Skip til primært indhold

Bristning af endetarmens lukkemuskel  

Hvad er en sphincterruptur?

Under fødslen er dit mellemkød bristet. Der er desuden sket en hel eller delvis bristning af endetarmens lukkemuskel (Sphincteren). Samtidig er der sket en skade på nerveforsyningen, så følesansen og muskelfunktionen i området er nedsat.

For at syningen kan hele bedst muligt, er det vigtigt, at bækkenbunden og syningen bliver aflastet. Du skal derfor følge nogle bestemte forholdsregler, både mens du er indlagt, og når du kommer hjem.

Du skal især være opmærksom på situationer, hvor der kommer belastning på bækkenbunden, for eksempel når du hoster, nyser, løfter, laver maveøvelser, sidder, går og løber.

Langt de fleste kommer sig uden at få gener på længere sigt.

 

FORHOLDSREGLER UNDER INDLÆGGELSEN

 

Du skal undgå aktiviteter, der giver tyngdefornemmelse og smerter i bækkenbundsområdet.

 

Aflastning

Det er vigtigt, at syningen ikke bliver overbelastet, og at eventuelle hævelser svinder så hurtigt som muligt. Personalet vil derfor vejlede dig og hjælpe dig i det omfang, du har brug for det. Det kan være en fordel, at din partner er medindlagt og kan hjælpe med at passe barnet.

 

Det er vigtigt:

 

  • at holde hyppige hvilepauser, hvor du ligger ned (se forslag til hvilestillinger side 4)
  • at sidde/belaste max til smertegrænsen
  • at amme liggende
  • at komme ind/ud af sengen ved at rulle om på siden/maven (se illustration på side 4 og 5)
  • at undgå at løfte og blære mere, end hvad barnet vejer
  • ikke at sidde i hug eller bøje mere end 90 grader i hoften

 

Sidde

Det første døgn må du sidde, hvis du ikke har ondt. Herefter kan du gradvist sidde længere og længere tid, - bare du tager hensyn til smerter og tyngdefornemmelse i bækkenbundsområdet.

 

Afføring

Det er vigtigt at holde afføringen lind. Du tilbydes derfor fast tablet Magnesia 1 g x 2 dagligt (www.medicin.dk), og vi anbefaler, at du drikker 3 liter væske dagligt.

Du skal være forsigtig med at presse for hårdt og længe, når du skal af med afføringen. Det er en god idé at støtte mellemkødet med et bind.

For at forebygge infektion i syningen, skal du skylle med intimbruseren ved hvert toiletbesøg.

Smerter

Du får fast smertestillende medicin, tablet Pamol 1 g x 4 + tablet Bonyl 500 mg x 2 dagligt. Hvis det ikke er tilstrækkeligt, skal du snakke med sygeplejersken om at få ændret dosis.

 

Isbind

Du kan anvende isbind, som virker smertestillende og mindsker hævelsen. Du kan anvende isbind i 15 min ca. hver anden time og så længe, du har behov for det.

 

Øvelser

Fysioterapeuten vil vejlede dig i øvelser, som du anbefales at lave.

 

Venepumpeøvelser

Venepumpeøvelser hjælper til at mindske hævelser og lette trykket på bækkenbunden. Det er derfor en god idé at lave dem et par gange om dagen de første uger efter fødslen (se illustration side 8).

 

Knibeøvelser

Det er vigtigt at komme i gang med at træne bækkenbunden.

Den første uge skal du kun lave lette knib, og det må ikke stramme eller gøre ondt i syningen.

 

Øvelser for de dybe (tværgående) mavemuskler

Du skal ikke lave almindelige mavebøjninger i de første 4 uger efter fødslen, da det vil belaste din bækkenbund for meget.

Du må gerne træne de dybe mavemuskler, men du skal altid huske at spænde i bækkenbunden

samtidigt (se illustration side 7).

 

FORHOLDSREGLER EFTER UDSKRIVELSEN

 

Du vil oftest blive udskrevet 2-3 døgn efter fødslen. Det er vigtigt, at du prøver at overholde følgende

forholdsregler:

 

Syningen

Hvis der kommer feber, rødme, hævelse eller ændring af smerterne omkring syningen, skal du kontakte

Barselsklinikken.

 

Afføring

Det er vigtigt fortsat at holde afføringen lind. Vi anbefaler derfor, at du drikker 3 liter væske dagligt, og at du fortsætter med at tage Magnesia, hvis du har brug for det. Fortsæt med at skylle forneden efter hvert toiletbesøg, så længe der er frisk blødning.

Derefter skal du skylle efter hver afføring (ca. 14 dage efter fødslen).

Skyl med bruseren eller eventuelt en ren drikkedunk.

