Skip til primært indhold

Når du skal bedøves

Værd at vide, når du skal i fuld bedøvelse eller lokalbedøves

Når du skal bedøves til operation eller under-søgelse, ønsker vi, at du er godt informeret om det, der skal ske.

 

Hvad er bedøvelse?

Der er to former for bedøvelse (anæstesi):

 

  • Fuld bedøvelse (generel anæstesi) hvor du sover
  • Lokal bedøvelse (spinal, epidural eller regional anæstesi) hvor du er vågen

 

Før du skal bedøves

Du vil komme til at tale med anæstesipersonalet om bedøvelsen. Ud fra dine ønsker og din operation/undersøgelse, vil der lægges en plan for din bedøvelse og opvågning.

 

Faste før bedøvelse

Når du skal bedøves, er det vigtigt, at mave-sækken er helt tom. Derfor er det vigtigt, at du er fastende.

 

Se hvordan du faster på billederne næste side.

 

Sådan forbereder du dig

På operationsstuen må du ikke anvende:

  • Smykker (også piercinger), hårspænder, ur og neglelak
  • Kontaktlinser og makeup for at undgå irritation af dine øjne

 

Bruger du briller, høreapparat, tandprotese eller astmamedicin/insulin kan du med fordel medbringe det til operationsgangen.

Hvis du ønsker at lytte til din egen musik, må du gerne medbringe dette.

Du skal dog være opmærksom på, at den kan ikke tilsluttes strømkilde og skal medbringes på

eget ansvar og sættes i flytilstand.

 

Pårørende må gerne følge dig til operation. Dette aftales med sygeplejersken.

 

På operationsafsnittet

Af hensyn til din sikkerhed vil vi stille dig følgende spørgsmål:

  • Navn
  • CPR-nummer
  • Hvad du skal opereres / undersøges for

 

Inde på operationsstuen sker der følgende:

  • Du får lagt et drop
  • Du får målt blodtryk, puls og iltindholdet i dit blod.

 

Efter bedøvelsen

Efter operationen eller undersøgelsen kommer

du på et opvågningsafsnit eller en hvilestue, hvor sygeplejerskerne vil hjælpe dig bedst muligt i forhold til evt. gener og ubehag som smerter og kvalme.

 

Personalet kan være behjælpeligt med at tage kontakt til dine pårørende.

SÅDAN FASTER DU

Se billeder og tekst til venstre.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kontakt

Vedrørende bedøvelse: Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har yderligere spørgsmål vedrørende bedøvelse.

 

Vedrørende operation: Hvis du har spørgsmål til din behandling eller din operation, skal du kontakte den afdeling, som har indkaldt dig.

 

Kontaktoplysninger vedrørende bedøvelse:

Odense Universitetshospital:

Tlf. 65 41 25 01

kl. 07.30-15.30 på hverdage

 

Svendborg Sygehus:

Tlf. 30 36 48 35

kl. 07.30-15.30 på hverdage

 

Sygehusenheden Nyborg:

Tlf. 63 31 28 75

kl. 7.30-15.30 på hverdage

 

 

Med venlig hilsen

Personalet

Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V

Indtil 6 timer før dit mødetidspunkt må du drikke og spise, som du plejer.

Indtil 2 timer før dit mødetidspunkt må du drikke vand, saft eller kaffe/te med op til 2 spsk. mælk.

De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt, må du ikke spise eller drikke.

De sidste 6 timer før dit mødetidspunkt, må du ikke længere spise og drikke mælkeprodukter.

APPFWU02V