Graviditetshormonet Beta-hCG
Hvad er Beta-hCG?
Beta-hCG er et hormon, der udskilles i blod og urin ved graviditet. Populært kaldes Beta-hCG graviditetshormonet.
I blodet kan graviditetshormonet måles nøjagtigt med en talværdi.
Tallet er lavt tidligt i graviditeten og stiger gradvist. Både tallets værdi og stigningen over dage giver information om, hvorvidt graviditeten udvikler sig normalt.
Tilsvarende falder Beta-hCG værdien, når man aborterer eller ved overstået graviditet.
Hvornår måles Beta-hCG?
En tidlig normal graviditet kan først ses på skanning i 6.-7. graviditetsuge.
Ved tidlig graviditet kan der således være situationer, hvor lægen ud fra en gynækologisk undersøgelse og ultralydsskanning ikke sikkert kan afgøre, om der er tale om:
- Tidlig normal graviditet
- Begyndende eller igangværende abort
- Graviditet uden for livmoderen
Lægen bruger Beta-hCG værdierne, dine symptomer og resultatet af den gynækologiske undersøgelse og skanningen til at afklare din situation.
Ofte er der brug for måling af Beta-hCG over længere tid og eventuelt fornyet skanning.
Blodprøvetagning
Du kan få taget blodprøven på nærmeste sygehus. Du skal bestille tid til prøvetagning online på www.booking.rsyd.dk
Du kan også gå til din egen læge og får taget blodprøven. Du skal selv bestille tiden
Svar på prøven
Vi ringer til dig dagen efter blodprøvetagningen for at give dig svar på prøven og den videre plan.´
Hvad skal du være opmærksom på?
Du bør kontakte os, hvis du får kraftige, tiltagende smerter i underlivet, kraftig, tiltagende blødning eller feber over 38 grader.
Du kan ringe til Gynækologisk Ambulatorium alle hverdage på mellem kl. 08.00 - 15.00 på Tlf. 65 41 19 34, uden for dette tidsrum kan du ringe til Gynækologisk Sengeafsnit på Tlf. 65 41 23 36.