Antitrombin-mangel

Hvad er antitrombin?

Antitrombin er et af de mange proteiner i blodet, som regulerer blodets evne til at størkne.

Når der opstår en skade på et blodkar, hjælper blodets størkningsevne til at blødningen hurtigt standses.

Men hvis ikke blodets evne til at størkne var reguleret, ville der hurtigt dannes blodpropper. Antitrombin hjælper med til at bremse blodstørkningen, således at denne ikke bliver for kraftig.

Hvad skyldes antitrombin-mangel, og hvor hyppigt er det?

Mangel på antitrombin skyldes ofte en arvelig defekt i et af generne i arvemassen, hvilket gør,

at kroppen ikke producerer tilstrækkeligt med antitrombin, eller at det producerede antitrombin

ikke virker godt nok.

Antitrombin-mangel er en sjælden tilstand. Det formodes, at antitrombin-mangel forekommer hos mindre end 0,2% af befolkningen, svarende til cirka 2 personer for hver 1000 danskere.

Hvordan undersøger man for antitrombin-mangel?

Antitrombin-mangel undersøges med en blodprøve.

Hvad indebærer det at have antitrombin-mangel?

Risikoen for at udvikle veneblodpropper (dyb årebetændelse) er markant højere hos personer med

antitrombin-mangel end hos resten af befolkningen. Veneblodpropper dannes oftest i ben og lunger.

Risikoen for arterieblodpropper er ikke i samme grad forøget. Arterieblodpropper rammer hjerte og hjerne.

De fleste mennesker med antitrombin-mangel får dog aldrig en blodprop, idet det er samspillet med

andre arveanlæg, livsstil, alder og ydre omstændigheder, der er afgørende for, om man danner en

blodprop.

Skal jeg behandles, hvis jeg har antitrombin-mangel?

Hvis du er sund og rask og aldrig har haft en blodprop, bør du i samråd med din læge vurdere såkaldte

risikosituationer, om du skal have blodfortyndende medicin og/eller bruge kompressionsstrømper.

Risikosituationer opstår eksempelvis i forbindelse med større operationer, benbrud, længerevarende sengeleje, langvarige rejser med dårlig benplads og ved graviditet.

Det er ligeledes vigtigt, at du orienterer sundhedspersonalet om denne tilstand ved indlæggelse, da

det kan have betydning for din behandling under indlæggelsen.

• Hvis du har haft en eller flere veneblodpropper, bør du modtage længerevarende behandling med

blodfortyndende medicin.

• Hvis du har haft en blodprop i hjerte eller hjerne, skal du have den samme behandling som alle andre patienter med blodprop i hjerte eller hjerne.

Det er dog ekstra vigtigt at mindske risikofaktorer for arterieblodpropper, såsom højt blodtryk, højt kolesteroltal, rygning og overvægt.

P-piller og hormonbehandling

På grund af hormonernes indvirkning på blodets evne til at størkne, frarådes kvinder med antitrombinmangel at tage p-piller eller få hormonbehandling i overgangsalderen.

Rent gestagenholdige præparater, såsom minipiller eller spiral kan anvendes.

Jeg har antitrombin-mangel. Skal min familie undersøges?

Vi anbefaler generelt, at den nærmeste familie (forældre, søskende og børn) undersøges for antitrombin-mangel.

Det er dog vigtigt at huske, at det er helt frivilligt, om man vil lade sig undersøge.

Det er din praktiserende læge, som henviser til undersøgelsen.