Vaskulit

Vaskulit betyder betændelse i blodkar. Ved vaskulit reagerer immunforsvaret mod kroppens eget væv. Da der er blodkar overalt i kroppen, kan vaskulit påvirke forskellige organer og give mange forskellige symptomer.

Om vaskulit

Vaskulit er en kronisk sygdom, som kræver behandling. Sygdommen er sjælden. Omkring 1250 personer i Danmark har vaskulit. Du kan få sygdommen i alle aldre, og den rammer mænd og kvinder lige ofte. Hos nogle går sygdommen helt i ro. 40-50 % kan med tiden stoppe helt med behandlingen.

Hos raske mennesker holder immunforsvaret øje med kroppen og bekæmper fx virus og bakterier. Når du har vaskulit, reagerer immunforsvaret i stedet mod kroppens eget væv. Det giver en betændelseslignende reaktion i de organer, som sygdommen rammer.

Der findes forskellige typer vaskulit. De påvirker forskellige blodkar og organer. Derfor kan både symptomer og behandling være forskellige. Vi behandler og følger dog ofte sygdommen på samme måde på tværs af typerne.

Typer af vaskulit

Granulomatose med polyangiitis (GPA) er den hyppigste form for vaskulit i de små blodkar.

Mikroskopisk polyangiitis (MPA) ligner granulomatose med polyangiitis, men påvirker ikke de øvre luftveje.

Eosinofil granulomatose med polyangiitis (EGPA) ses hos personer, som tidligere har haft astma. Sygdommen påvirker sjældent nyrerne.

ANCA-associeret vaskulit

Du kan støde på betegnelsen ANCA-associeret vaskulit. ANCA er navnet på en blodprøve for et antistof, som er rettet mod kroppens eget væv. Prøven er ofte positiv ved vaskulit.

Årsag

Vi mener, at flere forhold tilsammen kan føre til vaskulit. Infektioner og særlige genetiske forhold i immunforsvaret har sandsynligvis betydning.

Arvelige faktorer har kun begrænset betydning. Risikoen for, at dine nærmeste slægtninge får sygdommen, er meget lille.

Sådan stiller vi diagnosen

Det kan tage uger eller måneder at få stillet diagnosen. Der findes ofte ikke en enkelt undersøgelse, som kan vise, om du har vaskulit.

Symptomerne kan også ligne infektioner, kræft og andre mere almindelige sygdomme.

Vi tager altid blodprøver og urinprøver og laver røntgenundersøgelser. Du kan også få brug for scanninger og vævsprøver. Vi bruger resultaterne samlet til at vurdere, om du har vaskulit, og hvilken behandling der passer bedst til dig.

Sådan kan sygdommen forløbe

Sygdommen forløber forskelligt fra person til person. Nogle har et mildt forløb og mærker ikke mere til sygdommen, når behandlingen virker. Andre har et mere alvorligt forløb og kan få kroniske følger. Selv ved et alvorligt forløb vil du normalt få det bedre, når du får den rette behandling.

Hos nogle går sygdommen helt i ro efter nogle år, så de kan stoppe med medicinen. Hos de fleste er sygdommen kronisk og kræver behandling gennem længere tid.

Sygdommen kan blive aktiv igen efter en rolig periode. Medicin kan da få sygdommen i ro igen.

Når sygdommen er i ro, kan du som regel passe almindelige aktiviteter i hverdagen.

Når sygdommen er aktiv, kan du få brug for flere kontroller og eventuelt en sygemelding. I sjældne tilfælde kan du få brug for at blive indlagt.

Symptomer

Vaskulit kan give mange forskellige symptomer, men du vil sandsynligvis kun opleve nogle af dem. Enkelte får også andre symptomer end dem, der er beskrevet her.

Næse og bihuler

Du kan få løbende næse og skorper i næsen. Din lugtesans kan også forsvinde, men det er som regel midlertidigt.

Ører

Du kan få smerter i ørerne og nedsat hørelse, når sygdommen er aktiv. Hos de fleste bliver hørelsen normal igen. Hos nogle forbliver den nedsat.

Lunger og luftveje

Du kan få hoste, slim, blodigt opspyt, åndenød og smerter i brystet.

Led og muskler

Du kan få smerter i led og muskler. Nogle får også hævede led.

Nyrer

Sygdommen kan påvirke nyrerne uden at give symptomer. Nogle får dog blod i urinen, skummende urin eller ophober mere væske i kroppen.

Øjne

Du kan få røde og smertefulde øjne. I sjældne tilfælde kan du få synsforstyrrelser.

Hud

Du kan få små røde eller violette pletter på huden.

Nervesystem

Sygdommen kan påvirke nervesystemet. Du kan få ændret følesans, lammelser og problemer med koncentration eller hukommelse.

