Hjem med blærekateter - sådan gør du
Hjem med blærekateter
Du har fået anlagt et kateter i blæren. Dette kan skyldes flere årsager:
- At der i forbindelse med din operation er tilstødt en komplikation, hvor et hul i blæren skal hele. Hullet i blærevæggen heler, når du midlertidigt anvender et blærekateter.
- At du efter en operation ikke er i stand til at lade vandet eller tømme blæren tilstrækkeligt. Blæreka-tetret kan virke aflastende i 1-2 døgn, hvorefter du forsøger vandladning og blæretømning på ny.
- At du efter Botox-behandling oplever et midlertidigt men akut vandladnings- og blæretømningsproblem.
- At du pga. andre specifikke årsager har fået anlagt et blærekateter.
Hvad er et blærekateter?
Et blærekateter er et bøjeligt hult rør, som føres gennem urinrøret til blæren. Katetret tømmer blæren
for urin. Katetret fastholdes i blæren vha. en lille ballon med væske. Katetret kan tilkobles forskellige
tømningsmetoder som f.eks. en kateterpose eller en tømningsventil.
Forskellige varianter kateterposer og tømningsventil
Det er vigtigt, at du får hjælpemidler med hjem til evt. skift af kateterpose og/eller tømningsventil.
Årsagen til dit kateterbrug samt dine behov afgør, hvad der er den bedste løsning for dig.
2 liters bærbar kateterpose med holder.
Enkelte patienter anvender en stor bærbar kateterpose med holder i hele perioden. Placèr eller
ophæng kateterposen under dit blæreniveu. Tøm posen regelmæssigt ved fyldning.
600 ml. kateterpose fastgjort på benet.
Andre patienter anvender en mindre benpose fastsiddende på låret. Dette giver dig mere
bevægelsesfrihed i din hverdag. Du skal tømme benposen regelmæssigt ved maximalt 3/4 fyldning. Om
aftenen påsætter du en 2 liters kateter-'natpose' med lang slange på benposens tømningsventil.
Herefter åbnes tømningsventilen. 'Natposen' kan rumme en større natlig urinmængde og kan hænges
på sengens kant. Om morgenen kan 'natposen' kasseres, og benposens nedre ventil kan igen lukkes og
anvendes til dagsbrug.
Kateter med tømningsventil.
En tømningsventil, også kaldt "Bivent-ventil" giver dig øget bevægelsesfrihed, og du undgår brug af
en kateterpose. Når du bruger en tømningsventil, kan du bevare blærens evne til at trække sig sammen
og tømme sig. Dette gør du ved at tømme blæren, når du mærker trang, eller regelmæssigt hver 3-4
time. Du åbner tømningsventilen og tømmer blærens urinmængde ned i toilettet. Herefter lukkes
ventilen indtil næste tømning om 3-4 timer. Hvis du plejer at have natlige vandladninger, bør du også tømme blæren 1-2 gange om natten.
Du kan før sovetid også vælge at påsætte en kateter-'natpose' på tømningsventi
tømningsventilen. Posen kan hænges på sengens kant og rumme en stor natlig urinmængde. På den
måde undgår du natlige toiletbesøg. Om morgenen lukkes tømningsventilen og 'natposen'
kasseres.
Hvis du har kateter i blæren pga. opheling af et hul/skade i blæren efter din operation, må du kun
anvende kateterpose. Der skal altid være åbentstående kateter uden afløbshindring, for at hullet
kan hele.
Hygiejne og kateterpleje
- Sørg for god hygiejne med vask omkring kateteret ved urinrør/skede x 1 dagligt. Vask altid væk fra
- urinrørets åbning.
- Fiksér kateter med plaster i løs bue opad mod lysken eller på låret. Dette forhindrer træk i dit kateter.
- Opbevar kateterpose under din blæres niveau, i f.eks. knæ- eller lårhøjde.
- Tøm kateterposen ved behov, eller når den er maximalt 3/4 fuld.
- Lad ikke kateterposen ramme gulvet.
- Ved brug af tømningsventil skal du tømme blæren ved trang eller hver 3-4 time. Har du normalt natlige vandladninger, skal du med tømningsventil også tømme blæren 1-2 gange om natten. Alternativt kan kateter-natpose tilkobles.
Skiftning af kateter og kateterposer/hjælpemidler
Kateter
Kateter skal skiftes hver 3. måned eller efter behov. Kateter skiftes enten ved egen læge eller efter
aftale med hjemmesygeplejerske.
Kateterpose
Hvis du anvender kateter i en kort periode under 2 ugers varighed, skal du anvende den samme
kateterpose i hele perioden. Skal du anvende kateter i længere tid eller varigt, skal kateterposen skiftes
x 1 ugentligt.
