Skip til primært indhold

Kunstigt rodled i tommelfingeren "MAIA"

Hvad er et kunstigt tommel rodled?

Kunstigt led i tommelfingerens rodled er en protese der anvendes, hvis der er slidgigt i tommelfingerens rodled.

 

Bedøvelsen

Operationen kan foretages i bedøvelse af armen eller fuld bedøvelse. Du skal møde fastende til operationen.

 

Operationen

Kirurgen laver et snit på siden af tommel-fingerens rodled. Den ene ledflade fjernes og det kunstige led sættes fast i mellemhåndsknoglen samt den trapezformede knogle.

 

Efter operationen

Du får en bandage på armen.

  • Ca. 3 uger efter operationen fjernes bandage og tråde og der tages røntgen. Herefter skal du i gang med at træne fingeren op igen.
  • Ca. 6 uger efter operationen bliver du kontaktet på telefonen for at sikre, at det går planmæssigt.

 

Komplikationer

Under operationen er der en lille risiko for at den trapezformede knogle flækker. I så fald vil protesen ikke komme til at sidde fast og indgrebet vil blive ændret til en Weilbyplastik

(se denne folder).

 

Betændelse kan forekomme. Leddet kan gå løst og det kan blive nødvendigt at lave en operation med fjernelse af det kunstige led.

 

Arbejde

Der er stor forskel på, hvornår man kan starte på arbejde. Det afhænger af arbejdets karakter. De fleste starter arbejde efter 1-3 måneder, og specielt ved manuelt arbejde kan det være nødvendigt med 3 måneders sygemelding.

Har du et meget tungt belastet arbejde, er det ikke sikkert, at du kan komme tilbage til det igen.

 

Spørgsmål i ventetiden

Har du spørgsmål om ventetid, operationen m.v. er du velkommen til at kontakte os.

Se telefonnummer på forsiden.

APPFWU02V