Skip til primært indhold

Koloskopi - Udtømningsprogram ved nedsat nyrefunktion

Kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) og udtømningsprogram for patienter

med nedsat nyrefunktion

 

Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyk- og

endetarm. Den udføres med et koloskop, som er

en bøjelig slange med et kamera i spidsen.

Koloskopet har en diameter på 13 mm, det

indføres via endetarmsåbningen og hele

tyktarmen kan undersøges med påvisning af

eventuelle forandringer.

 

Forberedelse til undersøgelsen

Du skal kontakte Endoskopiafsnit S, A og J på

telefonnummer 23 84 50 18, hvis du har stomi

 

 

Blodfortyndende medicin:

Hvis du indtager medicin af følgende type:

 

  • Xarelto (Rivaroxaban)
  • Eliquis (Apixaban)
  • Lixiana (Edoxaban)
  • Pradaxa (Dabigatran-etexilat)

 

Vil vi bede dig IKKE at indtage denne medicin aftenen før og om morgenen på dagen for undersøgelsen.

 

Du skal fortsætte med blodfortyndende behandling (Clopidogrel/Magnyl), hvis du

nyligt har fået en ballonudvidelse behandlet med stent i hjertet. Det gælder også, hvis du for nylig har haft en blodprop i hjernen. (for mindre end 3 mdr siden)

Er du i tvivl skal du kontakte Endoskopiafsnit S, A og J på telefon 23 84 50 18.

 

Hvis du allerede har en aftale med afdelingen om at holde pause med din blodfortyndende

behandling, skal du følge denne.

 

 

Hvis du tager andre typer af blodfortyndende

medicin, skal du fortsætte med at tage

den, som du plejer.

 

Hvis du i forvejen er i kontakt med

Nyremedicinsk Afdeling Y, kan du også ringe og

få vejledning.

 

 

Sukkersyge

Hvis du har sukkersyge, anbefaler vi at du måler dit blodsukker morgen, middag aften og til natten dagen før din undersøgelse.

 

Hvis du får kombinationsbehandling med hurtig- og langsomvirkende insulin, eller tabletbehandling skal du IKKE tage dette om morgenen på undersøgelsesdagen.

 

Din behandling for sukkersyge genoptages efter endt undersøgelse; så husk at tage din medicin med til undersøgelsen.

 

Får du langsomvirkende insulin anbefaler vi, at du tager den som vanligt.

Jerntabletter

Jerntabletter må ikke indtages de sidste 5 dage før undersøgelsen.

 

Udtømning og kost

For optimal undersøgelse er det vigtigt, at

tarmen er udtømt.

 

Du skal følge nedenstående vejledning, og ikke

den i GANGIDEN-pakken.

Movicol og Gangiden er identiske.

 

Er du dialysepatient, skal du følge din vanlige væskerestriktion. Du må ud over den vanlige væske gerne indtage den væske, der er nødvendig for at drikke Gangiden, som beskreveti nedenstående. Har du tendens til træg mave, kan du i dagene op til undersøgelsen indtage Magnesia 500 mg, 2 gange dagligt (håndkøbsmedicin).

 

Fra 5 dage før undersøgelsen

Du må spise næsten, hvad du plejer, men du skal

indtage "kernefri" kost, fx undgå kernebrød,

fuldkornsbrød, vindruer, tomater, kiwifrugt,

hørfrø o.l.

 

Dagen før undersøgelsen

Indtil kl. 16 må du spise kernefri kost. Dette kan

bestå af kogt, lyst kød (kylling, fisk), pasta, kogte

kartofler, lyst brød uden kerner (toast), kogt æg.

Efter kl. 16 må du ikke spise fast føde eller

mælkeprodukter.

Du må indtage tynde væsker uden "fyld" indtil 2

timer før mødetid. Herefter skal du faste.

Udtømningen giver diarré, men kan også

medføre kuldefornemmelse.

 

Tynde væsker:

  • Klar supper/bouillon uden fyld
  • Saftevand
  • Sodavand
  • Juice (uden frugtkød)
  • Vand
  • Kaffe og the (uden mælk eller fløde)

Sådan udtømmer du tarmen

Om morgenen skal du blande 8 breve GANGIDEN

i 1 liter vand, og stille det i køleskabet.

  • Kl. 08:00: Tag 2 tablet Dulcolax á 5 mg.
  • Kl. 15:00: Tag 2 tablet Dulcolax á 5 mg.
  • Kl. 18:00: Tag en tablet Metoclopramide á 10 mg mod kvalme.
  • Kl. 19:00: GANGIDEN-blandingen drikkes i løbet af 45 - 60 minutter.

 

I løbet af dagen vil afføringen blive mere og mere vandig, hvilket er helt normal.

Afføringen skal være vandtynd, for at

udtømningen er fuldstændig.

Er dette ikke er tilfældet, skal du drikke

yderligere tynde væsker.

Vi anbefaler, at du opholder dig i hjemmet i

forbindelse med udtømningen.

 

Undersøgelsesdagen

Du må drikke tynde væsker indtil 2 timer før

mødetid. Herefter skal du faste.

Du skal ikke forvente at kunne arbejde denne

dag.

Inden undersøgelsen lægges et tyndt

plastikkateter i en blodåre i hånden. Kateteret

kan anvendes til at give smertestillende og

beroligende medicin.

 

Undersøgelsen

Det er nødvendigt at blæse lidt luft ind i tarmen,

og der kan være steder, som er vanskelige at

passere. Her kan gives medicin. Der kan

smertefrit tages vævsprøver og fjernes polypper

 

Undersøgelsen varer 1/2 - 1 time.

Med forberedelse og efterfølgende

observationstid kan der gå 2 - 4 timer, inden du

er klar til at komme hjem.

 

Du skal være opmærksom på, at der kan være

ventetid mellem mødetidspunkt og selve

undersøgelsen.

Du kan ikke forvente at have pårørende med til

undersøgelsen.

 

Efter undersøgelsen

Hvis du har fået medicin, skal du hvile lidt, og du

må ikke køre bil eller betjene maskiner før næste

dag. Derfor skal du arrangere at komme hjem

enten med bus/tog eller aftale at blive hentet.

 

Du får besked om resultatet af undersøgelsen.

 

Hvis der er fjernet polypper eller taget

vævsprøver, kan der komme lidt blod med

afføringen efterfølgende.

 

 

 

 

Risiko og komplikationer ved undersøgelsen

 

Komplikationer er meget sjældne, men de kan

opstå.

Der kan opstå blødning, og der kan gå hul på

tarmen.

 

Du skal kontakte egen læge eller vagtlæge, hvis du indenfor den første uge får:

  • Svære mavesmerter
  • Blodig eller sort afføring
  • Høj feber

 

og oplyse du har været til koloskopi.

 

 

Med venlig hilsen

 

Personalet i Endoskopiafnit S, A og J

Tlf. 23 84 50 18

 

APPFWU01V