Sjøgrens Syndrom
Sjøgrens Syndrom er en autoimmun sygdom, der hører til gruppen af bindevævssygdomme. Det betyder, at kroppens immunsystem retter sig mod kroppen selv. Sygdommen påvirker især spytkirtler og tårekirtler. Derfor får mange tørre øjne og tør mund. Sygdommen kan vise sig meget forskelligt fra person til person.
Om Sjøgrens Syndrom
Sjøgrens Syndrom giver nedsat funktion i kroppens kirtler. Det gælder især spytkirtler og tårekirtler, men sygdommen kan også give gener fra andre dele af kroppen.
Sjøgrens Syndrom kan opstå sammen med andre gigt- eller autoimmune sygdomme. Ordet syndrom betyder en samling af symptomer, tegn eller særlige træk ved en sygdom.
Sygdommen rammer oftest kvinder. Den viser sig typisk i 20-50-årsalderen. Sygdommen forekommer dog oftere hos personer i 50-70-årsalderen. I Danmark har cirka 1 ud af 200 personer Sjøgrens Syndrom, men mange har ikke fået stillet diagnosen.
Årsagen til Sjøgrens Syndrom er endnu ikke kendt. Sygdommen ser ud til at opstå på grund af et samspil mellem arv, miljø, infektioner og hormoner. Når du først har fået sygdommen, har du den resten af livet.
Sådan stiller vi diagnosen
Vi stiller diagnosen ud fra internationale kriterier. Vi ser blandt andet på, om du har tørhed i mund og øjne. Vi kan også teste, hvor meget tårevæske og spyt du danner. Nogle får taget en vævsprøve fra små spytkirtler i læben.
Vi kan også tage blodprøver for at se efter autoantistoffer. Autoantistoffer er immunstoffer, der kan opstå ved autoimmun sygdom.
Symptomer
Sjøgrens Syndrom giver især tørhed i mund og øjne. Symptomerne kan svinge, og du vil sandsynligvis ikke få alle symptomer. Mange kan passe skole, arbejde, fritid og idræt uden problemer. Tørhed og træthed kan dog fylde meget i hverdagen. Nogle perioder kan være med få eller milde symptomer, mens andre perioder kan være med flere gener.
Tørhed
Du kan få tørre øjne, tør mund, tør hud og som kvinde tørhed i skeden.
Du kan have en nedsat produktion af spyt, som giver tørhed i munden. Det kan give hævede spytkirtler, svamp i munden, sarte slimhinder og større risiko for huller i tænderne.
Træthed
Sygdommen kan gøre dig mere træt. Det kan påvirke din hverdag lidt eller gøre dig helt fraværende. Trætheden kan være anderledes, end du kender fra tidligere. Mange beskriver det som en overvældende form for udmattelse (fatique).
Smerter i led
Smerter i fingerled, håndled og ankler er almindelige. Nogle får hævede led og seneskeder. Leddene bliver kun sjældent deforme.
Nogle får kolde, hvide fingre. Det skyldes, at blodkarrene i fingrene trækker sig sammen. Fingrene bliver typisk først hvide, derefter blå og til sidst røde, dunkende og varme, når de bliver varmet op.
Feber
Feber kan opstå i perioder. Feber kan skyldes Sjøgrens Syndrom, men kan også skyldes infektion.
Infektioner opstår oftere hos personer med Sjøgrens Syndrom. Det kan fx være lungebetændelse, blærebetændelse eller helvedesild.
Hævede lymfeknuder
Du kan få hævede lymfeknuder. De ses oftest i lysken, armhulerne eller på halsen. Hævede lymfeknuder kan skyldes aktivitet i sygdommen eller infektion. I sjældne tilfælde kan det skyldes lymfeknudekræft.
Nedsat muskelkraft
Du kan opleve nedsat muskelkraft. Det kan skyldes betændelse i musklerne. Nerverne kan også blive påvirket. Det kan fx give føleforstyrrelser eller gøre det svært at udføre små præcise bevægelser med hænderne.
Tør hud og udslæt
Du kan opleve tør hud, lysudslæt i ansigtet eller punktformet udslæt på ankler og fødder. Udslættet opstår på grund af betændelse omkring hudens små blodkar.
Irritation i luftvejene
Du kan få irritation i luftvejene, som giver dig hoste. I sjældne tilfælde kan der opstå immunbetændelse og bindevæv i lungevævet.
Nyrebetændelse
Der kan meget sjældent opstå betændelse i nyrerne. Det kan give skummende eller blodig urin.
