Leddegigt

Leddegigt er en kronisk gigtsygdom, som rammer kroppens led. Sygdommen kan ikke helbredes, men der er gode muligheder for at holde den i ro med behandling. Målet er, at du kan bevare din funktion og leve så normalt som muligt.

Om leddegigt

Leddegigt rammer især håndled, fingrenes grund- og mellemled og forfoden tidligt i sygdommen.

Sygdommen giver betændelse i slimhinden i leddene. Betændelsen skyldes en reaktion fra immunforsvaret og ikke en infektion.

Du kan få sygdommen i alle aldre. De fleste får leddegigt, når de er mellem 40 og 70 år. Sygdommen rammer oftere kvinder end mænd. Forskellen mellem kvinder og mænd bliver mindre efter overgangsalderen.

Årsag

Vi kender ikke årsagen til leddegigt. Arv og miljø spiller sammen. Rygning øger risikoen for at få sygdommen.

Sådan stiller vi diagnosen

Vi stiller diagnosen ud fra dine symptomer, din sygehistorie, hævede led og blodprøver.

Blodprøverne kan vise tegn på gigtbetændelse. De kan også vise bestemte stoffer fra immunsystemet, som kaldes gigtfaktorer.

Sådan kan sygdommen forløbe

Leddegigt er en kronisk sygdom. Det betyder, at sygdommen ikke kan helbredes. Der er gode muligheder for at behandle sygdommen og holde den i ro.

Når du har leddegigt, går du i et forløb i ambulatoriet. Her følger og behandler vi din sygdom sammen med dig.

Symptomer

Typiske symptomer på leddegigt er hævede og ømme led. Det kan gøre det sværere for dig at bruge leddene.

Stivhed i leddene er også typisk. Stivheden er ofte værst om morgenen og efter længere tids hvile.

Reager på hævede led

Hvis dine led hæver, kan det være tegn på, at sygdommen er aktiv. Kontakt os, hvis dine led har været hævede i mere end 3 dage, så vi kan vurdere dig.

Reager på feber

Hvis du får feber på 38,5 grader eller derover, skal du kontakte din egen læge. Din læge skal vurdere, om du kan have en infektion. Hvis du skal have antibiotika, kan vi bede dig holde pause med bestemte typer medicin mod leddegigt.

Behandling

Når du får leddegigt, bliver du tilbudt behandling med methotrexat.

Methotrexat virker mod hævede led. Medicinen forebygger i stort omfang skader på brusken og knoglen under brusken. Nogle får methotrexat sammen med andre former for sygdomsspecifik behandling.

Smertestillende medicin

Hvis behandlingen med methotrexat eller anden sygdomsspecifik medicin virker godt, har du ikke nødvendigvis brug for smertestillende medicin.

Hvis du har brug for smertestillende medicin, anbefaler vi smertestillende med paracetamol (fx Pamol, Panodil eller Pinex). I nogle tilfælde kan du tage paracetamol sammen med smertestillende medicin, der også dæmper betændelse (NSAID), hvis der ikke er forhold, som taler imod det. Vi taler med dig om det.

Vi anbefaler ikke morfin og morfinlignende medicin. Medicinen virker ikke særligt godt på gigtsmerter og kan give mange bivirkninger.

Binyrebarkhormon

Binyrebarkhormon, fx prednisolon, dæmper hurtigt betændelsesreaktionen fra immunforsvaret. Vi kan bruge medicinen, hvis din sygdom er meget aktiv, når sygdommen begynder, hvis anden behandling ikke virker godt nok, eller hvis du holder pause med sygdomsspecifik medicin.

Du får oftest binyrebarkhormon som en indsprøjtning i et led. Binyrebarkhormon kan ikke være din eneste behandling mod leddegigt.

Immunregulerende medicin

Immunregulerende medicin kaldes også sygdomsspecifik behandling. Medicinen virker mod betændelsesreaktionen i leddene og forebygger ledskader og tab af funktion. Methotrexat er den mest brugte medicin af denne type.

Biologisk medicin

Hvis methotrexat eller en kombination af sygdomsspecifik medicin ikke holder din sygdom godt nok i ro, kan du få biologisk medicin som ekstra behandling.

Du kan enten få biologisk medicin i et drop på sygehuset eller som en sprøjte, som du selv giver.

JAK-hæmmere

Hvis methotrexat eller en kombination af sygdomsspecifik medicin ikke holder din sygdom godt nok i ro, kan du også få behandling med JAK-hæmmere. Du får medicinen som tabletter. Du kan få den alene eller sammen med methotrexat.

Blod- og urinprøver

Vi kan tage blod- og urinprøver for at følge din sygdom og din behandling. Prøverne kan blandt andet omfatte måling af:

• alanintransaminase, som er et enzym, der dannes i leveren. Værdien kan være forhøjet, når sygdommen er aktiv, eller på grund af medicin eller alkohol.
• albumin, også kaldet æggehvidestof eller protein. Det dannes i leveren.
• CRP, som er et stof, der kan måles i blodet. Værdien kan være forhøjet ved infektion og ved en betændelsesreaktion fra immunsystemet uden infektion.
• hæmatokrit, som viser, hvor stor en del af en blodprøve der består af røde blodlegemer. Prøven bruges, når vi undersøger dig for blodmangel.
• hæmoglobinkoncentrationen, også kaldet blodprocenten. Den viser mængden af røde blodlegemer i blodet. Værdien kan være lavere, når din leddegigt er aktiv.
• kreatinin, som er et er et affaldsstof, der dannes i kroppen og udskilles med urinen.
• leukocytter, som er hvide blodlegemer. De er en del af dit immunforsvar og hjælper med at bekæmpe infektioner.
• trombocytter, som er blodplader. De har betydning for blodets evne til at størkne.

Hvad kan jeg selv gøre

Hold øje med, om dine led hæver. Kontakt os, hvis dine led har været hævede i mere end 3 dage.

Kontakt din egen læge, hvis du får feber på 38,5 grader eller derover.

Kontakt Reumatologisk Afdeling 65 41 44 45   ​Skriv til os på   www.ouh.dk/post-lbs

pinfoOUH-176431832-59 176317   |   03.11.2026