Hvis du om natten tilkobler en større kateter-'natpose' med forlængerslange, som kan rumme en større
urinmængde , skal du skifte denne kateterpose hver nat.
Tømningsventil
Hvis du anvender kateter i en kort periode under 2 ugers varighed, skal du anvende den samme
Bivent-tømningsventil i hele perioden. Skal du anvende kateter i længere tid eller varigt, skal tømningsventilen skiftes x 1 ugentligt.
Plaster til kateterfiksering
Plaster til fiksering af dit kateter skiftes efter behov eller mindst x 1 ugentligt.
Anskaffelse af hjælpemidler
Midlertidigt kateterbrug
Så længe dit behov for kateter er midlertidigt, skal du have hjælpemidler udleveret fra Gynækologisk
Ambulatorium/Afsnit. Hvis du har en aftale om en midlertidig bevilling, hvor du får hjælpemidler
tilsendt via Indkøb på OUH, kan du bestille hjælpemidler på tlf. 65 41 29 39.
Varigt kateterbrug
Hvis du skal anvende kateter varigt, får du udleveret hjælpemidler til et midlertidigt periode på 4
uger. Herudover skal du ansøge bevilling til varigt brug af hjælpemidler hos din hjemkommune via
www.borger.dk.
Sygeplejersken kan også kontakte kommunens sygeplejersker, så de kan være behjælpelig med
ansøgning af hjælpemidler. Ligeledes kan der med hjemmesygeplejen laves aftaler om evt.
kateterskift, eller hvis du har særlige behov for støtte til håndtering af kateter og kateterp
du problemerEt blærekateter er et fremmedlegeme, hvor der hurtigt kan skabes bakterier i urinen. Hvis du ikke har symptomer på blærebetændelse, kræver det ikke behandling. Hvis du derimod har udviklet symptomer,som f.eks. blodig urin, feber, svie eller smerter i blæren, kontaktes egen læge eller vagtlæge.
I sjældne tilfælde kan et kateter stoppe, så urinen ikke kan passere. Kommer der ikke urin i
kateterposen og/eller oplever du stærk vandladningstrang eller får smerter i blæren, skal du kontrollere følgende:
- Er der knæk på slangen?
- Har du drukket nok?
- Er din urin grumset/blodig og kan katetret være stoppet?
Er du usikker eller har spørgsmål til dit kateters funktion, kan du kontakte Gynækologisk Afsnit tlf. 65 41 23 36 eller egen læge/vagtlæge. Har du tilknyttet hjemmesygepleje, kan du kontakte dem.
Plan for dit blærekateter
Det er vigtigt at der er en plan for dit midlertidige blærekateter.
Hvis du er opereret i Svenborg Dagkirurgiske Center for "Nedsynkning i vagina/underlivet" eller pga. "urininkontinens", og efter operationen oplever besværet vandladning og blæretømning.
Hvis du efter din operation har besværet vandladning og/eller blæretømning, kan et kateter være en midlertidig aflastning af blæren. Du vejledes om håndtering af et kateter og medgives relevante hjælpemidler. Du skal den 1. hverdag efter operationen kontakte Gynækologisk Afsnit, Odense på tlf. 65 41 23 36, for at planlægge snarligt fjernelse af dit kateter.
Hvis du er opereret I Gynækologisk Afsnit, Odense, vil vi allerede på din udskrivelsesdag planlægge en dato for fjernelse af dit kateter.
Hvis du har blærekateter pga. en komplikation til din operation, hvor et hul i blæren skal hele.
Hvis du i forbindelse med en operation har fået en komplikation med et hul i blæren, er det vigtigt at du anvender en kateterpose, hvor urinen har frit afløb. Du skal bruge den samme kateterpose i hele perioden, og der må ikke ske afklemning af kateter og slange. Urinens frie afløb skal sikre en tom blære, hvor hullet i blæren kan hele. Kirurgen planlægger, hvor mange dage du skal beholde katetret, indtil katetret igen kan fjernes.
Du skal møde til fjernelse af dit blærekateter dato:________________kl.:____________________.
Du skal møde på adresse:_____________________________________________________________________.
HUSK !
Du skal holde din bivent-tømningsventil lukket/eller afklemme katetret 2 timer før dit fremmøde til kateterfjernelse. Anvender du kateterpose, skal du med udleveret plastik-afklemning afklemme katetret. Dette sikrer en fuld blære, når vi fjerner dit kateter, og du vil derfor kort tid herefter kunne forsøge vandladning på ny. Dette kan afkorte dit besøg, men afsæt dog dele af dagen til at vi kontrollerer din vandladning og blæretømning.