Operation for hoftedysplasi

Denne patientinformation har til formål at besvare en række spørgsmål i forbindelse med operation for hoftedysplasi. Den indeholder en beskrivelse af sygdommen, operationen, mulige komplikationer, indlæggelsesforløbet og den efterfølgende genoptræning.

Formålet med operationen er at fjerne hoftesmerterne samt i nogle tilfælde helt at undgå udvikling af slidgigt og under alle omstændigheder at udskyde udvikling heraf.

Operation for hoftedysplasi hos voksne er mulig, hvis der er smerter i hoften og der ikke er slidgigt i hofteleddet. Operationen udføres hyppigst på hofteledsskålen, men det kan

være nødvendigt at foretage operation på lårbenet. I nogle få tilfælde udføres der kun operation på lårbenet.

Operationerne er ledbevarende i modsætning til indsættelse af en kunstig hofte.

Hvad er hoftedysplasi?

Hoftedysplasi er en tilstand, der udvikler sig i løbet af de første leveår og er formentlig genetisk bestemt, uden at arvegangen dog kendes. Sygdommen forekommer lige hyppigt blandt kvinder/mænd. Hoftedysplasi kan udvikles som følge af anden sygdom i hofteleddet, som ved medfødt hofteledsskred og Calve-LeggPerthes sygdom. Hos ca. 50% af patienterne er hoftedysplasien dobbeltsidig. I de fleste tilfælde opdages sygdommen omkring 15-30 års alderen, men symptomerne (se senere) kan også optræde tidligere og senere i livet.

Ved hoftedysplasi er hofteskålen oftest underudviklet i forhold til lårbenshovedet. Herudover kan den øvre ende af lårbenet være abnormt vinklet eller drejet. Det hindrer normal bevægelse i hofteleddet. Langt de fleste patienter med hoftedysplasi vil derfor med årene udvikle slidgigt i leddet.

Symptomer på hoftedysplasi

De første symptomer på hoftedysplasi er hurtig udtrætning og nedsat gangdistance. Senere kommer smerter lokaliseret til lyske- og sæderegion, eventuelt med udstråling til knæet og yderligere kan forekomme halten. I de

tidlige stadier er symptomerne kun

tilstede en gang imellem og da ofte i form af lyskensmerter, fornemmelse af aflåsning og klik i hoften. I andre tilfælde har patienten svært ved at belaste hoften med fornemmelse af, at hoften smutter ud af led. Senere kan fremkomme svære

smerter, specielt sidst på dagen.

Ambulant undersøgelse

I forbindelse med den første konsultation i

hofteambulatoriet tages ofte røntgenbilleder. En speciallæge i hoftekirurgi vil undersøge dig og vurdere røntgenbillederne. Herefter tager vi stilling til, om en operation er tilrådelig. I enkelte tilfælde er det nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser før endelig stillingtagen til operation. Hos nogle patienter skal der foretages supplerende røntgenundersøgelser i form af f.eks. skanning.

Dette kan sædvanligvis ikke udføres samme dag som den ambulante undersøgelse. Patienter med dysplasi af ledskålen kan have behov for, at der også foretages operation af lårbenet, hvilket i enkelte tilfælde først kan besluttes under operationen. Du vil inden operationen blive informeret om denne mulighed er aktuel for dig.

Komplikationer du bør kende

Ved ethvert operativt indgreb er der en risiko for komplikationer. Vi forsøger naturligvis at undgå disse.

Ved operation på ledskålen frilægges en tynd hudnerve, som er ansvarlig for følesansen på den udvendige side af låret. Normalt kommer der træk på denne nerve og de fleste patienter har efter operationen nedsat følesans i dette område.

Følesansen vil ofte komme tilbage, men det kan vare helt op til 1-2 år. På længere sigt vil det sædvanligvis ikke give gener, hvis følesansen ikke vender tilbage.

Under operationen kommer man tæt på nerver, der forsyner muskulaturen på benet. Der er en lille risiko for beskadigelse af disse nerver, der kan medføre midlertidig dropfod.

