Skip til primært indhold

Plastbandage (X-lite) på benet

Du har i dag fået anlagt en plastbandage (X-lite) på benet
Vær opmærksom på følgende:
  • Plastbandagen (X-lite) er tør efter 20 minutter.
  • Udsæt ikke bandagen for vand. Polstringen under bandagen kan ikke tåle vand, brug en plastpose, der slutter tæt og dækker hele bandagen under brusebadet.
  • Udsæt ikke bandagen for temperaturer over 50 grader, da bandagen da vil blive blød - derved kan der ske en stillingsændring af fodleddet. (F.eks.: Pas på varmeblæser i bilen. Undgå direkte solvarme i længere tid).

 

Bilkørsel/motorcykelkørsel frarådes, jævnfør færdselslovens §54.

 

Tæer/ben kan hæve - derfor:
  • Når du sidder/ligger, anbring da det bandagerede ben højt. Dette modvirker hævelse.
  • Begynd straks at bevæge de frie led, (tæer, knæ, hofte) så meget bandagen tillader det. Dette gøres flere gange i timen. Øvelsen hjælper med at give et naturligt blodomløb.
  • Brud eller ledskade kan gøre ondt - smerterne kan lindres med smertestillende håndkøbsmedicin.

 

Vi anbefaler tablet Paracetamol/Pamol/Pinex, som er almindelig håndkøbsmedicin.

 

Vær opmærksom på følgende:

Plastbandagen kan stramme eller trykke, dette kan eventuelt medføre beskadigelse af hud, nerver eller blodkar.

I værste fald kan det medføre tryksår eller lammelse.

 

Derfor skal du være opmærksom på følgende tegn:
  • Fornemmelsen af, at bandagen trykker eller gnaver.
  • Sovende eller snurrende fornemmelser.
  • Blåfarvning eller bleghed af huden.
  • Stærke smerter.
  • Forøget bevægelighed (dvs. følelsen af at bandagen er for stor).

 

Hvis der opstår problemer.
  • Mindre gener, for eksempel lettere tryk udbedres ved hjælp af varme fra en føntørrer og en gaffel til at udvide bandagen.
  • Ved gener du ikke selv kan afhjælpe, kontakt da:

 

Hverdage kl. 9-15:
Ortopædkirurgisk Ambulatorium
Tlf. 65 41 27 00

 

 

Ved øvrige tidspunkter:

Nærmeste skadestue eller skadestuen OUH

tlf. 65 41 22 71

 

 

Hvis du har spørgsmål:

Hvis du har spørgsmål, er du altid

velkommen til at kontakte os.

Se telefonnummer nedenfor.

 

APPFWU01V