D, Odense Universitetshospital

 

Standardopfølgning de første 3 uger:

Behovsvurdering:

Efter 3 uger

 

Udfærdigelse af individuel opfølgningsplan:

Efter 4 måneder

 

Senfølger:

Efter 3 uger

Efter 4 måneder

 

Støtte til egenomsorg:

Efter 3 uger

Efter 4 måneder

 

Gynækologisk undersøgelse:

Efter 4 måneder

Individuel opfølgning efter 4 måneder og op til maximalt 3 år (udfyld mdr.):

Lægeundersøgelse:

_ måneder

_ måneder

_ måneder

_ måneder

_ måneder

_ måneder

_ måneder

 

Senfølger:

_ måneder

_ måneder

_ måneder

_ måneder

_ måneder

_ måneder

_ måneder

 

Støtte til egenomsorg:

_ måneder

_ måneder

_ måneder

_ måneder

_ måneder

_ måneder

_ måneder

Link til relevant materiale:

 

Link til Sundhedsstyrelsens opfølgningsprogram:

https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/kraeft/opfoelgningsprogrammer

 

Link til Kræftens Bekæmpelses pjece om opfølgningsforløb - om livet efter endt kræftbehandling:

https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/hvis-du-har-kraeft/moed-sundhedsvaesenet/opfoelgningsforloeb/

 

Link til tilbud om rehabilitering i Region Syddanmark (bemærk, at der kan klikkes på både tilbud i kommunalt regi og i sygehusregi):

https://www.sundhed.dk/borger/guides/sundhedstilbud/region-syddanmark/

 

 

 

Kontaktnumre ved behov for kontakt til opfølgende afdeling:

(ved symptomer, behov for vejledning eller ved spørgsmål)

 

Forløbskoordinator, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D:                                 29 64 71 28

 

Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D:                                 65 41 23 36

Sekretær, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D:                                 65 41 13 44

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

APPFWU01V