Skip til primært indhold

Protese til fingerled Swanson-protese

En silikoneprotese anvendes når fingerens led er ødelagt af gigt.

 

Målet med isættelse af protese er:
  • Smertelindring
  • Bibeholde bevægelighedForbedret fingerstillingBedre håndfunktion

 

Operation

Operationen foregår som sammedagskirurgi.

 

Gennem en åbning over leddet isættes det

kunstige led.

 

Sener og ledbånd justeres.

Herefter anlægges forbinding og evt. gips.

 

Sådan forbereder du dig til operationen

Du møder fastende til operationen.

Under operationen er din arm bedøvet

- evt. er du i fuld bedøvelse.

 

Efter indgrebet må du ikke selv køre bil hjem.

Der kan gå 2-3 måneder før du selv kan køre bil.

 

Tænk på, om du har behov for ekstra hjælp efter operationen og kontakt evt. selv hjemmeplejen eller ambulatoriet, så dette kan iværksættes.

 

Hvis du får medicinsk behandling for leddegigt skal du evt. holde pause. Aftal dette med

kirurgen eller Rheumatologisk Afdeling.

 

Du skal sørge for at have håndkøbsmedicin

f.eks. Paracetamol hjemme.

 

 

 

Kontakt os hvis du får:
  • Rifter eller sår i området, hvor du skal opereres
  • Feber, influenza eller lignende i dagene op til operationen

da vi så kan blive nødt til at udsætte operationen.

 

Efter operationen
  • Efter operationen skal du holde hånden højt (over hjerteniveau).
  • Gipsen fjernes efter ca. 1 uge. Samme dag skal du i ergoterapien for at begynde genoptræning af dine fingre.
  • I ergoterapien laves der aftale om hvor tit du skal komme til træning, samt hvordan du træner derhjemme.
  • Trådene fjernes efter cirka 2 uger.

 

Du må ikke bruge hånden til dagligdags gøremål de første par uger.

 

Er du opereret i fingerens grundled får du en skinne med elastiktræk (se billede øverst til højre), der skal anvendes for at bibeholde dine led og fingre i den rigtige stilling.

 

Der kan der blive behov for at anvende en skinne til natten (se billede nederst til højre) i 2-3 måneder.

 

Komplikationer

Infektion kan forekomme, men er sjældent. Desuden kan der opstå påvirkning af mindre følenerver på oversiden af fingrene.

 

Har du spørgsmål

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

Se telefonnummer på forsiden.

 

 

APPFWU02V