Skip til primært indhold

Nerve klemt ved håndleddet

Operation for karpaltunnelsyndrom - åben operation
Hvad er karpaltunnelsyndrom?

Ved karpaltunnelsyndrom er midternerven (medianusnerven) udsat for tryk ved håndleddet.

 

Karpaltunnelsyndrom viser sig ofte som en sovende fornemmelse og måske smerter i fingrene. Det kan blive så generende, at det går ud over nattesøvnen og giver dig føleforstyrrel-ser, som gør dig fummelfingret.

 

Føleforstyrrelserne skyldes, at den store hånd-nerve bliver klemt under et stramt ledbånd ved håndleddet.

 

Operationen går ud på at overskære det stramme ledbånd, så der bliver mere plads til nerven.

 

Du får et ar på ca. 8 cm i håndfladen.

 

Sådan forbereder du dig til operationen

Selve operationen kan foregå enten;

 

( ) I lokalbedøvelse. Så skal du have spist og drukket inden du møder.

 

( ) Med armen bedøvet eller fuld bedøvelse. Så skal du faste og tørste, som der står i dit indkaldelsesbrev.

 

Du kommer hjem samme dag.

 

Efter indgrebet må du ikke selv køre hjem.

 

Kontakt os, hvis du får:
  • rifter eller sår i området, hvor du skal opereres
  • feber, influenza eller lignende i dagene op til operationen

da vi så kan blive nødt til at udsætte operationen.

 

Ortopædkirurgisk Ambulatorium O
Tlf. 65 41 28 91

 

Efter operationen
Bevæg fingrene!

Efter operationen skal du holde hånden højt (over hjerteniveau).

 

Du skal bevæge fingrene igennem både samlet og enkeltvis ca. én gang i timen, så længe du er vågen.

 

- men belast ikke hånden

De første 2 uger må du gerne bruge hånden til lettere daglige gøremål og husholdning.

 

Herefter må du gradvist begynde at belaste hånden mere.

 

 

ForbindingenDu må fjerne forbindingen efter 3 dage. Brug herefter almindelig plaster over såret indtil trådende fjernes efter ca. 14 dage - hos egen læge (evt. Håndkirurgisk Ambulatorium).

 

Smerter

Brug almindelig smertestillende håndkøbs-medicin hjemme, for eksempel paracetamol ved behov.

 

Komplikationer

Betændelse samt beskadigelse af mindre nervegrene kan forekomme, men sjældent.

 

I arbejde igen

De fleste kan starte arbejde efter 2-4 uger alt efter, hvor belastende arbejdet er for hænderne.

 

Tungt eller belastende arbejde må påbegyndes efter 6-8 uger.

 

Hvad kan jeg forvente?

Uro og natlige smerter forsvinder ofte i løbet af kort tid.

 

Føleforstyrrelser bedres som regel langsomt - for nogle kan der gå mange måneder.

 

Har nerven været trykket meget længe, er det ikke sikkert at følelsen bliver bedre.

 

Du kan være øm omkring operationsstedet i mange måneder.

 

 

Har du spørgsmål

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

Se telefonnummer på forsiden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

APPFWU01V