Myositis

Myositis betyder betændelse i musklerne. Der findes flere typer myositis, som kan ramme forskellige steder i kroppen. Derfor afhænger både behandling og kontrol af, hvilken type myositis du har. Myositis er en kronisk sygdom, men sygdommen kan gå helt i ro. Nogle kan med tiden stoppe behandlingen helt.

Om myositis

Myositis er en sjælden sygdom, som skyldes en fejl i immunforsvaret. Normalt beskytter immunforsvaret kroppen og bekæmper fx bakterier. Ved myositis angriber immunforsvaret dele af kroppens egne celler. Det giver en betændelseslignende reaktion og kan påvirke forskellige organer.

Man anslår, at omkring 500-700 personer i Danmark har myositis. De fleste er kvinder, men det afhænger af typen af myositis. Du kan få sygdommen i alle aldre. Den opstår hyppigst i alderen 45-70 år.

Vi kender ikke den præcise årsag. Infektioner og arvelige forhold i immunforsvaret spiller sandsynligvis en rolle. Sygdommen er dog ikke direkte arvelig.

Typer af myositis

De hyppigste typer er:

• polymyositis
• dermatomyositis
• inklusionslegeme-myositis
• antisyntetasesyndrom, som er myositis med påvirkning af lungerne.

Der findes også andre og endnu sjældnere typer.

Sådan stiller vi diagnosen

For mange tager det uger eller måneder at få diagnosen. Der findes ikke en enkelt undersøgelse, som kan vise, om du har myositis. Symptomerne kan desuden ligne infektioner og mere almindelige sygdomme som fx kræft.

Vi vurderer derfor din sygehistorie, dine symptomer og resultaterne af flere undersøgelser samlet.

Du får altid taget blodprøver. Du får også taget røntgenbilleder og lavet forskellige scanninger. Vi undersøger desuden musklernes elektriske aktivitet og tager en vævsprøve fra en muskel.

Sådan kan sygdommen forløbe

Myositis forløber forskelligt fra person til person. Nogle har sygdommen i mild grad og mærker ikke mere til den, når behandlingen er begyndt. Andre får et mere alvorligt forløb og kan få varige følger.

Selv ved svære forløb får du det bedre, når du får den rette behandling. Hvis sygdommen bliver aktiv igen, kan medicin ofte få den i ro.

Når sygdommen er i ro, kan du typisk passe dine almindelige aktiviteter. Når sygdommen er aktiv, kan du få brug for hyppigere kontrol og en sygemelding. I sjældne tilfælde kan du få brug for at blive indlagt.

Hvis du har inklusionslegeme-myositis, bliver sygdommen langsomt værre med tiden trods mulig behandling. Forløbet er også her forskelligt fra person til person.

Symptomer

Myositis kan give forskellige symptomer. Det skyldes den betændelseslignende reaktion i kroppens væv.

Symptomerne afhænger blandt andet af, hvilken type myositis du har. Du vil typisk ikke opleve alle de symptomer, der er beskrevet her. Nogle få kan også få andre symptomer.

Træthed

Mange oplever træthed tidligt i sygdomsforløbet. Du kan også gennem årene have perioder med træthed, selv om behandlingen ellers virker. Trætheden kan være meget udmattende, og du kan ikke altid sove dig fra den.

Feber

Du kan få feber i perioder. Feberen kan skyldes myositis eller en infektion.

Muskler

Sygdommen rammer først og fremmest musklerne. Du kan få svage muskler og muskelsmerter i forskellig grad.

Hud

Hvis du har dermatomyositis, kan du få hududslæt, som ofte bliver værre i sollys. Udslættet sidder typisk i ansigtet, på halsen og på hænderne. Det kan være rødt og skællende og kan nogle gange klø. Du kan have behov for at gå til kontrol på en hudafdeling.

Nogle får Raynauds fænomen. Her trækker blodkarrene i fingrene sig sammen. Fingre og tæer bliver hvide og følelsesløse, når de bliver kolde. Når de bliver varme igen, kan de blive lilla eller røde og gøre ondt.

Lunger

Du kan få hoste, åndenød og smerter, når du trækker vejret. Det kan nedsætte din lungefunktion. Hvis sygdommen påvirker dine lunger, kan du samtidig blive fulgt på en lungeafdeling.

Hjerte

Du kan få hjertebanken og åndenød. I sjældne tilfælde kan du få smerter i brystet. Hvis du får symptomer fra hjertet, skal en hjerteafdeling undersøge dig. Kun få får svær påvirkning af hjertet.

Led

Du kan få smerter i hænder, fødder og knæ. Nogle får hævede led eller hævelse omkring senerne. Myositis giver kun sjældent varige forandringer af leddene.

Spiserør

Du kan få problemer med at synke. Generne kan variere fra lette problemer til, at mad eller drikke kommer ned i luftvejene.

Infektioner

Du har oftere infektioner, når du har myositis. Det kan fx være lungebetændelse, blærebetændelse eller helvedesild.

Behandling

Du kan ofte få brug for flere slags medicin. Hvilken medicin du får, afhænger blandt andet af dine symptomer og af, hvor aktiv sygdommen er.

Binyrebarkhormon

Når sygdommen starter eller bliver aktiv, kan du få binyrebarkhormon som tabletter med prednisolon eller som en indsprøjtning. Vi trapper gradvist behandlingen ned. De fleste kan på et tidspunkt stoppe helt med binyrebarkhormon.

Hvis sygdommen påvirker huden, får du typisk binyrebarkhormon som creme eller salve.

Medicin, der dæmper immunforsvaret

Hvis sygdommen er aktiv, kan du få medicin, som dæmper nogle af de mest aktive hvide blodlegemer i immunforsvaret. Du får ofte denne medicin sammen med binyrebarkhormon.

Du kan blandt andet få:

• azathioprin (Imurel)
• methotrexat (MTX)
• mycophenolat mofetil (Myfenax)
• rituximab (Mabthera)
• immunglobulin (Privigen)
• cyclophosphamid.

Anden medicin

Du kan også få brug for medicin mod for meget mavesyre, medicin mod kolde og hvide fingre, medicin mod afkalkning af knogler eller knogleskørhed, antibiotika til at forebygge infektioner i luftvejene eller smertestillende medicin.

Kontrol

De fleste med myositis går regelmæssigt til kontrol på Reumatologisk Afdeling. Vi taler med dig om sygdommen og om, hvordan medicinen virker.

Vi tager blodprøver og laver ved behov andre undersøgelser mellem dine besøg. Det gør vi for at vurdere, hvor aktiv sygdommen er, og om du tåler medicinen.

Hvad kan jeg selv gøre

Træning er en meget vigtig del af behandlingen. Den hjælper dig med at genvinde eller bevare din muskelstyrke og udholdenhed.

Regelmæssig motion som gåture kan også mindske smerter og øge dit velbefindende.

Mere viden

Du kan læse mere hos Gigtforeningen på www.gigtforeningen.dk og på www.gigtforeningen.dk/viden/diagnoser/myositis

Kontakt Reumatologisk Afdeling 65 41 44 45 Skriv til os på www.ouh.dk/post-lbs

pinfoOUH-176431832-63 176288   |   04.11.2026