Endvidere er man tæt på de store blodkar i lysken, hvorfor der er lille risiko for påvirkning af disse kar. Da blodtrykket holdes lavt under blodtab.

Der gives forebyggende antibiotika, hvorfor risikoen for betændelse i såret er minimal. Udvikling af årebetændelse forebygges med blodfortyndende medicin.

Man kan få blærebetændelse, som så behandles med antibiotika.

Ved operation på hofteledsskålen optræder sædvanligvis ingen benlængdeforskel.

Sygemelding

Du skal regne med at være sygemeldt 1-4 måneder fra operationsdatoen. Dette vil dog afhænge af, hvilken type arbejde du har. Skoleelever/studerende kan normalt begynde i skolen allerede efter 3 uger efter operationen.

Hvad gør du op til operationen?

Det vigtigste du kan gøre er fysisk at holde dig i gang. Jo bedre fysisk form du er i inden operation jo bedre bliver resultatet. Din egen indsats har stor betydning både før og efter operationen.

Rygning og indtagelse af alkohol øger risikoen for komplikationer. Derfor tilråder vi du ophører med rygning før operationen. Hvis du skal have hjælp til dette, så kontakt din egen læge. Ellers hjælper vi gerne med at henvise til kommunens tilbud om rygestop. Har du et alkohol forbrug (mere end sundhedsstyrelsens anbefalinger) anbefaler vi du stopper med dette. Eventuelt med hjælp fra egen læge.

Ugen op til operationen

Huden omkring operationsstedet skal være uden sår eller rifter. Derfor skal du ikke fjerne kønsbehåring en uge op til operationen.

Det forventes, at du selv foretager hårfjerning aftenen før operationen med en elektrisk klipper, der må ikke anvendes skraber. Det er vigtigt, at der ikke kommer sår og rifter på huden for at undgå betændelse. Hvis du ikke har en klipper, kan du låne en hos os på operationsdagen.

Hårene fjernes hele vejen rundt om benet fra

talje til knæet. For mænd skal hårene på pungen også fjernes.

Desuden skal du tage et bad og vaske dig grundigt.

Fasteregler

Du skal faste ifølge fastereglerne der står i indkaldelsesbrevet. Som hovedregel må du ikke spise 6 timer og du skal stoppe med at drikke to timer før din mødetid.

På operationsdagen

Du skal møde i vores modtageafsnit (se indkaldelsesbrev). Her bliver du klædt om og taler med læge og plejepersonale. Her kan du og dine pårørende få svar på eventuelle spørgsmål. Herefter følges du til operationsafdelingen.

Efter operationen kommer du på opvågningsafdeling, og efter en til to timer køres du på sengeafdelingen.

Du kan forvente at ligge på stue med andre, både kvinder og mænd. Plejepersonalet tager imod dig, og hjælper dig. Du kommer ud af sengen samme eftermiddag/ aften ofte i forbindelse med toiletbesøg. Du skal forvente, du har smerter, du er svimmel og kan have kvalme (det er helt normalt). Din opgave er, at

fortælle os hvordan du har det, så vi kan hjælpe dig bedst muligt.

Smerter, svimmelhed og kvalme forsvinder

igen, men det er individuelt hvornår.

Du vil få antibiotika i et drop.

Du får blodfortyndende behandling i form af Fragmin, der skal tages som injektion.

Inden du udskrives

Du skal forvente at du bliver udskrevet efter 1-2 dage, du får relevant smerte- og kvalmemedicin med hjem på recept. Smerter, kvalme og svimmelhed kan også opleves efter udskrivelse. Dagen efter operationen vil du blive mødt af afdelingens fysio- og ergoterapeuter. Sammen med fysioterapeuterne vil du prøve at gå med stokke, fordi du kun må støtte med 40 kg på det opererede ben i 6-8 uger. Desuden vil du blive instrueret i øvelser og trappetræning.

Du henvises til kommunal genoptræning efter udskrivelsen, og du kontaktes af kommunen mhp. planlægning af dit genoptræningsforløb. Du vil få mulighed for at få hjælpemidler med hjem, det aftales sammen med ergoterapeuterne. Inden udskrivelsen skal du have taget et røntgenbillede.

