Lupus (SLE)
Lupus er en sjælden, kronisk sygdom, hvor dit immunforsvar angriber kroppens egne celler. Sygdommen kan påvirke flere dele af kroppen. Her kan du læse om sygdommen, symptomerne og de forskellige former for behandling.
Om lupus
Lupus hedder også Systemisk Lupus Erythematosus (SLE). Sygdommen kan være uforudsigelig og til tider aggressiv.
Normalt beskytter dit immunforsvar dig mod fx bakterier og virus. Når du har lupus, reagerer dit immunforsvar også mod kroppens egne celler. Det kan give betændelse i forskellige organer, uden at der er bakterier til stede.
Vi kender ikke den præcise årsag til lupus. Flere forhold kan have betydning. Det gælder blandt andet kønshormoner, infektioner, sollys og dit immunforsvar.
I Danmark har omkring 1.500 personer lupus. Cirka 9 ud af 10 er kvinder, og mange får sygdommen omkring 30-årsalderen.
Sådan forløber sygdommen
Lupus kan udvikle sig meget forskelligt. Du kan opleve perioder, hvor sygdommen er i ro, og perioder, hvor den er aktiv. Nogle har kun sygdomsaktivitet i en kortere periode. Andre har vedvarende aktiv sygdom.
Når sygdommen er aktiv, kan medicin ofte få den i ro igen. I rolige perioder kan nogle klare sig uden medicin.
Når sygdommen er i ro, kan du ofte passe arbejde, uddannelse og fritidsaktiviteter som normalt. Hvis sygdommen bliver aktiv, kan du få brug for hyppigere kontrol, sygemelding eller i sjældne tilfælde blive indlagt.
Sådan stiller vi diagnosen
Det kan tage uger eller måneder at finde ud af, om du har lupus. Der findes ikke en bestemt prøve, som kan vise, om du har sygdommen. Vi stiller derfor diagnosen ud fra dine symptomer, din sygehistorie og resultaterne af forskellige undersøgelser.
Symptomer
Lupus kan give mange forskellige symptomer. Du vil sandsynligvis ikke opleve dem alle. Enkelte kan også få andre symptomer end dem, vi beskriver her.
Træthed
Du kan opleve udtalt træthed, allerede når sygdommen begynder. Trætheden kan variere gennem livet.
Hud, hår og slimhinder
Du kan få røde, skællende og nogle gange kløende udslæt. Udslættet kommer ofte i ansigtet (sommerfugleudslæt), på halsen eller på armene. Sollys kan gøre udslættet værre.
Når sygdommen er aktiv, kan du også miste noget af dit hår i en periode.
Du kan desuden få sår i munden eller næsen. Sårene kan være uden gener, men de kan også være tegn på aktiv sygdom.
Led og muskler
Du kan få smerter i især fingre, håndled og knæ. Dine led og sener kan også hæve. Det er sjældent, at sygdommen fører til varige ændringer i leddenes form.
Kolde og hvide fingre
Du kan opleve, at dine fingre bliver hvide og kolde (Raynauds fænomen). Det skyldes, at de små blodkar trækker sig sammen. Når fingrene bliver varme igen, kan de først blive blå og derefter røde, varme og dunkende.
Feber og infektioner
Du har større risiko for infektioner, når du har lupus. Det kan fx være lungebetændelse, blærebetændelse eller helvedesild.
Du kan få feber, når sygdommen er aktiv. Feber kan også skyldes en infektion.
Hjerte og lunger
Lupus kan give betændelse i hinderne omkring dit hjerte og dine lunger. Det kan give smerter i brystet og gøre det svært at trække vejret.
Blodpropper
Nogle med lupus har særlige antistoffer i blodet, som kan give betændelse i blodkarrene og øget risiko for blodpropper og spontane aborter. Det kaldes anti-fosfolipid syndrom (APS).
Nyrer
Lupus kan give betændelse i nyrerne. Det kan føre til, at du mister protein gennem urinen og ophober væske i kroppen. Du kan fx opleve, at dine ben hæver, eller at din urin skummer. Hvis sygdommen påvirker dine nyrer gennem længere tid, kan de få sværere ved at rense dit blod.
Hjerne og koncentration
Du kan opleve hovedpine og have svært ved at huske eller koncentrere dig.
I sjældne tilfælde kan lupus give kramper i hjernen (epilepsi) eller psykisk sygdom.
Behandling
Du kan få forskellige former for medicin, afhængigt af dine symptomer og hvor aktiv sygdommen er.
Formålet er at dæmpe sygdommen, lindre dine symptomer og forebygge, at sygdommen bliver aktiv igen. Vi taler med dig om den medicin, der passer til dit behov.
