Skip til primært indhold

Behandling med elektrostimulation (PTNS).

Behandling med elektrostimulation (PTNS).

PTNS er en behandling til personer der lider af ufrivillig/hyppig vandladningstrang og/eller ufrivillig urinlækage.

 

Behandlingen foregår via en meget tynd nål (tyndere end et hår).

Nålen sættes i huden lige over anklen på indersiden af underbenet.

En selvklæbende elektrode placeres på hælen på samme ben og kobles til et lille apparat og forbindes via kabel til elektrode og nål.

 

Når apparatet startes, stimuleres de nerver, som styrer blære og bækkenbundsfunktion. Selve behandlingen varer 30 minutter, og der er sat 45 minutter af pr. konsultation.

 

Behandlingen udføres af kontinenssygeplejersker.

 

Der vil føles en snurrende fornemmelse i foden den halve time behandlingen varer.

Er der ubehag, skrues der ned på apparatet.

 

Et opstartsforløb består af 12 behandlinger med 1 uges interval.

 

Der er ikke bivirkninger ved behandlingen.

 

Du må ikke få behandlingen, hvis du har pacemaker.

 

Hvis du har effekt af behandlingen, vil der efterfølgende aftales vedligeholdelsesbehandling - eksempelvis hver 4. uge.

 

 

APPFWU01V