Skip til primært indhold

Stabilisering af ankelleddet

Formålet med den ankelstabiliserende operation er at fjerne eller mindske tilbøjeligheden til forvridning af anklen.

På længere sigt fjernes dermed den hævelse og smerte, som kan være forbundet med løshed i ankelleddet.

 

Operationen

Operationen finder sted som ambulant operation (evt. indlæggelse) og foretages under hel-bedøvelse eller bedøvelse af underbenet.

Der anvendes hyppigt en teknik hvor ledbåndene overskæres og opstrammes (figur 1 på næste side). I enkelte tilfælde anvendes en sene til at forstærke med (figur 2 på næste side).

 

Efter operationen

Efterbehandling vil være bandagering med støvle (Static Walker - se billede ovenfor) i 6 uger.

Du må gerne støtte på benet.

Efter ca. 14 dage skal du have fjernet tråde og forbinding hos egen læge. Støvlen genanlægges.

 

Du får en tid til kontrol i ambulatoriet 6 uger efter operation. Her vil du få udleveret en mindre ankelstabiliserende bandage, som

anvendes yderligere 6 uger.

Det anbefales først at genoptage kontaktsport efter 4-5 måneder. Det er vigtigt først at begynde med sportsaktiviteter, hvor risikoen for nye forstuvninger er lille (for eksempel svømning og cykling).

 

Forventninger til resultatet

Operationen vil som regel medføre en stabilisering af ankelleddet og på længere sigt reducere smerter i ankelleddet.

Smerter, som skyldes bruskskade i anklen, mindskes ikke. Nedadbøjning af foden kan blive begrænset ved forstærkning af ledbåndet med sene (figur 2).

 

Eventuelle komplikationer

Der kan forekomme sårkomplikationer, som kan medføre et forlænget forløb.

Slutresultatet vil normalt ikke påvirkes.

 

Forstuvninger i ophelingsperioden kan medføre en svækkelse af ledbåndet og dermed risiko for fornyet instabilitet.

Operationsarret kan være ømt lang tid efter

operationen. Eventuelle smerter kan behandles med håndkøbsmedicin af typen Paracetamol.

Genoptræning

Efter operationen er det vigtigt at have benet opad i 2 døgn, så hævetendensen mindskes.

Når støvlen fjernes, vil der være tendens til stivhed og hævelse af fodleddet.

Bevægeligheden kan øges ved genoptræning - for eksempel ved anvendelsen af vippebræt.

I optræningsperioden skal du anvende en ankelstabiliserende bandage (aircast-bandage)

i situationer, hvor der er øget risiko for nye forstuvninger.

 

 

Har du spørgsmål

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

Se telefonnummer på forsiden.

 

 

APPFWU02V