Hjemmesiden er midlertidigt ude af drift i op til en time den 4. november mellem kl. 10 og 12 på grund af en systemopdatering.

Skip til primært indhold

Stabiliserende operation af knæskallen

Operationen er en stabiliserende operation, der sikrer, at knæskallen ikke går helt eller delvist af led.

 

Operationen

Under operationen vil du som regel få lagt en blokade i lysken. Blokaden hjælper mod smerterne efter operationen; men bedøver også delvist din lårmuskel.

Ved operationen udføres først en grundig kikkertundersøgelse af knæleddet, hvor forholdene vurderes, for eksempel knæskallens placering og evt. brusk- eller meniskskader udbedres, hvis det er muligt.

Til erstatning for det sprungne ledbånd på indersiden af knæskallen udtages der en sene fra baglåret (gracilis).

Denne føres gennem hæftet af indvendige sideledbånd of fikseres til 2 små metalankre på indersiden af knæskallen. Senen vil herefter vokse fast til knoglen og langsomt omdannes til ledbåndsstruktur. Operationen foregår via 2 snit, på indersiden af knæet samt evt. et lige under knæet.

 

Efter operationen

Du skal skåne/aflaste benet, så den naturlige hævelse ikke forværres. Lad derfor være med at gå eller stå for længe i starten. Hold benet nogenlunde i ro og hold det eleveret når du sidder eller ligger.

Lav hyppige vip med fodleddet (venepumpe-øvelser) for at bedre blodomløbet og forebygge blodprop i benet.

 

Kølebandage og smertestillende medicin

Du skal anvende den anbefalede smertestillende håndkøbsmedicin.

 

Ved behov kan du derudover anvende den

medgivne receptpligtige smertestillende medicin. Efter operationen vil man med fordel kunne reducere smerteopfattelsen/hævelsen med en køle-bandage. Kølebandagen kan eksempelvis være en pose frosne ærter eller en stor dobbelt frysepose med fast brun krystalsæbe; men du kan også købe en specifik ispakning. Vi anbefaler, at du har is- eller køleposer klar i fryseren, når du kommer hjem. Kølebandagen kan anvendes 20 minutter pr. time den første dag, herefter hver 2. time. Læg et klæde over knæet inden du placerer isen ovenpå.

 

Forbinding/Bandage

Når du vågner efter operationen har du en lille knæskinne på, som de fleste bruger de første

2 uger.

Bandagen kan løsnes/aftages i forbindelse med brug af kølebandage og ved brusebad.

 

Sårene er dækket af plastre og et elastikbind. Elastikbindet må du fjerne om aftenen.

Efter de første par døgn må du gå i brusebad.

Har plastrene løsnet sig, skifter du til alm. plastre efter badet.

Trådene fjernes hos din egen læge efter 12-14 dage.

Undgå direkte sol på arrene det første år. Dette er for at få pænere ar.

 

Risici

Man kan ikke garantere at alle ømheder/ smertegener forsvinder, da det afhænger af, om brusken på knæskallen har taget skade af ledskredene forud for operationen.

 

De fleste patienter får nedsat følesans i mindre områder på forsiden af knæet. De fleste mærker de første par måneder

hvorfra senen er hentet.

Ømhed her forsvinder dog normalt helt igen.

 

Sjældne komplikationer er betændelse i knæet, der optræder sjældnere end 1 %, og somviser sig ved tiltagende rødme og hævelse samt øget temperatur. Opstår som regel 1-2 uger efter operationen og kræver lægebehandling.

 

Fra 0-2 uger efter operationen

I denne periode skal du anvende krykkestokke når du går. Start med begge to, og i slutningen af perioden kan du klare dig med en (i raske sides hånd). Hvis du har fået lagt blokade i lysken bør du afvente 24 timer med at støtte fuldt ud. Herefter må du lægge fuld vægt på benet, men du skal tilpasse belastningen efter knæets reaktion. Ved forværring af smerter eller hævelse under eller efter du har gået, skal du lægge lidt mindre vægt på foden og/eller gå i

kortere perioder af gangen.

Ved trappegang skal stokkene følge det opererede ben. Når du går op ad trapper, skal du sætte det ikke-opererede ben op først. Når du går ned ad trapper, skal du sætte det opererede ben ned først.

Du må gerne bøje og strække knæet uden belastning det vil sige i luften, men du må ikke bøje knæet mere end 90 grader med vægt på.

 

Genoptræning

Genoptræningsforløbet efter operationen er langvarigt og op til adskillige måneder.

Det er vigtigt at fremhæve, at det er dig selv, der skal træne under fysioterapeutens vejledning, og at resultatet afhænger af din egen træningsindsats.

De første 2-3 uger efter operationen skal du selv træne i henhold til det øvelsesprogram, der er beskrevet på de følgende sider. Herefter vil du blive indkaldt til genoptræning i din hjemkommune.

Ambulante kontroller

Efter 12-14 dage fjerner din egen læge trådene.

