Graviditetskvalme
Definition
Emesis gravidarum
Utilpashed i form af kvalme og opkastninger i graviditeten, der som udgangspunkt betragtes som et normalt fænomen. Forekommer i 70-80% af alle i øvrigt normale svangerskaber.
Hyperemesis gravidarum
Vedvarende kvalme og opkastning, som medfører vægttab, væskemangel og eventuelt forstyrrelser i blodets saltbalance. Hyppigste forekomst er mellem 6. og 16. graviditetsuge, med maksimum mellem 8. og 12. uge. I sjældne tilfælde op til omkring 20. uge.
Årsag
Årsagen er ukendt, men man formoder, at den øgede produktion af hormoner har en væsentlig betydning både fysisk og psykisk.
Gode leveregler
- Få rigelig hvile og søvn
- Få frisk luft hver dag, gå en lille tur
- Gå i dagligt brusebad - det giver velvære
- Vær opsøgende i samvær med andre
- Det er vigtigt, at du ikke giver op, selvom du har det skidt.
Vi har erfaringer for, at psykiske eller sociale problemer kan forværre dine gener
- fortæl os om det, så vi kan hjælpe dig.
Kostvejledning
Kroppen har behov for de næringsstoffer, som maden giver, så det er vigtigt trods kvalme og opkastninger, at du spiser varieret, samt at det du spiser er ernæringsmæssigt af god kvalitet. Du skal med andre ord betragte maden som en vigtig del af behandlingen og forsøge at spise og drikke så meget, du kan. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at maden indeholder rigeligt med energi og protein.
Drik 1 1/2 - 2 liter dagligt.
Proteinindholdet i maden
Når du ikke spiser ret meget, er det vigtigt at sørge for at få tilstrækkeligt med protein.
Protein bruges til at opbygge og vedligeholde kroppens celler. Protein findes især i madvarer fra dyreriget, som for eksempel kød, fisk, fjerkræ, æg og mælkeprodukter. Desuden findes der også en del protein i nødder og mandler. Du må vælge de proteinholdige madvarer du har mest lyst til.
Spisevaner ved kvalme
- Spis små, hyppige måltider
- Undgå stærkt lugtende, krydrede madvarer
- Frisk munden - for eksempel med syrlige bolcher - eller skyl munden i kamillete eller danskvand
- Hvil før og efter måltidet
- Spis i et udluftet, ventileret rum i behagelige og afslappende omgivelser, siddende ved et spisebord.
- Få så vidt muligt andre til at tilberede maden
- Spis langsomt og tyg maden grundigt.
Vi anbefaler, at du supplerer kosten med en vitaminpille dagligt så snart det er muligt, kan evt. knuses. Har du mange opkastninger, kan du risikere at komme i underskud af salte i dit blod, specielt kalium.
- Generelt anbefales mad med stuetemperatur - ikke køleskabskoldt.
- Generelt anbefales hvert måltid at indeholde proteiner.
- Generelt anbefales let tilberet
- Anret fortsat din mad - gerne skåret i stykker/skiver.
Forslag til morgenmad
Grød eller mælkeprodukter
- Hirsegrød eller byggrød
- Havregrød med drys af nødder/rosiner.
- Øllebrød med mælk/fløde/skyr
- Syrnede produkter baseret på sødmælk, for eksempel yoghurt, ymer, cultura eller A38 med müsli/nødder
Brød
Forskellige slags groft brød, eventuelt ristet, eller knækbrød.
Pålæg
Smør, ost, kødpålæg, marmelade, honning.
Forslag til frokost
- Gerne en rest fra aftensmaden med grøntsager og kød som lunes let
- Suppe
- Groft brød med kødpålæg, tomat, æg, avokado
- Gerne fisk eller kylling
Forslag til aftensmad
- Alle varianter med kartoffel, ris og kylling.
- Gerne retter, som du normalt spiser
- Kartoffelmos med smør/kartoffelsuppe/bagt kartoffel
- Lidt kogte grønsager frem for rå, gerne svitsede
- Suppe - gerne frossen købesuppe
- Sammenkogte retter med lyst kød og grøntsager
Forslag til mellemmåltider
- Kiks, knækbrød, tvebak
- Chips
- Nødder og mandler
- Rosiner og andet tørret frugt
- Chokolade
- Frugtgrød
- Let kogte gulerødder/broccoli eller kål
- 1/2 banan, vindruer, udskåren frugt og grønt som æble, pærer, agurk, tomat og vandmelon
Forslag til drikkevarer
Gerne varierede drikkevarer og ikke køleskabskoldt.
- Hyldeblomstsaft
- Grape
- Pebermynte, mint/lakrids eller grøn the
- Æblejuice, pærejuice, tomatjuice
- Kamillethe
- Lemonthe
- Tranebærsaft
Husk at drikke 1 1/2 - 2 liter i døgnet
Mave-/tarmfunktion
Ved graviditet sker der forandringer i mavetarmkanalen. Tarmindholdet passerer langsommere igennem tarmsystemet, fordi muskulaturen afslappes. Denne tilstand forværres ved dehydrering og ved nedsat fysisk aktivitet. Så det er vigtigt at holde maven i gang.
- Ved træg afføring - spis groft, spis svesker, drik sveskejuice, drik rigeligt, motioner. Mixture Lactulose kan bruges.
- Ved sure opstød og halsbrand kan du tage syreneutraliserende midler, for eksempel Alminox, Link eller Ranitidin.
Andre behandlingsmuligheder
Ved behov for yderligere behandling kan gives:
- B6 - vitamin = pyridoxin - dosis fra 30-75 mg dagligt i en kortere periode
- Tablet Ranitiden 150 mg x 2 dagligt
Hvis du forsat har det skidt, efter at du har prøvet dette, er der stadig behandlings-
muligheder:
- Akupunktur
- Væske ind i blodbanen
- Kvalmestillende medicin
- Kontakt egen læge