Skip til primært indhold

Vejledning til slimprøve fra lungerne

Du skal hoste slim op fra lungerne, så vi kan undersøge det for bakterier og finde egnet medicin til din behandling.

Det er meget vigtigt, at prøven indeholder slim fra luftvejene og ikke spyt.

Sådan gør du

Lav helst prøven om morgenen:

  1. Tag bægeret ud af posen. Undgå at røre ved indersiden af bægeret og låget.
  2. Skyl munden for madrester, hvis du lige har spist.
  3. Pust kraftigt ud et par gange, og host derefter.
  4. Brug din PEP-fløjte til at løsne slim, hvis du har en.
  5. Spyt slimen ud i bægeret.
  6. Sæt låget på, og skru det godt til.

Hvis det ikke lykkes første gang, så hold en pause og prøv igen.

Send prøven

Når du har fået opsamlet slimen, skal du lægge bægeret tilbage i plastikposen. Det hvide stykke papir skal ligge ved siden af bægeret i posen. Luk posen. Vi har sat et nummer på bægeret.

Læg posen i den frankerede kuvert, der følger med. Aflever kuverten i en postbutik samme dag, som du har hostet prøven op.

Et åbent prøvebæger med orange skruelåg ved siden af. Bæger og låg ligger på en klar plastpose sammen med et foldet, hvidt stykke papir.

Kontakt

Lungemedicinsk Afdeling

63 20 22 45 (hverdage kl. 08.00-15.00)

Skriv til os på www.post.dk/post-ls


pinfoOUH-328230677-250 157310   |   27.10.2026

APPFWU02V