Skip til primært indhold

Kikkertundersøgelse af tyktarm med fuld bedøvelse (anæstesi)+udtømningsprogram

Information om koloskopi-udtømning med PLENVU (fuld bedøvelse)

 

Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyk- og

endetarm. Den udføres med et koloskop, som er

en bøjelig slange med et kamera i spidsen.

Koloskopet har en diameter på 13 mm, det

indføres via endetarmsåbningen og hele

tyktarmen kan undersøges med påvisning af

eventuelle forandringer.

 

Forberedelse til undersøgelsen

Du skal kontakte Endoskopiafsnit S, A og J på

telefonnummer 23 84 50 18. hvis:

  • Du er i dialyse eller har kendt nedsat
  • nyrefunktion
  • Hvis du har stomi

 

Blodfortyndende medicin

Hvis du indtager medicin af følgende type:

  • Xarelto (Rivaroxaban)
  • Eliquis (Apixaban)
  • Lixiana (Edoxaban)
  • Pradaxa (Dabigatran-etexilat)

 

Vil vi bede dig IKKE at indtage denne medicin

aftenen før og om morgenen på dagen for

undersøgelsen.

 

Du skal fortsætte med blodfortyndende

behandling (Clopidogrel/Magnyl), hvis du nyligt

har fået en ballonudvidelse behandlet med stent

i hjertet. Det gælder også, hvis du for nylig har

haft en blodprop i hjernen. (for mindre end 3

mdr siden)

 

Er du i tvivl skal du kontakte Endoskopiafsnit S,

A og J på telefon 23 84 50 18.

 

 

 

 

 

Hvis du allerede har en aftale med afdelingen om at holde pause med din blodfortyndende behandling, skal du følge denne.

Hvis du tager andre typer af blodfortyndende

medicin, skal du fortsætte med at tage den, som

du plejer.

 

Sukkersyge

Hvis du har sukkersyge, anbefaler vi at du måler

dit blodsukker morgen, middag aften og til

natten dagen før din undersøgelse

Hvis du får kombinationsbehandling med hurtig og langsomvirkende insulin, eller

tabletbehandling skal du IKKE tage dette om

morgenen på undersøgelsesdagen.

Din behandling for sukkersyge genoptages efter

endt undersøgelse; så husk at tage din medicin

med til undersøgelsen.

 

Får du langsomvirkende insulin anbefaler vi, at

du tager den som vanligt.

 

Jerntabletter

Jerntabletter må ikke indtages de sidste 5 dage

før undersøgelsen.

 

Udtømning og kost

For optimal undersøgelse er det vigtigt at

tarmen er udtømt. Du skal følge nedenstående

vejledning og ikke den i PLENVU-pakken.

Det er vigtigt, at du drikker 2 - 3 liter pr. døgn.

Har du tendens til træg mave kan du op til

undersøgelsen indtage tablet Magnesia 500 mg,

2 tabletter, 2 gange dagligt (håndkøbsmedicin) i

dagene op til undersøgelsen.

 

Se: Videoguide til udtømning af tyktarm (plenvu)

 

 

 

 

Fra 5 dage før undersøgelsen

Du må spise næsten, hvad du plejer, men du skalindtage en 'kernefri' kost, f.eks. undgåkernebrød, fuldkornsbrød, vindruer, tomater.

Tager du loppefrøskaller (fx HUSK) holdes der

pause med det.

 

Dagen før undersøgelsen

Indtil kl. 16 må du spise "en let kost".

Dette kan bestå af kogt, lyst kød (kylling, fisk),

pasta, kogte kartofler, lyst brød uden kerner

(toast), kogt æg.

 

Efter kl. 16 må du ikke spise fast føde eller

mælkeprodukter. Du må indtage tynde væsker

uden "fyld" indtil 2 timer før mødetid. Herefter

skal du faste.

Udtømningen giver diarré, men kan også

medføre kvalme, hovedpine og

kuldefornemmelse.

 

Tynde væsker:

  • Klar suppe/bouillon uden fyld
  • Saft
  • Sodavand
  • Juice (uden frugtkød)
  • Vand
  • Kaffe (uden mælk eller fløde)

 

Sådan forbereder du PLENVU

 

Klokken 17:

Tag dosis 1 af udrensningsmidlet

Plenvu. (Du kan med fordel lave blandingen 1-2

timer før du skal indtage det og stille det i

køleskabet)

  • Hæld indholdet af dosis 1 i en beholder, der kan
  • rumme 500 ml.
  • Tilsæt 500 ml koldt vand og rør indtil pulveret
  • er opløst. Dette kan tage op til 8 minutter.
  • Drik blandingen langsomt indenfor 30
  • minutter.
  • Drik yderligere 500 ml væske inden for de næste 30 minutter.

 

Når du har drukket Plenvu-blandingen, får du

tynd afføring i løbet af nogle timer

 

 

 

 

Klokken 21:

 

Tag dosis 2 af udrensningsmidlet Plenvu:

  • Hæld indhold af dosis 2 brevene (både A og B) i en beholder, der kan rumme 500 ml. Tilsæt 500 ml koldt vand og rør, indtil pulveret er opløst. Dette kan tage op til 8 minutter.
  • Drik blandingen langsomt i løbet af 30 minutter.
  • Drik yderligere minimum 500 ml væske indenfor de næste 30 minutter.

 

Når du har drukket Plenvu-blandingen, kan du

forvente, at du igen får tynd afføring.

 

Du må drikke tynde væsker indtil 2 timer før

mødetid.

Herefter skal du faste.

Du skal ikke forvente at kunne arbejde denne

dag.

 

Inden undersøgelsen lægges et tyndt plastikkateter i en blodåre i hånden. Kateteret

anvendes i forbindelse med bedøvelsen.

 

 

Undersøgelsen

 

Ved undersøgelsen føres kikkerten fra

endetarmsåbningen, gennem endetarm og

tyktarm til indmundingen af tyndtarmen i

tyktarmen. Af og til kan man også komme ind i

tyndtarmen. Under undersøgelsen kan der tages

vævsprøver og fjernes polypper.

Undersøgelsen varer 1/2 - 1 time.

Med forberedelse og efterfølgende

observationstid går der 2 - 4 timer inden, du er

klar til at komme hjem.

 

Du skal være opmærksom på, at der kan være

ventetid mellem mødetidspunkt og selve

undersøgelsen. Du kan ikke forvente at have

pårørende med til undersøgelsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter undersøgelsen

 

Når du har fået medicin, skal du hvile lidt, og du må ikke køre bil eller betjene maskiner før næste dag. Derfor skal du arrangere at komme hjem enten med bus/tog eller aftale at blive hentet.

 

Du får besked om resultatet af undersøgelsen.

 

Hvis der er fjernet polypper eller taget

vævsprøver, kan der komme lidt blod med

afføringen efterfølgende.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Risiko og komplikationer ved undersøgelsen

 

Komplikationer er meget sjældne, men de kan opstå. Der kan opstå blødning, og der kan gå hul på tarmen.

 

Du skal kontakte egen læge eller vagtlæge, hvis

 

 

  • Svære mavesmerter
  • Blodig eller sort afføring
  • Høj feber

 

Med venlig hilsen

 

Personalet i Endoskopiafnit S, A og J

Indgang 44-46, 1. sal

Kløvervænget 47

5000 Odense C

APPFWU01V