Skip til primært indhold

Vurdering af infektionstegn hos nyfødte

Vurdering af tegn på infektion hos jeres nyfødte

Der er en meget lille risiko for infektion hos jeres nyfødte barn. Efter fødslen er jeres barn blevet vurderet til at have det fint, og være uden tegn på infektion.

 

Du/I skal dog i den næste tid efter udskrivelsen fortsat være opmærksomme på evt. tegn på infektion.

 

Det vigtigste er jeres fornemmelse af hvordan barnet har det.

 

Hvis I føler, at barnet ændrer adfærd, bør i kontakte Barselsklinikken.

 

Du/I skal lægge mærke til om barnet fortsat:

 

  • Er interesseret i at blive ammet og får mindst 8 måltider i døgnet, indtil amningen er godt etableret
  • Tisser og har afføring, har en rolig vejrtrækning, sover roligt og er vågent og opmærksomt i forbindelse med måltiderne og ved bleskift, virker veltilpas det meste af tiden, har en fin, lyserød hudfarve, har en navle uden rødme eller andre tegn til infektion

 

Barnet må ikke:

 

  • Stoppe med at spise
  • Virke utilpas, specielt ved berøring
  • Have besværet vejrtrækning
  • Være slapt, blegt eller sløvt
  • Være ustabil med temperatur (hverken høj feber eller kølig)
  • Få udslæt i huden der ikke er varmeknopper

 

Hvad gør du/I:

 

Hvis barnet viser tegn på ovennævnte eller du/I har spørgsmål eller bliver usikre, bør du/I kontakte Barselsklinikken på telefon 65 41 13 75

 

Barselsklinikkerne er åbne hele døgnet og kan kontaktes indtil 7 dage efter udskrivelsen. Herefter skal du/I kontakte egen læge eller vagtlæge uden for lægens åbningstid.

 

APPFWU01V