Det er helt normalt i de første måneder at have problemer med at holde på luft og urin. Ved problemer med at holde på afføringen, skal du ringe til Gynækologisk Ambulatorium.

 

Smerter

Hvis der fortsat er smerter i såret, kan du tage Pamol (maks. 1 g x 4 dagligt) og evt. supplere med Ipren (maks. 400 mg x 3 dagligt).

 

Sidde

Du kan gradvist sidde længere og længere tid ad gangen, men det må ikke give smerter og tyngdefornemmelse.

Efter et par uger kan du forvente at kunne sidde 1/2 time ad gangen eller længereuden problemer.

 

Stolen, du sidder i, må ikke være for blød eller for dyb. Brug evt en spisestuestol.

 

Amning

Du skal fortsætte med at ligge ned og amme de første par uger. Når du begynder at sidde og amme, skal du lægge barnet fra dig, når du rejser og sætter dig, så du kan støtte på armlænene.

 

Genoptagelse af hverdagsaktiviteter

Du kan sagtens udføre almindelige hverdagsaktiviteter og gå småture, bare du undgår smerter og tyngdefornemmelse i bækkenbunden og husker at lægge dig nogle gange i løbet af dagen, så bækkenområdet bliver aflastet.

Du må prøve dig frem med, hvor meget belastning din bækkenbund tåler.

De første 4 uger efter fødslen må du dog helst ikke:

 

  • løfte og bære mere, end hvad dit barn vejer
  • lave almindelige mavemuskeløvelser

 

Øvelser

Lav det øvelsesprogram, du fik under indlæggelsen gerne dagligt.

 

Kontrolbesøg hos fysioterapeut

Cirka 4 uger efter fødslen vil du blive indkaldt til en kontrol hos fysioterapeuten.

Fysioterapeuten undersøger din bækkenbund og giver råd og vejledning om øvelser, og hvordan du

bedst kommer i gang med et normalt liv med hensyn til hverdagsaktiviteter, motion og seksualliv.

I aftaler sammen det videre træningsforløb.

 

Kontrolbesøg hos læge

Cirka 12 uger efter fødslen får du en tid i Gynækologisk Ambulatorium, hvor man ved en gynækologisk undersøgelse undersøger bækkenbunds- og lukkemuskelfunktionen.

 

Hvis du gerne vil vide mere

Hvis du gerne vil vide mere, kan du spørge sundhedsplejersken eller fysioterapeuten.

Desuden findes uddybende information om bristninger og bækkenbundstræning på www.gynzone.dk

 

 

Kontakt

Barselsklinikken, Odense, tlf. 65 41 13 75/Barselsklinikken, Svendborg, tlf. 63 20 23 02

Rehabiliteringsafdelingen (fysioterapien) tlf. 65 41 35 30, hverdage kl. 08.00 - 15.00.

 

 

 

HVILESTILLINGER

 

En hvilestilling hvor syningen aflastes godt ved hjælp af en pude under bagdelen.

En hvilestilling hvor en pude under maven aflaster lænden.

En pude oven for brystet er god, hvis du har brystspændinger.

KOMME UD AF SENGEN

 

Du undgår at overbelaste syningen ved at komme om på maven, når du skal ud og ind af sengen.

 

 

 

KOMME UD AF SENGEN

 

Du kan også komme ud af sengen ved at rulle om på siden og støde fra med armene.

Læn dig godt forover, når du rejser dig.

Når du skal i seng, skal du lægge dig på siden. Husk at tage fra med armene og læn dig godt forover.

 

 

.

VENEPUMPEØVELSER

 

 

Træk vejret dybt 10-15 gange

 

 

 

Vip 25 gange med hver fod

 

 

 

Løft og sænk bækkenet 10-15 gange

 

 

 

Knib let sammen i bækkenbunden 10-15 gange.

Det må ikke gøre ondt.

ØVELSER FOR DE DYBE MAVEMUSKLER

 

Knib sammen i bækkenbunden og træk navlen ind, som om du skulle lyne et par stramme bukser.

Tæl til 10.

Gentag 5 gange.

Knib sammen i bækkenbunden og træk navlen ind.

Du må ikke bevæge ryggen.

Tæl til 10.

Gentag 5 gange.

 

Knib sammen i bækkenbunden og træk navlen ind.

Træk samtidig skulderbladene sammen og pres skuldrene ned.

Tæl til 10.

Gentag 5 gange.

 

 

 

ØVELSER FOR RYG OG BALLER

 

Spænd bækkenbunden og balderne.

Træk skulderbladene sammen og løft overkroppen.

Gentag 15 gange.

Løft modsatte arm og ben.

Gentag 15 gange til hver side.

Løft låret fra underlaget uden at løfte hoften.

Gentag 15 gange.

 

 

 

APPFWU02V