Hjemme og på benene igen

Det er vigtigt, at du selv gør en aktiv indsats med genoptræningen for at opnå et normalt funktionsniveau igen.

Du må gerne bevæge den øvrige del af kroppen.

Du må bevæge din opererede hofte frit, så længe du ikke træder med mere end 40 kg på benet.

Du skal lave dine øvelser som vist på afdelingen 2 gange om dagen i 6-8 uger.

Du skal benytte 2 stokke i samme periode.

Du skal ligge på maven i ca. 30 min. dagligt. Derved undgår du, at musklerne på forsiden af hoften bliver for stramme.

Du skal forvente, at du kan ligge på den opererede hofte efter ca. 14 dage med en pude mellem knæene.

Efter udskrivelse skal du være opmærksom på, om der kommer tegn på betændelse i operationsområdet. Tegn på betændelse kan være rødme, varme, feber, sivning og tiltagende hævelse.

Plasteret over dit sår må sidde på i op til 7 dage inden det skiftes. Du må gerne gå i bad med plasteret på, men du skal skifte det, hvis det ikke holder tæt. Tråde fjernes hos egen læge efter 12-14 dage. Du skal selv booke tiden. Hvis du er syet med selvopløselige tråde, vil du blive informeret omkring dette inden udskrivelse.

Det kan anbefales, at du kommer englehud over

såret op til 1 års tids efter, for at opnå det pæneste resultat.

Du vil blive indkaldt til ambulant kontrol efter 6-8 uger, hvor du får taget et nyt røntgen på samme dag og igen 1 år efter operationsdagen, herefter afsluttes du.

Ofte stillede spørgsmål

I den periode du tager smertestillende medicin, skal du forvente, at du har brug for afføringsmiddel, det får du recept på. Såfremt dette ikke er tilstrækkeligt, anbefales du at købe movicol/gangiden på apoteket.

Du må optage seksuel samvær, når du har lyst.

Du må ikke køre bil/cykle før du har været til ambulant kontrol. Du skal kunne køre bil på forsvarlig vis og kunne foretage en katastrofeopbremsning jf. færdselsloven.

Efter udskrivelsen må du cykle på kondicykel og være passagerer i en bil.

Sygemelding afhænger af dit arbejde. Det må du drøfte med den læge som har opereret dig.

Vi fraråder dig kontaktsport i 6 måneder.

Let løb kan opstartes efter 4 måneder.

Svømning frarådes imens du går med stokke.

Du må tidligst starte i fitnesscenter efter ambulant kontrol.

Du er altid velkommen til at kontakte afdelingen, såfremt der er yderligere spørgsmål.

TRÆNINGSPROGRAM udføres 3 gange dagligt indtil kommunal genoptræning.

Bevægelses- og muskeltræning

Øvelse 1

Lig på ryggen med strakte ben. Bøj knæet, idet hælen glider på underlaget - stræk langsomt knæet ud igen. Vær opmærksom på, at knæet peger op mod loftet.

Gentag øvelsen 10 gange.

Øvelsen forbedrer bevægeligheden over hoften.

Øvelse 2

Stå med den raske side mod en dørkarm. Før benet langsomt ud til siden med hælen først, hold stillingen i 5 sekunder og før benet tilbage. Der må ikke ske bevægelse i overkroppen under øvelsen.

Gentag øvelsen 10 gange.

Øvelsen styrker muskulaturen på siden af hoften.

Øvelse 3

Stå med ansigtet mod dørkarmen. Før benet bagud - hold stillingen i 5 sekunder og før benet tilbage igen. Der må ikke ske bevægelse i overkroppen under øvelsen.

Gentag øvelsen 10 gange.

Øvelsen styrker sædemuskulaturen.

Øvelse 4

Stå med ryggen op ad en væg. Løft det opererede ben, så du bøjer i hofte og knæ. Hold stillingen i 5 sekunder og sæt foden på gulvet igen.

Gentag øvelsen 10 gange.

Øvelsen styrker hoftebøjerne.