Behandling
Behandlingen er først og fremmest rettet mod dine symptomer. Du kan lindre tørre øjne med kunstig tårevæske og tør mund med kunstigt spyt eller andre midler, der fugter munden.
Du kan bruge fede fugtighedscremer, hvis du har tør hud. Hvis du som kvinde har tørhed i skeden, kan glidecreme hjælpe. Du kan også have brug for en vurdering hos en gynækolog.
Du skal prøve dig frem for at finde de præparater, der hjælper dig bedst.
Medicin
Nogle oplever aktiv immunbetændelse. Der kan derfor være behov for mild medicin, der dæmper immunsystemet. Det kan fx være hydroxyklorokin.
Andre kan få brug for stærkere medicin. Det kan være binyrebarkhormon eller medicin, der dæmper immunsystemet, fx azathioprin.
Du kan få smerter i muskler og led. I de fleste tilfælde bruger vi mild smertestillende medicin med paracetamol (fx Pamol, Panodil eller Pinex). I nogle tilfælde kan der være brug for stærkere smertestillende medicin eller gigtmedicin som tramadol eller medicin af typen NSAID, fx ibuprofen.
Hvis du får brug for medicin, får du mere information om det præparat, du skal tage.
Undersøgelser
Der kan være behov for flere undersøgelser til at hjælpe os med at vurdere sygdomsaktivitet og eventuel behandling.
Blod- og urinprøver
Som led i dit forløb kan du få taget blod- og urinprøver. Prøverne kan blandt andet omfatte måling af:
- alanintransaminase, som er et enzym, der dannes i leveren. Værdien kan være forhøjet, når sygdommen er aktiv, eller på grund af medicin eller alkohol.
- albumin, også kaldet æggehvidestof eller protein. Det dannes i leveren.
- CRP, som er et stof, der kan måles i blodet. Værdien kan være forhøjet ved infektion og ved en betændelsesreaktion fra immunsystemet uden infektion.
- hæmatokrit, som viser, hvor stor en del af en blodprøve der består af røde blodlegemer. Prøven bruges, når vi undersøger dig for blodmangel.
- hæmoglobinkoncentrationen, også kaldet blodprocenten. Den viser mængden af røde blodlegemer i blodet. Værdien kan være lavere, når din leddegigt er aktiv.
- kreatinin, som er et er et affaldsstof, der dannes i kroppen og udskilles med urinen.
- leukocytter, som er hvide blodlegemer. De er en del af dit immunforsvar og hjælper med at bekæmpe infektioner.
- trombocytter, som er blodplader. De har betydning for blodets evne til at størkne.
Røntgen- og scanningsundersøgelser
Du kan også få lavet røntgen- og scanningsundersøgelser:
- Røntgen af hænder og fødder kan vise ledskader, fx efter ledbetændelse.
- En DEXA-scanning kan vurdere mineralindholdet i knoglerne, hvis vi mistænker knogleskørhed.
- Ultralydsscanning af leddene kan vise, om der er immunbetændelse.
Kontrol
Du får typisk stillet diagnosen på sygehuset. Hvis vi vurderer, at du har et ukompliceret forløb, afslutter vi dit forløb hos os. Herefter skal du følges hos din egen læge.
Vi anbefaler tæt kontrol hos din tandlæge. Vi laver en erklæring om diagnosen, som du kan tage med til tandlægen. Din tandlæge vurderer, hvor ofte du skal komme til kontrol. Nogle bliver også fulgt hos egen øjenlæge.
Hvis vi vurderer, at du har et kompliceret forløb, tilbyder vi kontrol hos os. Ved behov samarbejder vi med andre speciallæger på sygehuset. Vi anbefaler også her tæt kontrol hos tandlæge og eventuelt øjenlæge.
Vær opmærksom på
Kontakt din egen læge, hvis du får vedvarende hævelse af en lymfeknude. Det gælder fx en knude over en spytkirtel eller på halsen.
Kontakt også din egen læge, hvis du i flere uger har sygdom med feber, udslæt eller symptomer fra lungerne. Din egen læge skal undersøge, om din sygdom er blevet værre.
Sjøgrens Syndrom er i langt de fleste tilfælde en fredelig tilstand, som ikke giver alvorlige gener eller komplikationer. Hos enkelte patienter med Sjøgrens Syndrom er der set en let øget risiko for lymfeknudekræft. Vi fortæller dig om det.
|
Kontakt Reumatologisk Afdeling 65 41 44 45 Skriv til os på www.ouh.dk/post-lbs |
|
pinfoOUH-176431832-57 176432 | 03.11.2026 |