Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse er betændelsessygdomme, som kan påvirke hele kroppen. Sygdommene er tæt forbundet. Her kan du læse om sygdommene, symptomerne, behandlingen og det typiske forløb.
Om muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse hører til en gruppe sygdomme, der kaldes vaskulitter. Det betyder betændelse i blodkarrene. Ved muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse kan immunforsvaret skabe betændelse i de store blodkar. Ved kæmpecelle-karbetændelse kan pulsåren ved tindingen også blive ramt.
Sygdommene kan overlappe hinanden.
Omkring 50 % af dem, der har kæmpecelle-karbetændelse, har også muskelgigt. Op til 20 % af dem, der har muskelgigt, får symptomer på kæmpecelle-karbetændelse.
Sygdommene rammer især personer over 50 år og oftest personer over 60 år. Kvinder får sygdommene 2-3 gange hyppigere end mænd. Sygdommene forekommer hyppigere i Skandinavien end i andre dele af verden.
Årsag til sygdommene
Vi kender ikke årsagen til muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse. Rygning kan øge risikoen. Sygdommene skyldes ikke bakterier, virus eller svampe.
Sådan stiller vi diagnosen
Vi taler grundigt med dig om din sygehistorie og undersøger dig. Du får taget blodprøver. Her måler vi blandt andet C-reaktivt protein, som kan vise, om der er betændelse i kroppen.
Du kan også få taget et røntgenbillede af lungerne og få en ultralydsscanning af maven. Du kan få en CT-scanning af brystkassen og maven eller en kombineret PET-CT-scanning af kroppen.
Hvis vi mistænker kæmpecelle-karbetændelse, kan du få taget en lille vævsprøve fra et blodkar ved tindingen. Når vi undersøger vævet i et mikroskop, kan vi se efter forandringer, som passer med sygdommen. Vævsprøven kan dog være normal, selv om du har sygdommen.
Vi stiller diagnosen ud fra din sygehistorie, undersøgelsen af dig, blodprøver, scanninger og eventuelt andre undersøgelser.
Sådan forløber sygdommene
Forløbet kan være langvarigt og er forskelligt fra person til person. Sygdommene er godartede og går typisk til ro igen.
Der kan gå fra 6 måneder til flere år, før du kan stoppe med medicinen. I sjældne tilfælde har du brug for behandling resten af livet.
Behandlingen virker for det meste godt, så symptomerne kan holdes nede. Du kan derfor som regel fortsætte med at bruge kroppen og klare dine daglige gøremål. Du kan dog opleve, at du er mere træt.
Symptomer
Begge sygdomme kan give utilpashed, træthed, stivhed i musklerne, vægttab og feber. Symptomerne kan minde om influenza.
Symptomer på muskelgigt
Du får typisk smerter og stivhed i skuldre, overarme, nakke, baller, hofter og lår. Smerterne sidder ofte i både højre og venstre side.
Du kan især være stiv i kroppen om morgenen. Det kan være svært at rejse sig fra sengen eller løfte armene over hovedet. Du kan også få smerter og hævelse i leddene.
Symptomer på kæmpecelle-karbetændelse
Du kan få smerter ved tindingerne, øm hovedbund, smerter i kæben og smerter, når du tygger. Du kan også få pludselig og kraftig hovedpine.
Du kan få dobbeltsyn, tågesyn eller nedsat syn. Hvis du ikke får behandling, er der risiko for, at du mister synet permanent. Det er meget sjældent, at du udvikler synstab, når først behandlingen er i gang. Du kan også få susen for ørerne, svimmelhed og nedsat hørelse.
Du har sjældent alle symptomerne på samme tid.
Behandling
Du får som regel prednisolon. Prednisolon er binyrebarkhormon, som dæmper betændelsen. De fleste får det hurtigt bedre, når behandlingen begynder.
Vi sætter gradvist din dosis af prednisolon ned. Det er vigtigt, at du følger planen nøje. Det mindsker risikoen for bivirkninger og hjælper dig ned på den laveste dosis, der kan holde sygdommen nede.
Kalk og D-vitamin
Du skal tage 1 kalktablet med D-vitamin 2 gange dagligt for at mindske risikoen for knogleskørhed.
Anden medicin
I nogle tilfælde får du også bisfosfonat mod knogleskørhed. En knoglescanning hjælper os med at vurdere, om du har brug for det.
Nogle får methotrexat sammen med prednisolon. Methotrexat dæmper immunforsvaret og kan gøre det lettere at sætte dosis af prednisolon ned.
Nogle får også Hjertemagnyl. Det er blodfortyndende medicin, som kan mindske risikoen for blodpropper.
Hvad kan jeg selv gøre
Det er vigtigt, at du holder dig i gang, selv om du har smerter. Motion hjælper dig med at bevare styrken i musklerne og bevægeligheden i leddene.
Motion kan også mindske risikoen for knogleskørhed og vægtøgning og kan give dig øget velvære.
Find et niveau, der passer til dig. Du kan have gavn af hjælp fra en fysioterapeut, som kan tilpasse træningen til dig.
|
Kontakt Reumatologisk Afdeling 65 41 44 45 Skriv til os på www.ouh.dk/post-lbs |
|
pinfoOUH-176431832-62 176296 | 06.11.2026 |