Rygsøjlegigt

Rygsøjlegigt er en gruppe af gigtsygdomme, som især påvirker rygsøjlen og leddene mellem korsbenet og hoftebenene i bækkenet. Sygdommen kaldes også spondylartritis.

Om rygsøjlegigt

Rygsøjlegigt skyldes gigtbetændelse, også kaldet inflammation. Betændelsen rammer især de steder, hvor sener og ledbånd hæfter på knoglerne. Den kan også påvirke slimhinden inde i leddene. Det kan give smerter, stivhed og hos nogle forandringer i brusken.

Sygdommen påvirker især ryggen og bækkenet. Du kan også få gener i ankler, knæ, hofter og led i armene. Du kan samtidig få psoriasis i huden, betændelse i øjnene eller kronisk betændelse i tarmen som Crohns sygdom eller colitis ulcerosa.

Årsagen til rygsøjlegigt er ikke kendt. Arvelige forhold og din vævstype spiller en rolle. Hos nogle opstår sygdommen efter en infektion.

De 2 typer af rygsøjlegigt, som beskrives her, er Bechterews sygdom og uspecifik spondylartrit.

Bechterews sygdom

Bechterews sygdom rammer cirka 0,1-0,2 % af befolkningen. Mænd får sygdommen oftere end kvinder.

Ved Bechterews sygdom kan der med tiden komme tydelige forandringer i leddene mellem korsbenet og hoftebenene.

Uspecifik spondylartrit

Uspecifik spondylartrit er den mest almindelige type rygsøjlegigt. Den kan betragtes som en mild form for Bechterews sygdom.

Sygdommen rammer op til 1,5 % af befolkningen. Den rammer mænd og kvinder lige ofte. Symptomerne er de samme som ved Bechterews sygdom.

Du har ofte en god bevægelighed i ryggen, selv om bevægeligheden kan være nedsat. En røntgenundersøgelse af bækkenet og leddene ved korsbenet vil normalt ikke vise forandringer. Efter flere år kan nogle få forandringer, som svarer til Bechterews sygdom.

Sådan stiller vi diagnosen

Vi stiller diagnosen ved at vurdere din sygehistorie, undersøge dig og se på dine blodprøver og billeder fra røntgen eller scanning.

Ved mistanke om Bechterews sygdom undersøger vi rygsøjlen og leddene ved korsbenet med røntgen. Diagnosen kræver tydelige forandringer på røntgenbillederne. En MR-scanning kan vise, om der er aktiv betændelse i rygsøjlen eller leddene ved korsbenet.

Ved mistanke om uspecifik spondylartrit laver vi en MR-scanning. Scanningen viser graden af betændelse i rygsøjlen og leddene ved korsbenet.

Sådan kan sygdommen forløbe

Rygsøjlegigt forløber forskelligt fra person til person. Du kan have symptomer fra ryggen i flere år, før du får diagnosen.

Nogle har kun sygdomsaktivitet i en kort periode. Andre har vedvarende aktivitet eller perioder, hvor sygdommen skifter mellem ro og aktivitet. Medicin kan ofte få en vedvarende aktiv sygdom til at falde til ro.

I rolige perioder kan du måske klare dig uden medicin. Du kan ofte passe arbejde, skole og idræt som normalt. Ved aktiv sygdom kan du få brug for flere kontroller og måske en sygemelding.

Udsigterne på længere sigt er gode for både Bechterews sygdom og uspecifik spondylartrit. Langt de fleste kan bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Symptomer

De mest almindelige symptomer:

• Smerter og stivhed i lænden
• Smerter ved korsbenet, som kan stråle ud i ballerne, lænden og bagsiden af lårene
• Smerter og stivhed om morgenen, efter hvile eller om natten, som ofte kan lindres med bevægelse
• Træthed
• Smerter ved hælen, hvor senerne hæfter på hælknoglen
• Stivhed og ømhed i brystkassen på grund af betændelse omkring ribben og brystben.

