Opereret i underlivet

Generel information

Du skal opereres i maven og i den forbindelse i generel anæstesi (fuld bedøvelse).

Når du gennemgår en sådan operation, vil dine lunger blive påvirket og de kan have behov for hjælp til at fungere optimalt igen.

Dette gøres bedst ved at du, så hurtigt som muligt efter operationen, kommer i gang med;

• Vejrtrækningsøvelser
• Mobilisering (ud af sengen)
• Stillingsændringer
• Venepumpeøvelser.

Dette hæfte har til formål at beskrive, hvad du selv kan gøre for at undgå komplikationer, og hvordan du hurtigst får det bedre efter din operation.

Hvad kan du selv gøre?

Så snart du er klar til det skal du:

• Udføre vejrtrækningsøvelser
• Selvstændigt eller med hjælp komme ind og ud ad sengen
• Udføre venepumpeøvelser
• Sidde i stolen flere gange om dagen. Fx ved måltider også selvom du ikke har lyst til at spise
• Hjælpe til med at klare den personlige hygiejne
• Selv gå ud på gangen for at hente drikkevarer o. lign.
• Gå små ture på gangen, eventuelt med støtte til dropstativ eller ganghjælpemiddel.

Vejrtrækningsøvelser

Vejrtrækningøvelser kan forbygge komplikationer og forbedre helingen ved at:

• Ventilere lungerne godt igennem og dermed bedre ilttilførslen til kroppen
• Løsne evt. slim i lungerne
• Fremme tarmbevægelserne
• Afspænde kroppen
• Stimulere blodomløbet.

Træk vejret langsomt ind igennem næse eller mund, så lungerne fyldes helt og maven puster sig op.

Pust langsomt ud gennem munden med spidsede læber (som hvis du skulle puste et lys ud).

Lav 3x 10 dybe vejrtrækninger hver time, og helst imens du sidder eller står.

Hvis du har slim i lungerne, er det vigtigt, at du får det op.

Støt gerne såret med begge hænder, når du hoster eller støder slim op.

Stødteknik er en kraftig udånding med munden åben, hvor lungerne tømmes for luft hurtigt og herved bringer evt. sekret op. Stød er mere skånsomt for din mave.

Derudover er tale og latter effektive midler til at løsne slim.

Så snart du kan komme ud af sengen bør vejrtrækningsøvelserne foregå siddende på sengekant eller i stol da de derved har størst effekt på din lungefunktion.

Fysisk aktivitet

Fysisk aktivitet under indlæggelsen er med til at mindske komplikationer efter din underlivsoperation.

Selvom du føler dig træt, har kvalme eller er svimmel er det vigtigt at du kommer ud af sengen for at undgå blodprop, lungebetændelse og forstoppelse.

Din egen indsats har stor betydning for forløbet og er afgørende for, hvor hurtigt du kommer til kræfter igen.

At komme op at sidde, stå og gå er alt sammen fysisk aktivitet - gør det ofte.

Lungerne fungerer allerbedst i den oprejste stilling, og derfor opfordrer vil til at du er oppe så meget som muligt.

Der kan dog være forhold, som gør, at du ikke kan komme ud af sengen.

I de tilfælde anbefaler vi:

• Vejrtrækningsøvelser hver vågne time
• Stillingsændring hver vågne time
• Venepumpeøvelser hver 3. vågne time.

Genoptagelse af hverdagsaktiviteter

Hvad må jeg hvornår?

Såret er syet sammen i flere lag, og du skal ikke være bange for det springer op.

Smerter, ubehag og tyngde fornemmelse i underlivet afgør, hvor aktiv du kan være.

Du må belaste til smertegrænsen. I princippet kan såret holde til, at du løfter op til 10 kg, men det vil for de fleste være ubehageligt.

Du må gerne udføre huslige aktiviteter som lettere rengøring og madlavning.

Aktiviteter som gulvvask og støvsugning, skal du ikke forvente at udføre de første 3-4 uger.

Motion vil i starten begrænse sig til kortere eller længere gåture.

Så snart du har lyst, og såfremt det ikke giver smerter og tyngdefornemmelse, må du begynde at cykle, løbe og motionere, som du plejer.

Du må begynde at svømme, når såret er lægt, og du ikke længere bløder fra skeden.

Hård sport som fx håndbold og tennis vil være det sidste, du kan gå i gang med.

Træning af bækkenbunden (knibeøvelser) må og bør du starte på umiddelbart efter operationen.

Hvilepauser er vigtige

I de første par uger er det måske nødvendigt at hvile flere gange om dagen.

Når du hviler, skal du lægge dig ned, evt. med en pude under bagdelen, da det er sådan, du bedst aflaster underlivet, se øvelse 1 under venepumpeøvelserne.

Fortsæt gerne med at lave venepumpeøvelser et par gange om dagen.

Til dig der har fået fjernet flere lymfeknuder

Lymfesystemet transporterer overskud af væske og affaldsstoffer fra kroppens væv tilbage til venesystemet. Lymfevæsken filtreres i lymfeknuderne og tranporteres fremad, når musklerne arbejder og presser sig sammen om lymfevejene.

Hvis du har fået fjernet flere end 2 lymfeknuder, vil din krop have sværere ved at transportere væske, og den kan ophobes i vævet, der opstår - det, man kalder lymfødem.

Den første tid efter operationen vil kroppen forsøge at danne nye veje for lymfevæsken, men der kan ikke dannes nye lymfeknuder.

Derfor er det vigtigt, at du minimerer risikoen for, at hævelserne ikke bliver permanente.

Du bør derfor:

• Undgå inaktivitet
• Sidde med benene oppe, når du hviler
• Undgå at sidde for længe ad gangen
• Undgå sår i huden
• Bruge en god creme, så huden ikke tørrer ud
• Undgå stramme strømper, der sidder i ål
• Lave øvelserne på s. 7-8 op til 2 x dagligt.

Hvis hævelsen ikke forsvinder efter 2-3 måneder, eller hvis den kommer igen efter at have været væk, kan der være opstået permanent lymfødem. Dette kan behandles af en specialuddannet fysioterapeut.

Du skal derfor kontakte afdelingen, hvis du efter 2-3 måneder har:

• Synlige hævelser i de ydre/kønsorganger, underliv og/eller ben, som ikke forsvinder henover natten.
• Mærker efter tøj, sko, strømper som ikke forsvinder efter noget tid.
• Fornemmer stivhed, spænding eller tyngdefornemmelse i dit underliv og/eller ben.