Skip til primært indhold

Kikkertundersøgelse af blæren (i fuld bedøvelse)

Formålet med undersøgelsen

Formålet er at se, om der er forandringer i blærens slimhinde eller urinrør, der kan forklare årsagen til dine symptomer.

 

Forberedelse til undersøgelsen

Du møder på Gynækologisk afsnit. Her bliver du modtaget af en sygeplejerske, som orienterer dig om dagens undersøgelse.

 

Du skal endvidere:

  • Brusebade inden undersøgelsen (gøres hjemmefra).
  • Hvis du forud for undersøgelsesdagen har symptomer på blærebetændelse, skal du gå til din læge og få urinen undersøgt og evt. starte antibiotisk behandling.
  • Får du blodfortyndende medicin, skal du aftale med lægen, om du skal holde pause med medicinen inden undersøgelsen.

 

Du skal faste

Du må spiste mad og mælkeprodukter indtil 6 timer før mødetidspunktet. Vandholdige drikkevarer må du indtage indtil 2 timer før mødetidspunktet.

 

Ingen smykker og makeup

Lad alle smykker blive på afdelingen også piercingsmykker. Fjern makeup og neglelak.

 

Når du bliver kørt til operationsgangen, hvor undersøgelsen foretages, må du ikke have kontaktlinser på. Du må dog gerne beholde briller, paryk, og høreapparat.

 

Lås værdigenstande inde i dit sengebord.

 

Værd at vide

Der kan være ventetid, så tag gerne en bog eller et ugeblad med. Du må gerne bruge mobiltelefon i afdelingen. Forlader du stuen, skal telefonen være lydløs.

Trådløst internet kan anvendes i afdelingen.

 

Pårørende

Du er i forbindelse med din undersøgelse velkommen til at have en pårørende med som støtte. Vær dog forberedt på, at der kan forekomme ventetid, og at der kan gå flere timer, før du er klar til at komme hjem igen.

 

På undersøgelsesdagen

Inden du bliver bedøvet, hilser du på lægen, som skal undersøge dig.

 

 

Undersøgelsen

Undersøgelsen foregår i fuld bedøvelse, og varer 15 minutter - 1 time.

Lægen fører et tyndt kikkertrør op gennem urinrøret til blæren. Lægen kigger blæren efter, og der kan evt. tages vævsprøver. I nogle situationer anlægges der et tyndt kateter i blæren efter undersøgelsen. Dette fjernes inden du tager hjem.

 

Efter undersøgelsen vil du blive kørt tilbage til Gynækologisk afsnit, hvor du tilses af en sygeplejerske. Du får noget at spise og drikke, og når du er vågen og veltilpas og kan lade vandet ubesværet, kan du komme hjem.

 

Efter undersøgelsen vil lægen informere dig om undersøgelsens resultat og den fremtidige plan.

 

Hjemme igen

Der kan forekomme hyppig vandladningstrang og svie ved vandladning i de første timer efter undersøgelsen. Dette skyldes irritation af slimhinden, som følge af at kikkerten har været ført op i urinrør og blære.

 

Det er vigtigt, at du drikker rigeligt (2 liter) i de 2 første døgn efter undersøgelsen, for at få urinvejene skyllet godt igennem.

I sjældne tilfælde kan der opstå blærebetændelse efter en kikkertundersøgelse. Du bør derfor søge din egen læge i tilfælde af vedvarende svie ved vandladningen og ubehag ved blæren, eller ved feber eller anden fornemmelse af blærebetændelse.

I enkelte tilfælde kan du evt. se lidt blod i urinen. Dette fortager sig i løbet af det første døgn.

 

Hvis du får problemer

Får du problemer, eller har du ubesvarede spørgsmål efter din undersøgelse, kan du det første døgn henvende dig til Gynækologisk afsnit på tlf. 65 41 23 36.

Herefter er det din egen læge, du skal kontakte med mindre andet er aftalt med afdelingen.

 

Kontrol

Kontrolbesøg afhænger af din kommende behandlingsplan. Du vil modtage indkaldelse i din E-boks eller med brev.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Huskeliste - Når du skal have foretaget kikkertundersøgelse af blæren

 

 

Forud for kikkertundersøgelse

☐ Hvis du forud for undersøgelsesdagen har symptomer på blærebetændelse, skal du gå til din egen læge og få en urineprøve undersøgt, og evt. opstarte antibiotisk behandling. Blærebetændelse på undersøgelsesdagen kan medføre, at din kikkertundersøgelse bliver aflyst.

 

☐ Planlæg transport til og fra hospitalet på undersøgelsesdagen. Efter fuld bedøvelse fraråder vi, at du selv kører bil hjem.

 

 

Dagen før undersøgelsen:

 

☐ Du kontaktes telefonisk af sekretæren den sidste hverdag inden din uss. Du vil få besked om dit præcise mødetidspunkt til undersøgelsen .

 

 

Undersøgelses-morgenen:

 

☐ Faste 6 timer før fremmødet til undersøgelsen.

☐ Tørste 2 timer før fremmødet til undersøgelsen.

 

☐ Tage et brusebad inkl. hårvask (må gerne foretages aftenen før undersøgelsen)

☐ Fjern smykker og piercinger.

☐ Fjern neglelak og makeup.

 

☐ Medbring din vanlige medicin.

☐ Informér sygeplejersken, hvis du har været indlagt eller er startet ny medicin.

 

 

APPFWU02V