Skip til primært indhold

Pindpleje ved hånden

Vejledning til patient og hjemmesygeplejerske
DU HAR FÅET EN ORTO-FIX-SKINNE PÅ HÅNDEN

 

Du har fået dit brækkede håndled sat sammen med et udvendigt apparatur (Orto-fix). Pindene holder bruddet på plads, mens det heler.

 

Når du har udvendigt apparatur på armen skal huden omkring pindene plejes. Dette foregår ved, at der renses og forbindes omkring pindene en gang om ugen. Du medgives en pakke med materialer til den første skiftning. Ovenstående foretages af hjemmesygeplejersken.

 

Kan du komme i brusebad?

Du kan tage brusebad med en plasticpose over apparaturet og armen.

 

Betændelse hold øje

Hold øje med tegn på betændelse omkring pindene:

 

  • Rødme
  • Varme og eventuelt feber
  • Hævelse
  • Ømhed og smerte
  • Væske fra hullerne

Ser du tegn på betændelse ved en eller flere pinde, så kontakt os!

 

Ved infektionstegn ved en eller flere pinde skal der skiftes omkring den/de pågældende pinde dagligt.

 

Smerter

Smerterne kan som regel klares med smertestil-lende håndkøbsmedicin. Vi anbefaler, at du bruger tbl. Paracetamol á 500 mg 2 stk. (max 4 gange dagligt).

 

Det kan være en fordel at tage den smertestillen-de medicin ca. 1/2 time før, der skal skiftes forbinding og rengøres omkring pindene.

 

Har du spørgsmål

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

Se telefonnummer nedenfor.

 

INFORMATION TIL HJEMMESYGEPLEJERSKE

 

Hvorfor pindhygiejne på denne måde?

Formålet med pindhygiejne er at undgå

infektion.

Klorhexidin spritten slår bakterier ihjel.

Forbindingen holder huden i ro omkring den ene pind, og nedsætter derved infektionsrisikoen.

 

Hvad skal bruges ved pindhygiejne?

Patienten medgives en "startpakke" til den første skiftning. Herefter leveres materialet af hjemme-sygeplejersken.

 

Ved skiftning skal der anvendes:

 

  • Rene handsker
  • Gazebind -4 cm bred
  • Sterile kompresser og sterile utensilier
  • Ufarvet klorhexidinsprit 0,5%

 

Under skiftningen skal principperne fra steril teknik bruges ved den rene skiftning.

 

Hvordan foretages pindhygiejne?
  1. Forbindingen fjernes. Hvis gaze kompresserne omkring den enkelte pind er indtørret, kan de let fjernes fra huden med lidt ufarvet klorhexidinsprit 0,5%.
  2. Huden omkring hver enkelt pind observeres for tegn på infektion (rødme, hævelse, varme, sekretion).
  3. Pindhullerne og huden omkring renses med ufarvet klorhexidinsprit 0,5%
  4. Løse sårskårper eller udtørret vævs- sekret fjernes
  5. Fastsiddende sårskorper skal kun fjernes, hvis der er mistanke om infektion under sårskorpen.
  6. Der lægges en gazekompres fugtet med ufarvet klorhexidinsprit 0,5% omkring det enkelte pindhul.
  7. Til slut lægges ottetalsbandage af det tynde gazebind omkring pindhullerne, så alle kompresser holdes fast. Det er vigtigt, at alle kompressernes hjørner kommer ind under gazebindet, så hele forbindingen danner et "tæt låg".

 

 

Se videoklip: www.Aalborg Sygehus, Ortopædkirurgisk afdelinger - Børne og knoglerekonstruktion - information om sygeplejen her. (Specialistspl. Susanne Jølck). Hvor ofte skal der foretages pind-hygiejne?Der foretages skiftning en gang ugentligt.

 

  • Ved infektion omkring pindhuller foretages daglig pindhygiejne.
  • Ved tegn på infektion kontaktes sygehus. Se nummer på forsiden.

 

APPFWU01V