Velkommen til Intensiv Afdeling
Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V, VITA
Velkommen til intensivafsnit
VITA
Denne information er til dig, som er pårørende til en patient indlagt på
afsnit VITA, Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V.
Informationen er et supplement til den mundtlige information, du
løbende vil modtage under
indlæggelsen.
Vi ønsker at være dig behjælpelig med at besvare spørgsmål og yde støtte.
Du kan henvende dig til personalet hele døgnet.
Venlig hilsen
Personalet i afsnit VITA
Anæstesiologisk-Intensiv afdeling V

Information om intensivafsnit VITA
VITA er et opvågnings-og
intensivt afsnit for patienter opereret i hjerte, lunger og de store blodkar samt hjertemedicinske patienter.
Herudover modtages andre patienter med behov for intensiv behandling.
Patienter indlagt på afsnittet har en almindelig sengeafdeling som
stamafdeling.
Personalet i afsnittet er specielt uddannet til at varetage observation, behandling og pleje til opvågnings- og intensive patienter samt håndtere det tekniske udstyr.
Tryghed og tillid skabes bedst gennem kontakt med kendte ansigter.
Det er svært at forudsige, hvor længe indlæggelsen vil vare. Er patienten indlagt i flere dage,
tilstræber vi, at det er det samme tværfaglige team, der er tilknyttet patienten gennem indlæggelsen.
Det kan være en god støtte i efterforløbet for både dig som pårørende og for patienten, hvis du skriver dine oplevelser under indlæggelsesforløbet ned. Derved kan det være lettere at huske, hvad der er sket under indlæggelsen.
At være pårørende på VITA
Der kan være meget udstyr ved patienten,fx overvågningsskærm, respirator og pumper til medicin. Meget af udstyret blinker og alarmerer indimellem.
En alarm er et signal til plejeper-
sonalet om at være opmærksom.
Vi vil opfordre dig til ikke at
fokusere på apparaturet, men give
patienten nærhed, eksempelvis ved at holde i hånden og tale.
At være pårørende til en kritisk syg patient er ofte forbundet med stærke følelsesmæssige oplevelser.
Pårørende har brug for at lade op for at kunne være den støtte, der er brug for. Derfor opfordrer vi dig til at huske at tage vare på dig selv, at få noget at spise og drikke, at få søvn og eventuelt at være lidt væk fra afsnittet i kortere eller længere tid.
Personalet vil gøre, hvad de kan, for at støtte og hjælpe dig. Du er velkommen til at stille spørgsmål. Der er altid mulighed for en uddybende samtale med en læge og en sygeplejerske i løbet af indlæggelsen, hvis du har brug for det.
Praktiske oplysninger
Besøg
Som pårørende er du altid velkommen i VITA.
I dagtimerne skal du henvende dig i informationen til lægesekretæren, som guider videre.
Efter kl. 23.00 er døren låst, og du skal ringe på. Når døren åbnes, skal du tage plads i pårørenderummet. Herefter henter en sygeplejerske dig og hjælper dig til patientstuen.
For at forebygge infektioner skal du vaske eller afspritte dine hænder på patientstuen, og når du forlader stuen igen.
Af hensyn til patienten, som du besøger - og øvrige patienter på stuen - kan der kun være få besøgende ad gangen til hver patient.
Børn må gerne komme på besøg. Det er dig, der kender dine børn bedst og derfor kan vurdere, om de og patienten vil have glæde af besøget.
Tal eventuelt med sygeplejersken om, hvad der vil være bedst. Sygeplejersken kan også hjælpe med at forberede børnene, inden de kommer ind på stuen.
Du kan læse mere i afdelingens informationsfolder Børn som pårørende.
Telefon til VITA
65 41 24 11
Hvis I er mange pårørende, der har behov for information og viden, er det hensigtsmæssigt at vælge én person, der ringer, og derefter informerer de øvrige pårørende.
Praktiske oplysninger
Opholdsrum for pårørende
Opholdsrummet er placeret over for receptionen. Der er TV samt mulighed for at lave kaffe og te. I køleskabet kan du opbevare mad og drikkevarer (mærk med navn og dato).
Mad og drikke
Du kan som pårørende købe mad
m.m. på hospitalet følgende steder:
- Cafeteria i forhallen
- Café og spisesalon i Patienthotellet
- Minimarkedet.
Overnatning
Hvis du ønsker at overnatte på
Patienthotellet, kan personalet vejlede dig om dette.
Rygning
Hele Odense Universitetshospital er røgfrit område. Rygning skal derfor
foregå udendørs i rygepavillonerne.
Mobiltelefon
Det er tilladt at
have mobiltelefonen tændt på
patientstuerne, hvis du
tager følgende hensyn:
- Telefonen skal være indstillet på
- lydløs
- Samtaler skal foregå uden for stuerne, enten i opholdsrummet for pårørende eller uden for afdelingen (ej på gangen)
Lyd- og billedoptagelser
Det er ikke tilladt af fotografere, filme eller lydoptage personale, patienter eller andre uden deres samtykke. Det er heller ikke tilladt at offentliggøre billeder eller film af nogen på fx de sociale medier, uden de har givet samtykke.
Internet
Du kan gå gratis på internettet via
Regionsyddanmarks gaestenet.
Parkering
Der er betalingsparkering på P-pladserne tættest ved OUH.
Der er gratis langtidsparkering vest for OUH eller ved dyrskuepladsen. Spørg evt. sekretæren om et kort over OUH's område.
Blomster, TV, Aviser og blade
Blomster, billeder, musik eller andet, der betyder noget for patienten, må gerne medbringes på stuen. TV med DVD og CD-afspiller findes ved alle senge.
Praktiske oplysninger
Personlige ejendele og værdigenstande
Indlagte patienters private ejendele og værdigenstande opbevares på det sengeafsnit,de er tilknyttet under indlæggelsen på VITA.
Personlige ejendele, som fx toiletsager, briller, høreapparat og hjemmesko, kan medbringes under indlæggelse på afsnittet.
Andre støttepersoner
Personalet hjælper dig gerne med at lave en aftale med andre støtte-
personer, såsom præst eller tolk.
Hospitalspræsten kan kontaktes
på 65 41 35 69 eller 29 44 02 61.
Hvis du har yderligere spørgsmål, eller er i tvivl om noget, er du
naturligvis altid velkommen til at
kontakte personalet
Venlig hilsen
Personalet i afsnit VITA
Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V