Nogle får med tiden varig stivhed i rygsøjlen og brystkassen. Samtidig kan knoglevævet i rygsøjlen blive afkalkede og dermed svagere. Det øger risikoen for knogleskørhed.

Behandling

Viden om sygdommen, hjælpemidler og træning er vigtig for dig og dine pårørende.

Fysioterapi og træning

Fysioterapi og træning er en del af behandlingen. Fysioterapi kan hjælpe dig med at træne bevægelighed, stabilitet og kondition. Træning på hold kan være velegnet.

Hvis du har Bechterews sygdom og et meget nedsat funktionsniveau, kan vi henvise dig til fysioterapi. Du kan i så fald få udgiften helt eller delvist dækket.

Hvis du har uspecifik spondylartrit, har du ofte en bedre bevægelighed end personer med Bechterews sygdom. Du har derfor brug for et andet træningsprogram. Du kan ikke få tilskud til fysioterapi ved uspecifik spondylartrit.

Medicin

Almindelige gigttabletter (NSAID) som fx ibuprofen eller naproxen kan dæmpe smerter, gigtbetændelse og stivhed. I nogle perioder kan det være en fordel, at du tager medicinen hver dag.

Hvis du har betændelse i leddene i arme eller ben, kan vi anbefale Salazopyrin.

Du kan få en indsprøjtning med binyrebarkhormon i et led eller omkring en sene og dens fæste. Det kan lindre dine gener.

Hvis gigttabletter og vedvarende træning ikke hjælper nok, kan vi vurdere, om du skal have biologisk medicin. Vi ser på dine symptomer, blodprøver og eventuelle scanninger. Medicinen dæmper gigtbetændelsen ved at blokere stoffer, som øger sygdommens aktivitet.

Kontrol i ambulatoriet

De fleste går til regelmæssig kontrol hos os. Vi taler med dig om sygdommens forløb og om virkningen af din medicin. Ved kontrollen måler vi bevægeligheden i din ryg.

Før kontrollen skal du have taget en blodprøve på sygehuset eller hos egen læge. På www.mineaftaler.rsyd.dk eller i appen MineAftaler kan du bestille tid til blodprøven på sygehuset.

Du skal også svare på et spørgeskema i Dansk Reumatologisk Database (Danbio). Du kan svare på en skærm i ambulatoriet eller hjemme på www.danbio.dk . Ved et af dine første besøg lærer vi dig at bruge Danbio.

Blodprøver

Som led i dit forløb kan du få taget blodprøver.

Prøverne kan blandt andet omfatte måling af:

• alanintransaminase, som er et enzym, der dannes i leveren. Værdien kan være forhøjet, når sygdommen er aktiv, eller på grund af medicin eller alkohol.
• CRP, som er et stof, der kan måles i blodet. Værdien kan være forhøjet ved en infektion eller ved gigtbetændelse uden infektion.
• hæmoglobinkoncentrationen, også kaldet blodprocenten. Den viser mængden af røde blodlegemer i blodet. Værdien kan være lavere, når din sygdom er aktiv.
• de forskellige typer hvide blodlegemer, som giver mere viden om blodets celler.
• kreatinin, som er et er et affaldsstof, der dannes i kroppen og udskilles med urinen.
• leukocytter, som er hvide blodlegemer. De er en del af dit immunforsvar og hjælper med at bekæmpe infektioner.
• trombocytter, som er blodplader. De har betydning for blodets evne til at størkne.
• vævstypen HLA-B27, som findes hos cirka 90 % af personer med Bechterews sygdom.

Hvad kan jeg selv gøre

Følg den træning, som du har aftalt med os. Bevægelse kan mindske smerter og stivhed og hjælpe dig med at bevare din bevægelighed.

Kontakt os, hvis sygdommen bliver værre, eller hvis du får nye symptomer inden din næste kontrol.

Kontakt Reumatologisk Afdeling 65 41 44 45   ​Skriv til os på   www.ouh.dk/post-lbs

pinfoOUH-176431832-51 176774   |   06.11.2026