Legg Calvé Perthes sygdom
Dit barn har fået konstateret
Legg Calvé Perthes sygdom
Med denne pjece vil vi fortælle noget om sygdommen og dermed give svar på nogle af de spørgsmål, forældre og børn ofte stiller.
Hvad er Legg Calvé Perthes sygdom (LCP)?
LCP er en hoftelidelse, der rammer knoglekernen i lårbenshovedet. Kernen nedbrydes i større eller mindre grad på grund af at blodforsyning til lårbenshovedet har været nedsat. Oftest kender man ikke årsagen.
Det er typisk, at børn, som får LCP, har en forsinket knogleudvikling sammenlignet med jævnaldrende.
Hos 4 ud af 5 børn bliver kun den ene hofte ramt. Hvis begge hofter rammes, udvikles sygdommen oftest ikke samtidigt.
Hvem får LCP?
Sygdommen rammer drenge ca. 4 gange oftere end piger. Den starter oftest i 4-8 års-alderen, men ses hos børn fra 2-12 år. Den rammer ikke voksne.
Hvordan er forløbet?
Sygdommen starter oftest med, at barnet halter uden at angive smerter.
Senere kommer typisk smerter i knæet, låret eller hoften. Smerterne kan i perioder være ret voldsomme.
Bevægeligheden i hoften, især spredefunktionen, kan blive nedsat.
Forløbet kan være fra ca. 2 år op til 5-6 år. Det starter med en nedbrydning af lårbenshovedet, som varer fra 6 måneder til ca. 2 år. Herefter er der en genopbygning som varer fra 2-4 år.
Der er ikke smerter hele tiden.
Det mildeste forløb ses hos børn under 6 år. Alvorligst er det, hvis barnet er ældre end 8 år ved sygdommens start. Slutresultatet er lidt dårligere hos piger end hos drenge.
Et godt resultat betyder, at lårbenshovedet er rundt og normalt eller næsten normalt ved sygdommens afslutning.
Et dårligt resultat betyder, at lårbenshovedet er uregelmæssigt eller ikke passer godt i hofteskålen ved sygdommens afslutning.
Bemærk at næsten alle er smertefri ved sygdommens afslutning, men at de med et dårligt resultat har en øget risiko for at få tidlig slidgigt (i 40-50-års alderen). De ville derfor skulle tænke på at få et arbejde, der ikke belaster hoften.
Hvordan vurderer lægerne
sygdomsforløbet?
Lægerne vurderer sygdommens udvikling ud fra regelmæssige røntgenbilleder af hoften. Mens sygdommen er under udvikling vil dette være ca. hver 4. måned, senere 1 gang om året.
Hofteskålen fungerer som en støbeform for ledhoved, som skal gendannes. Det er derfor vigtigt, at ledhovedet er bedst muligt på plads i ledskålen.
BEHANDLING
Behandlingen vil være afhængig af sygdommens udvikling. Den planlægges ud fra røntgenbilleder, barnets alder og de symptomer (f.eks. smerter), barnet har.
Observation
Hos mange kræver sygdommen kun observation.
Hos nogle er der i perioder behov for fysioterapi og evt. transport i kørestol, hvis der er mange smerter.
Hvis der er betydelig nedbrydning af lårbens-hovedet, kan der blive behov for operation. Dette gælder hyppigst for børn over 8 år.
Ved mange smerter kan gigtmedicin hjælpe.
Dette fås enten i håndkøb eller på recept. Hvis I er i tvivl, spørg lægen.
Hvad må barnet?
Så lang tid, sygdommen er aktiv, anbefales det, at barnet hopper og løber mindst muligt og ikke dér har kontaktsport (fodbold, håndbold og lignende). Dette er især vigtigt, når barnet har ondt.
Operation
Hvis sygdommen udvikler sig for meget, vil vi i nogle tilfælde foreslå operation.
Formålet med operationen er at skabe en hofte, hvor lårbenshovedet passer bedre i hofteskålen. Dermed mindskes risikoen for slidgigt.
Operationen foretages ud fra en vurdering af, hvad der er bedst for jeres barn. Det kan enten være på lårbenshovedet eller på hofteskålen (et før og efter eksempel ses herefter)
Socialt
Fysioterapien er vederlagsfri og kørestolen udleveres på sygehuset.
En af forældrene kan bevilges orlov til pasning af barnet efter operation.

Fremtiden
Generelt er fremtidsudsigten for barnets hofte god. Som nævnt er næsten alle børn smertefrie, når sygdommen er overstået.
Langtidsudsigterne, hvad angår slidgigt er bedst for børn, som er under 8 år ved sygdommens start.
Kun få af børnene får tidlig slidgigt.
Hos børn, som er over 8 år ved sygdommens start, er risikoen for tidlig slidgigt øget afhængigt af, hvor alvorlig sygdommen er, bedømt ud fra røntgenbilleder. Risikoen øges, jo ældre barnet er ved sygdommens start.
Hvad må barnet, når sygdommen er overstået?
Der er ingen aktivitetsbegrænsninger, når lægen har erklæret barnet rask.
Hvis slutresultatet bedømmes som dårligt, vil vi anbefale, at barnet stiler mod et ikke hoftebelastende arbejde.
Hvis barnet får ondt efter sygdommen er
overstået
Så vil vi gerne se barnet i ambulatoriet. Der kan være tale om mus i leddet, eller om at lårbens-hovedet støder mod kanten af hofteskålen. Der vil i de fleste tilfælde være mulighed for at hjælpe barnet med en operation.
Har du spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.
Se telefonnummer forsiden.