Du får en tid i Ortopædkirurgisk ambulatorium ca. 3 måneder efter operationen.

 

Sygemelding

Du skal regne med en sygemelding efter operationen. Sygemeldingen er meget afhængig af dit arbejdes fysiske krav, samt din mulighed for at komme frem og tilbage til arbejdspladsen.

Hvis du er studerende eller har et stillesiddende job, bør du regne med 1-2 ugers sygemelding. Har du et let fysisk belastende arbejde, er det ca. 6 uger.

Er dit job hårdt fysisk belastende, hvor du går og løfter meget, bør du regne med op mod 12 ugers sygemelding.

 

Bilkørsel

Bilkørsel må først påbegyndes, når funktionen af det opererede knæ er så normal, at kørslen kan foregå på fuldt betryggende vis.

 

Idræt

Genoptagelse af idræt skal ske i samråd med din fysioterapeut ud fra en vurdering af knæets formåen. Vær opmærksom på at tidligste tidspunkt for tilladelse af en aktivitet ikke er ensbetydende med , at det forventes, at du skal kunne den på pågældende tidspunkt.

 

Du må tidligst:

 

  • cykle på motionscykel efter 14 dage
  • svømme (crawl) efter 14 dage (sårene skal være helede)
  • cykle almindeligt efter 4 uger
  • løbe på jævnt underlag efter 8 uger
  • løbe på ujævnt underlag efter 3 måneder
  • opstarte aktiviteter med hop efter 3 måneder
  • svømme brystsvømning efter 3 måneder
  • påbegynde kontaktsport efter 4 måneder

 

ØVELSESPROGRAM

Generelle retningslinjer

Programmet er vejledende med hensyn til øvelser og antal gentagelser.

Ved forværring af smerter eller hævelse under eller efter gennemgang af øvelserne, skal du reducere antallet af gentagelser eller nøjes med at lave de øvelser, der ikke provokerer symptomerne.

Hvis knæet er generelt irriteret eller hævet, skal du ikke gå for meget, men stadig udføre øvelser som beskrevet på de næste sider.

 

 

 

 

 

FØRSTE UGE EFTER OPERATIONEN

 

 

 

1. Venepumpeøvelse

Lig med benet over hjertehøjde.

Bevæg fødderne op og ned mange gange efter hinanden.

Udføres flere gange dagligt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2. Passiv udspænding

Hvil benet ca. 30 sekunder kun med støtte under hælen.

Udføres flere gange dagligt.

 

Følgende øvelser gentages 3-4 gange dagligt.
I alle øvelser laves 1 sæt á 10 gentagelser.

 

 

3. Træning af lårmusklen

Spænd lårmusklen så knæhasen presses mod underlaget.

Hold spændingen i ca. 3 sekunder og slap dernæst af.

 

 

 

 

4. Udspænding

Sid på et fast underlag.

Pres knæet mod underlaget med hænderne.

Hold presset i ca. 3 sekunder og slap dernæst af.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

5. Bevægeøvelse

Lad foden glide langs underlaget, mens du trækker knæet op mod dig. Stræk knæet ud igen.

Husk at du ikke må bøje knæet mere end 90 grader de første 14 dage efter operationen.

Brug eventuelt en klud eller plasticpose under foden for at mindske modstanden.

1-2 UGER EFTER OPERATIONEN

 

Du skal fortsætte med ubelastet bevægetræning og udspænding som i den første uge (øvelserne 1-5).

Derudover sal du supplere med følgende nye øvelser, som laves 3 gange dagligt - 1 sæt á 10 gentagelser.

 

 

 

6. Træning af hasemusklerne

Stå med fuld vægt på det ben, der ikke er opereret.

Bøj knæet på træningsbenet. Kan også laves liggende på maven.

 

 

 

 

 

 

7. Vægtoverførsel

Bøj lidt ned i knæene.

Overfør vægten skiftevist fra det ene til det andet ben.

Sørg for at knæet hele tiden peger lige frem mod tæerne.

 

 

 

 

8. Træning af lårmusklen

Placer en bold bag låret.

Pres bolden mod væggen, så lårmusklen spændes og knæet strækkes lidt.

Overkroppen skal have kontakt til væggen under hele øvelsen.

 

 

 

 

9. Træning af hoftemusklen

Lig på siden med træningsbenet øverst. Nederste ben er lidt bøjet. Løft øverste ben strakt opad og bagud, sænk det langsomt igen. Benets retning skal være i lige forlængelse af kroppen og storetåen skal pege fremad.

 

 

2-3 UGER EFTER OPERATIONEN

 

 

 

Du skal fortsætte medtræningen som de første

2 uger. (Øvelserne 1-9).

Derudover skal du supplere med følgende ny øvelse, som laves én gang dagligt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

10. Balancetræning

Stå på træningsbenet.

Hold balancen i ca. 30 sekunder - laves 5 gange med kort pause mellem hver gang.

Brug eventuelt støtte i starten, så øvelsen ikke bliver usikker.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

APPFWU02V