Smertestillende medicin
Hvis du har smerter i dine led eller lungehinder, kan du få smertestillende medicin. Vi bruger ofte paracetamol (fx Pamol, Panodil eller Pinex). I nogle tilfælde kan du få brug for stærkere smertestillende medicin, fx tramadol, eller gigtmedicin som ibuprofen.
Malariamidler
Hvis lupus påvirker dine led eller din hud, kan du få medicin, som oprindeligt blev udviklet mod malaria.
Medicinen kan dæmpe dine symptomer og mindske risikoen for, at sygdommen bliver aktiv igen. Det kan fx være hydroxyklorokin eller Ercoquin.
Binyrebarkhormon
Binyrebarkhormon dæmper betændelse i kroppen.
Hvis du har lupus i huden, kan du få creme eller salve med binyrebarkhormon. Ved mere aktiv sygdom kan du få binyrebarkhormon som tabletter eller sprøjter, fx prednisolon eller hydrokortison.
Medicin, der dæmper immunforsvaret
Hvis sygdommen er meget aktiv, kan du få medicin, som dæmper dit immunforsvar. Medicinen hæmmer de celler, der skaber betændelse i kroppen. Du kan få den i kortere eller længere perioder. Du får den ofte sammen med binyrebarkhormon. Det kan fx være azathioprin, methotrexat, mycophenolat eller cyclophosphamid.
Anden medicin
Du kan også få brug for medicin mod forhøjet blodtryk, kolde og hvide fingre (Raynauds syndrom), knogleskørhed, infektioner eller epilepsi. Nogle har desuden behov for blodfortyndende medicin.
Kontrol af sygdommen
Du kommer normalt til regelmæssig kontrol hos os. Vi taler med dig om dine symptomer og undersøger, hvordan medicinen virker. Vi måler ofte dit blodtryk og tager blodprøver.
Blod- og urinprøver
Vi kan tage blod- og urinprøver for at følge din sygdom og din behandling. Prøverne kan blandt andet omfatte måling af:
- alanintransaminase og basisk fosfatase, som er et enzym, der dannes i leveren. Værdien kan være forhøjet, når sygdommen er aktiv, eller på grund af medicin.
- albumin, også kaldet æggehvidestof eller protein. Det dannes i leveren.
- antinukleære antistoffer og antistoffer mod cellernes arvemateriale. De kan hjælpe os med at vurdere sygdommen.
- CRP, som er et stof, der kan måles i blodet. Værdien kan være forhøjet ved infektion og ved en betændelsesreaktion fra immunsystemet uden infektion.
- komplementfaktorerne C3, C4 og C3d. De hjælper os med at vurdere, hvor aktivt dit immunforsvar er.
- differential tælling (Leucocyt-type). Det er analyse af blodets celler, som giver oplysninger om de forskellige typer af hvide blodlegemer.
- hæmatokrit, som viser, hvor stor en del af en blodprøve der består af røde blodlegemer. Prøven bruges, når vi undersøger dig for blodmangel.
- hæmoglobinkoncentrationen, også kaldet blodprocenten. Den viser mængden af røde blodlegemer i blodet. Værdien kan være lavere, når din sygdom er aktiv.
- INR, som viser blodets evne til at størkne. Resultatet kan hjælpe os med at tilpasse din medicin.
- kreatinin, som er et er et affaldsstof, der dannes i kroppen og udskilles med urinen.
- leukocytter, som er hvide blodlegemer. De er en del af dit immunforsvar og hjælper med at bekæmpe infektioner.
- trombocytter, som er blodplader. De har betydning for blodets evne til at størkne.
- sænkningsreaktion. Værdien kan være forhøjet, når sygdommen er aktiv.
Hvad kan jeg selv gøre
Du kan hjælpe med at holde øje med sygdommen ved at være opmærksom på ændringer i dine symptomer. Vær særligt opmærksom på øget træthed, ledsmerter, hududslæt, feber, hævede ben og skummende urin.
Sygdommen kan dog også være aktiv, uden at du mærker noget. Derfor er det vigtigt, at du kommer til dine kontroller og får taget de aftalte prøver.
Kontakt os, hvis du får nye symptomer, eller dine kendte symptomer bliver værre.
Hvis du får feber eller tegn på infektion, skal du kontakte din egen læge. Du kan have brug for antibiotika.
Mere viden
Du kan læse mere om lupus hos Gigtforeningen på www.gigtforeningen.dk .
Du kan også finde et netværk for personer med lupus på www.sle.dk .
|
Kontakt Reumatologisk Afdeling 65 41 44 45 Skriv til os på www.ouh.dk/post-lbs |
|
pinfoOUH-176431832-72 132548 | 05.11.2026 |