Træthed

Mange oplever træthed tidligt i sygdommen. Trætheden kan komme og gå gennem flere år, også selv om medicinen ellers virker godt.

Feber

Du kan få feber i perioder. Feber kan både skyldes vaskulit og infektion.

Vær opmærksom på

Der er nogle symptomer, du skal reagere på.

Kontakt straks Reumatologisk Afdeling (hverdage kl. 8.00-15.00) eller lægevagten, hvis:

• du får åndenød
• du får feber
• du hoster blod op
• du får lammelser eller ændret følesans
• du får dobbeltsyn
• du får svær hovedpine.

Kontakt snarest Reumatologisk Afdeling (hverdage kl. 8.00-15.00) eller lægevagten, hvis:

• du får hoste
• du får blodig eller skummende urin
• du får hævede ben
• du får nyopstået hovedpine
• du får synsforstyrrelser
• du får nedsat hørelse
• du får ansigtssmerter.

Træthed, smerter i led eller muskler og forandringer i huden kan være tegn på aktivitet i sygdommen. Der findes også mange andre mulige årsager til disse symptomer.

Behandling

Hvilken behandling du får, afhænger blandt andet af dine symptomer og af, hvor aktiv sygdommen er.

Binyrebarkhormon

Når sygdommen begynder eller bliver aktiv, kan du få binyrebarkhormon. Du kan få binyrebarkhormon som tabletter (Prednisolon) eller som indsprøjtning.

Vi tilpasser behandlingen til dig og trapper den gradvist ned. De fleste kan på et tidspunkt stoppe helt med binyrebarkhormon.

Medicin, som dæmper immunforsvaret

Når sygdommen er aktiv, kan du få medicin, som dæmper de mest aktive celler i immunforsvaret. Du får ofte denne medicin sammen med binyrebarkhormon.

Anden medicin

Du kan også få brug for medicin mod knogleskørhed, medicin mod mavesyre, antibiotika til at forebygge infektioner eller smertestillende medicin.

Kontrol

Du går regelmæssigt til kontrol hos os. Vi taler med dig om sygdommens forløb og om virkningen af din medicin.

Vi kontrollerer blodprøver og urinprøver. Du kan også få andre undersøgelser mellem dine konsultationer. Undersøgelserne hjælper os med at vurdere sygdommens aktivitet og se, om du tåler medicinen.

Vi holder blandt andet øje med ANCA, som er et antistof rettet mod kroppens eget væv. Hos nogle følger blodprøven sygdommens aktivitet, men ikke hos alle. Nogle får aldrig et påvirket resultat. Hos andre er resultatet forhøjet gennem hele sygdomsforløbet, også når sygdommen er i ro.

Blodprøver

Som led i dit forløb kan du få taget blodprøver. Prøverne kan blandt andet omfatte måling af:

• alanintransaminase, som er et enzym, der dannes i leveren. Værdien kan være forhøjet, når sygdommen er aktiv, eller på grund af medicin eller alkohol.
• albumin, også kaldet æggehvidestof eller protein. Det dannes i leveren.
• ANCA, som er særlige antistoffer, vi kan måle i blodet hos personer med vaskulit.
• CRP, som er et stof, der kan måles i blodet. Værdien kan være forhøjet ved infektion og ved aktivitet i sygdommen.
• hvide blodlegemer, som kan give os oplysninger om infektion og bivirkninger fra medicin. Prednisolon kan få antallet af hvide blodlegemer til at stige, uden at det i sig selv betyder noget.
• hæmoglobinkoncentrationen, også kaldet blodprocenten. Den viser mængden af røde blodlegemer i blodet. Værdien kan være lavere, når din sygdom er aktiv.
• kreatinin, som er et er et affaldsstof, der dannes i kroppen og udskilles med urinen.
• trombocytter, som er blodplader. De har betydning for blodets evne til at størkne.

Hvad kan jeg selv gøre

Hold øje med, hvordan du har det mellem dine kontroller.

Får du nye symptomer eller oplever du, at sygdommen bliver værre, skal du kontakte os.

Hvis du får feber eller tegn på infektion, skal du kontakte os. Vi vurderer, om du har brug for antibiotika. Vi vurderer også, om du skal holde pause med medicinen, som dæmper immunforsvaret, og om din dosis af Prednisolon eventuelt skal ændres.

Mere viden

Du kan læse mere hos Gigtforeningen på www.gigtforeningen.dk og på www.granulomatose.dk .

Kontakt Reumatologisk Afdeling 65 41 44 45 Skriv til os på www.ouh.dk/post-lbs

pinfoOUH-176431832-56 176441   |   06.11.2026